Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager
Forfatter: Jul. Wulff
År: 1915
Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 72
UDK: 33(09) Wul
DOI: 10.48563/dtu-0000168
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
24
Nederlag ud for Kap la Hogue (1692), og under Frank-
rigs tiltagende økonomiske Svaghed formaaede dets Flaade
aldrig at komme til Kræfter igjen efter dette Slag; ved
Freden i Ryswyk 1697 erkjendte Frankrig sit Nederlag
og tilbagegav alt, hvad det i Evropa havde erobret i de
foregaaende 19 Aar. Faa Aar efter udbrød den spanske
Arvefølgekrig, under hvilken det var Englands Maal at
forhindre, at Frankrig forenedes med Spanien og derved
blive Herre over Spaniens umaadelige Besiddelser i Ame-
rika og i Indien; denne Krig forløb saaledes, at England
blev Herre paa Havet og — efter at have svigtet sine Al-
lierede og underhandlet hemmeligt med Ludvig den 14de
— ved Freden i Utrecht 1713 erhvervede de franske Ko-
lonier Nyskotland og Nyfundland i Nordamerika. Under
Ludvig den 15de udbrød i 1739 en Krig mellem England
og Spanien, foranlediget ved den engelske Smuglerhandel,
og denne Krig gik ind som Led i den almindelige evro-
pæiske Krig om den østerrigske Arvefølge, hvilken Krig
udenfor Evropa drejede sig om, hvorvidt Frankrig eller
England skulde være Herre paa Havet og Verdensmarke-
derne. Den koloniale Del af denne Krig afsluttedes ikke
ved den evropæiske Fred i Aachen, men fortsattes, indtil
den nye evropæiske Syvaarskrig udbrød i 1756. Under
denne Krig havde Englænderne den absolutte Overlegen-
hed paa Havet, saa Franskmændene ikke var i Stand til
at gjøre dem Herredømmet stridigt i noget egentligt Sø-
slag, men Sværme af franske Kapere førte en ødelæggende
Guerillakrig mod den engelske Handel. »Fra 1756 til
1760«, siger Kaptajn Mahan, »tog franske Kapere Here end
2500 Handelsskibe fra Englænderne; og skjøndt Frankrig
i 1761 saa at sige ikke havde et eneste Linieskib i Søen,
og Englænderne havde taget 240 franske Kapere, kunde
disses Kammerater dog endnu kapre 812 engelske Skibe!
Begge Lande led altsaa haardt under Krigen, men den af-
sluttedes med, at Frankrig ved Freden i Paris 1763 er-
kjendte sit fuldstændige Nederlag, afstod sit store kan adiske
Kolonialrige i Nordamerika til England og forpligtede sig
til at opgive ethvert Krav paa at øve politisk Indflydelse
i Indien. Altsaa syntes Englands Sejr afgjørende og ube-
tinget.
Imidlertid hændte der faa Aar efter Freden i Paris
noget, som meget væsentlig svækkede den Magtstilling,