Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager

27 som Liverpool, Manchester, Birmingham, Leeds og Shef- field kun 4—-6000 Indbyggere hver — og tilmed havde Lavs væsenet aldrig været saa ensidigt udviklet i England som i Mellemevropa. Men paa Landet havde Arbejdet altid været frit, og det var derfor særlig i Landdistrikterne, den engelske Industris Vugge stod; rundt om i Husene paa Landet saas Væve og Farvekar, og Husenes Beboere pas- sede samtidig deres lille Landbrug og deres industrielle Arbejde; Kvinder og Børn hjalp med, og de færdige Klæde- stykker solgtes paa den nærmeste Bys Torv eller paa Mar- keder rundt om i Landet. Det forstaar sig, at denne Ar- bejdsordning i social Henseende havde store Fordele, men at Arbejdsmethoderne under saadanne Forhold, hvor der næsten ingen Arbejdsdeling fandtes, maatte holde sig meget primitive. Om Maskindrift var der indtil 1750 slet ikke Tale, og kun ganske enkelte Steder saas Begyndelserne til en storindustriel Udvikling i Værksteder med op til 150 Arbejdere, hvad der den Gang ansaas for noget særligt stort. De andre Industrigrene stod langt længere tilbage. Fremmeligst var Silkevæverierne og Linnedindustrien; den sidste var opstaaet i England, men bredte sig i Slutningen af det 17de Aarhundrede til Irland, hvor denne Industris Fremvækst støttedes af franske Emigranter. Bomuldsindu- strien i Lancashire fremkom ogsaa først ved Slutningen af det 17de Aarhundrede, og den dreves med Redskaber, der var næsten lige saa primitive som Indiernes; dog var nogen Eksport begyndt at udvikle sig. Metalindustrien stod ikke meget højere end de nævnte Væveindustrier; først i 1740 lærte man Stenkullenes Værdi at kjende og begyndte at anvende dem til Jærnets Udsmeltning: indtil da havde Trækul været det eneste hertil anvendte Brændsel, os' Englands Skove var bleven tilintetgjorte for denne Ud- smeltnings Skyld. Produktionen var ikke stor. Gloucester- shire, Shropshire og Yorkshire, som nu har Hundreder af Smelteovne, havde i Begyndelsen af det 18de Aarhun- drede kun 6 hver; i 1737 var der i 18 Grevskaber ialt 59 Højovne, som fremstillede 17—18,000 Tons Jærn om Aaret, medens der indførtes 20,000 Tons fra Udlandet. Metal- vareindustrien var vel særlig udviklet om Sheffield og Bir- mingham, men Produktionen var den Gang ikke koncen- treret som nu; der fandtes over hele Ripet talrige smaa 7 o o