Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager

22 denne Gang i Forbund med Frankrig, som ogsaa var in- teresseret i at knække den hollandske Sø- og Handelsmagt; endnu den Gang var Hollands Flaade stærk nok til at holde Englands og Frankrigs forenede Flaader Stangen, men fra den Tid gaar det nedad med Hollands Magtstil- ling, og midt i det 18de Aarhundrede var dets Stormagtstid forbi. Saa var Banen ryddet før Kampene mellem England og h rankrig, thi ogsaa Frankrig havde nu meldt sig som Bejler til Sø- og Handelsherredømmet i Verden. V. Englands første store Kamp med Frankrig om Verdens- herredømmet. Efter at det stærke Interessefællesskab mellem Eng- land og Flandern som henholdsvis Uldproducent og Uld- forbruger var bleven forvandlet til et skarpt Konkurrence- og Modsætningsforhold, var der indtraadt større Ro i For- holdet mellem England og Frankrig. Dronning Elisabeth fandt sig i Tabet af sin sidste franske Besiddelse Calais, der nu ikke havde den Betydning for England som før, og i 100 Aar (fra Midten af det 16de til Midten af det 17de Aarhundrede) var der næsten uafbrudt Fred mellem de to Nationer. Den første Tredjedel af delte Tidsrum opto- ges i Frankrig af ødelæggende Borgerkrige, men da disse afsluttedes, og Kong Henrik den 4de besteg Tronen, kunde denne dygtige Regent hellige sine Kræfter til Ophjælp af Frankrigs produktive Kraft paa alle Omraader; bl. a. ind- førte han Silkeindustrien, der i høj Grad forøgede Frank- rigs Rigdom. Og Kong Henriks Politik blev fulgt af tre store Ministre, der til Frankrigs Held efterfulgte hverandre Ira 1616 til 1683: Richelieu, Mazarin og Colbert. Under disse vidtskuende Styrere gjorde Frankrig mæg- tige Fremskridt i industriel Produktion, Skibsfart og Ko- lonialbesiddelser. Særlig Betydning havde Grundlæggelsen af den store franske Koloni Kanada i Nordamerika; denne Koloni voksede, saa den ikke alene omfattede det, som nu kaldes Kanada, men tillige Missisippidalen (de nuvæ- rende mellemste Unionsstater), og Frankrig gjorde tillige Fordring paa hele det vestlige Nordamerika — de den Gang ubetraadte Strækninger fra Missisippi til Stillehavet. Endvidere grundlagdes i Colberts Tid et fransk-ostindisk