Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager
Forfatter: Jul. Wulff
År: 1915
Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 72
UDK: 33(09) Wul
DOI: 10.48563/dtu-0000168
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
som før nævnt, begyndt at anvende Stenkullene til Ud-
smeltning af Jærn, hvorved det blev muligt at producere
Jærn saa billigt, at det kunde danne Basis for hele den kom-
mende industrielle Udvikling, og tillige blev Kullene den bil-
lige Kraftkilde for hele den Maskindrift, som nu udbredte
o
sig med rivende Hast i alle Industrier. Vel manglede endnu
Jærnbanerne og Dampskibene, men Vejene forbedredes og
Kanaler anlagdes; og alt det saaledes anførte, tilligemed
en mere fuldkommen Arbejdsdeling og Stordriftens hurtige
Gjennemførelse, var tilstrækkeligt til i kort Tid at mange-
doble Englands industrielle Produktionskraft. Landet gjorde
derfor i denne Periode et mægtigt Spring frem i Udvik-
ling foran alle andre Nationer, og det bevarede i lang Tid
dette Forspring.
Selvfølgelig havde denne mægtige Forvandling ikke
kunnet gjennemføres, selv om alle de foran anførte Fak-
torer havde været til Stede, hvis det vigtigste havde mang-
let, nemlig de nødvendige Betingelser i selve Befolkningen.
Men ogsaa disse Betingelser var i rigt Maal tilstede; hele
den store Skare af Haandværkere og Hjemmearbejdere i
Byerne og navnlig paa Landet, som den forudgaaende
Udvikling havde skabt, og som i deres hidtidige Smaa-
virksomheder havde tilegnet sig grundig manuel Færdighed
od’ en teknisk Intelligens, som gjorde dem fortrinligt skik-
kede til Videreudvikling, dannede den fortræffeligste Basis
for den ved Opfindelserne muliggjorte Maskin- og Stor-
driftsteknik. Tilmed bevirkede sociale Forskydninger i Ret-
ning af Stordrift, der samtidig foregik i Landbruget, at de
i Landdistrikterne boende smaa Industriarbejdere fordreves
fra deres smaa Ejendomme og ligefrem dreves til Byerne
for at kastes i Storindustriens Arme. Samtidig med en
mægtig Tilvækst i Befolkningen som Helhed — den voksede
i de 30 Aar fra 1750 til 1780 fra 6 Milil. til 8V2 Mill.
Mennesker — skete der derfor en stærk Forskydning af
Befolkningen fra Landet til Byerne; ved Slutningen af det
17de Aarhundrede havde Bybefolkningen kun udgjort 20
Procent, men i 1770 var den allerede bleven 50 Procent
af det samlede Indbyggertal i England. Manchester, Li-
verpool og Birmingham havde nu 20—30,000 Indbyggere.
Det var da hele denne Udvikling, som gav Anledning
til Pitts Arbejde for Eden-Traktatens Afslutning; thi vel
fandt den mægtigt voksende engelske Industri et stærkt