Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager

25 England havde erhvervet sig ved sine heldige Kampe mod Frankrig: det var de engelske nordamerikanske Koloniers Opstand mod Moderlandet. Aarsagen til denne Opstand var som bekjendt Englands haardhændede Kolonialpolitik; Kolonierne skulde være Moderlandets Malkekøer, maatte derfor ikke indlade sig paa at skabe nogensomhelst selv- stændig Industri; de havde alene at levere Moderlandet Raastoffer og gjøre Tjeneste som Aftagere af de Industri- varer, Moderlandet fremstillede af Raastofferne. Men i dette Udbytningssystem vilde de engelske Kolonister i Nord- amerika ikke finde sig; de satte sig da for at skabe sig en kolonial Uldindustri, i hvilket Øjemed Kolonisterne bl. a. indgik den gjensidige Forpligtelse ikke at spise noget Lam, men ubønhørligt at boykotte enhver Slagter, der falbøcl Lammekjød — blot for at sikre sig det fornødne Raastof for deres Uldindustri. En Række Rivninger i Anledning af dette og lignende Spørgsmaal førte Kolonisterne videre og videre, indtil de i 1776 erklærede sig for uafhængige af England. Denne Kalamitet for Moderlandet gav da Frankrig, senere ogsaa Holland og Spanien, en velkommen Lejlighed til at hævne sig paa England for den forrige Krigs Nederlag; de støttede de nordamerikanske Kolonier mod England, saa dette ved Fredsslutningen 1783 ikke alene definitivt mistede disse vigtige Kolonier, men maatte afstaa nogle af sine vestindiske Besiddelser til Frankrig og det i 1763 erhvervede Florida til Spanien. Frankrigs Prestige blev herved i stort Omfang gjenoprettet, medens Englands Stjærne var sunket lavere, end den i lang Tid havde staaet; efter Lord Roseberys Dom var det gjennem denne Krig svundet ned til »en Andenrangs, om ikke Tredjerangs Plads blandt Nationerne«. Dets Statsgjæld var dertil stærkt forøget, men rigtignok var dette i ikke mindre Grad Til- fældet med Frankrig. VI. Englands udvikles under stærk Beskyttelse til Industri- stat. Dampkraften og Kullene. Altsaa maatte England efter Freden i 1783 i meget O o begynde sit Arbejde forfra, og dette var slet ingen let Sag. Thi ikke alene havde det at kæmpe med Frankrig, som den Gang var tre Gange saa folkerigt som England, og