Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager

34 umiddelbart før Revolutionen, citeret som vigtigste Kilde baade af franske og fremmede Historikere. Men han undersøgte ikke ensidigt Landbrugets Forhold; ganske naturligt tog han tillige Byerne med i deres Egenskab af Markeder for Landbrugets Produkter, og derigjennerri faar hans Undersøgelser og Rejseberetning saa stor Betydning for det Spørgsmaal, her behandles. Hvad var det saa for Iagttagelser, Arthur Young gjorde? Selv forud indtaget i Economisternes Frihandelsideer for- bavses han ved straks — to Dage efter sin Landgang i Calais 1787 — at høre de heftigste Udtalelser mod Han- delstraktaten med England fra Fabrikanterne i Abbeville. I Amiens møder han den samme Stemning; der er kun én Mening om, at Byen vil blive ruineret af Handelstrak- taten. I Beauvais siger man ham, at en ødelæggende Krig ikke vilde være saa skadelig for Frankrig som denne Handelstraktat. Endnu heftigere er Stemningen i Lille, Rouen og Nantes; i disse Byer beder man ligefrem for en Krig med England som eneste Middel til at forhindre Følgerne af den engelske Industrikonkurrences Overlegen- hed. Først helt nede i Sydfrankrig træffer han en anden Opfattelse; thi her lever man ikke af Industri, men af at producere Vin for det engelske Marked: »der levede man derfor i den Indbildning, at Solen skinnede klart, og glemte sine Brødre, den industridrivende Befolkning i Norden«. Young var paa ingen Maade alene om at belyse For- holdene i Frankrig: Handelskamret i Normandiet paatog sig i saa Henseende et dygtigt Arbejde. Det sendte to Kjøbmænd med de fornødne Forudsætninger til Eng- land for at undersøge Produktionsforholdene cler og gav de samme to Mænd efter deres Hjemkomst Ordre til at foretage en lignende Undersøgelse i Normandiets egne Fabrikker. Sammenligningens Resultater var knusende og godtgjorde saa slaaende den Overlegenhed paa engelsk Side, der nødvendigvis maatte drive de franske Industri- varer , ud af deres eget Marked, at Regeringen følte sig foruroliget derved og satte en bekjendt Economist til at imødegaa Handelskamrets Beretning; han kunde ikke be- nægte den engelske Industris Overlegenhed, men trøstede Fabrikanterne med, at Frankrig vilde sælge desto mere Vin, og med at »Handelsbalancen« vilde blive til Frank- rigs Fordel!