Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager

23 Kompagni, som gik stærkt fremad og havde al Udsigt til at skabe Frankrig et stort Kolonialrige i Indien. I det hele taget skabte Colberts 12-Aars Virksomhed, uagtet de Vanskeligheder han havde at kæmpe med, vidunderlige Resultater; alle franske Erhverv blomstrede, Landets Rig- dom tiltog, og en mægtig Sømagt blev skabt. 11661, da Colbert kom ti] Magten, var der i Frankrigs Flaade kun 30 arme- rede Skibe; i 1683 var der 107 Skibe paa fra 24 til 120 Kanoner og en Mængde mindre Skibe; desuden var der — siger den amerikanske Søhistoriker Kaptajn Mahan — indført en Orden og et System paa Værfterne, der gjorde de franske Skibe langt mere kampberedte end de engelske. Alt i alt blev Frankrig, der havde tre Gange saa mange Indbyggere som England, under denne Udvikling en meget farlig Konkurrent til England paa Sø- og Handelsherre- dømmets Omraade — omtrent som Tyskland nu. »Men ved Colberts Død i 1683 flygtede Statsklogska- ben fra Frankrig.« Ludvig den 14de lammede Landets Produktion ved at uddrive talrige Skarer af sit Lands vindskibeligste Borgere, fordi de var »Huguenotter«, og Frankrigs Evne til at bære de Byrder, som hans Krigs- politik paalagde det, blev derved meget svækket. Med Englands Deltagelse i Ludvig den 14des Krige begyndte da den store Duel om Herredømmet paa Havet mellem de to store vestevropæiske Nationer. Det engelske Folk forstod klart denne Kamps Nødvendighed, uagtet dets Konger af Stilarternes Linie var fransksindede; Folket tvang disse Konger til at handle i Englands Interesse — saaledes i 1668 Karl den 2den til at indgaa en Alliance med Holland og S verrig for at stække Frankrigs voksende Vælde. Da Kari i 1670 søgte at følge sine Sympathier ved at slutte sig til Frankrigs Angreb paa Holland, blev han atter tvungen af sine Undersaatter til at slutte Fred med Hollænderne; og da han og hans efterfølgende Broder Jakob den 2den desuagtet bevarede deres franske Sym- pathier, blev det Aarsag til Stilarternes (Jakob den 2dens) Fordrivelse fra England i 1688 og til den hollandske »Stadtholder« Vilhelm den 3djes Bestigelse af Englands Trone. Med ham begyndte den store Kamp med Frankrig for Alvor. I denne Kamps første Omgang bibragte Englænderne o£ Hollænderne i Forening den franske Flaade et stort O o