Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager

Metalarbejderværksteder, som hver arbejdede med sin Specialitet eller for sit Omraade. Hertil kom, at Transportmidlerne endnu op i det 18de Aarhundrede var i deres Barndom. Landevejene var saa slette, at de kun lidet egnede sig for Kjørsel; Varetrans- porterne foregik derfor almindelig ved Hjælp af Pakheste, der i lange Rækker drog afsted paa Vejene. Kanaler fand- tes ikke — de første begyndte man at anlægge efter Midten af det 18de Aarhundrede. Føjes hertil, al Bank- og Kredit- forholdene var i meget ringe Grad udviklede, saa forstaas det let, at Englands industrielle Udvikling op til Midten af det 18de Aarhundrede var meget beskeden. Da England under disse Forhold ikke besad nogen Overlegenhed over sine udenlandske Konkurrenter, er det ogsaa forstaaeligt, at skarp Beskyttelse af de indenlandske Erhverv ansaas for en Nødvendighed i dette Land, hvis Styrere havde saa klar en Forstaaélse af Næringsvejenes Betydning for hele Samfundet; denne Beskyttelse var ogsaa gjennemført lige saa skarpt for Landbrug og Industri, som den i Na- vigationsakten af 1650 var gjennemført for Søfarten. Det var saaledes forbudt at udføre vigtige Raastoffer, f. Eks. fin Uld, der alene skulde være til Raadighed for Landets egen Industri, og ligeledes var al Udførsel af dennes Ma- skiner forbudt; heller ikke maatte nogen Arbejder lære udenlandske Konkurrenter de engelske Arbejdsmethoder. Indførselen af udenlandske Frembringelser til England var enten aldeles forbudt eller (for næsten 1200 Artiklers Ved- kommende) hæmmet af høje Toldsatser. I hele den saaledes skildrede Tilstand indtraadte der imidlertid efter 1750 ret brat en mærkelig Forandring; den hidtil langsomme og gradvise Udvikling tog nu pludselig Fart, og i Løbet af de paafølgende 60 Aar kastede Eng- land Puppesvøbet: fra et agerbrugende Land med nogen Industri som Bierhverv forvandledes det til det storslaaede Industriland, som vi alle kjender. Til Gjenn emførelse af denne Forvandling samvirkede en Række Aarsager: I Aarene 1750—90 faldt Arkwrights, Hargreaves, Comptons og Kellys epokegjørende Opfindelser af Spinde- og Vævemaskiner, der helt revolutionerede Væveindustrien; den af Watt i 1769 opfundne Dampma- skine blev fuldkommengjort, saa den fra 1785 kom til Anvendelse i Bomuldsvæverierne; fra 1740 havde man,