Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager

Forfatter: Jul. Wulff

År: 1915

Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 72

UDK: 33(09) Wul

DOI: 10.48563/dtu-0000168

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 80 Forrige Næste
24 Nederlag ud for Kap la Hogue (1692), og under Frank- rigs tiltagende økonomiske Svaghed formaaede dets Flaade aldrig at komme til Kræfter igjen efter dette Slag; ved Freden i Ryswyk 1697 erkjendte Frankrig sit Nederlag og tilbagegav alt, hvad det i Evropa havde erobret i de foregaaende 19 Aar. Faa Aar efter udbrød den spanske Arvefølgekrig, under hvilken det var Englands Maal at forhindre, at Frankrig forenedes med Spanien og derved blive Herre over Spaniens umaadelige Besiddelser i Ame- rika og i Indien; denne Krig forløb saaledes, at England blev Herre paa Havet og — efter at have svigtet sine Al- lierede og underhandlet hemmeligt med Ludvig den 14de — ved Freden i Utrecht 1713 erhvervede de franske Ko- lonier Nyskotland og Nyfundland i Nordamerika. Under Ludvig den 15de udbrød i 1739 en Krig mellem England og Spanien, foranlediget ved den engelske Smuglerhandel, og denne Krig gik ind som Led i den almindelige evro- pæiske Krig om den østerrigske Arvefølge, hvilken Krig udenfor Evropa drejede sig om, hvorvidt Frankrig eller England skulde være Herre paa Havet og Verdensmarke- derne. Den koloniale Del af denne Krig afsluttedes ikke ved den evropæiske Fred i Aachen, men fortsattes, indtil den nye evropæiske Syvaarskrig udbrød i 1756. Under denne Krig havde Englænderne den absolutte Overlegen- hed paa Havet, saa Franskmændene ikke var i Stand til at gjøre dem Herredømmet stridigt i noget egentligt Sø- slag, men Sværme af franske Kapere førte en ødelæggende Guerillakrig mod den engelske Handel. »Fra 1756 til 1760«, siger Kaptajn Mahan, »tog franske Kapere Here end 2500 Handelsskibe fra Englænderne; og skjøndt Frankrig i 1761 saa at sige ikke havde et eneste Linieskib i Søen, og Englænderne havde taget 240 franske Kapere, kunde disses Kammerater dog endnu kapre 812 engelske Skibe! Begge Lande led altsaa haardt under Krigen, men den af- sluttedes med, at Frankrig ved Freden i Paris 1763 er- kjendte sit fuldstændige Nederlag, afstod sit store kan adiske Kolonialrige i Nordamerika til England og forpligtede sig til at opgive ethvert Krav paa at øve politisk Indflydelse i Indien. Altsaa syntes Englands Sejr afgjørende og ube- tinget. Imidlertid hændte der faa Aar efter Freden i Paris noget, som meget væsentlig svækkede den Magtstilling,