Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager

at Aarsagen til den franske Revolution var at søge i Ade- lens ubarmhjærtige Undertrykkelse af Bondestanden; men det er et Faktum, som i Virkeligheden alle kjender, at Revolutionen ikke udbrød blandt Bønderne. Disse havde været undertrykte i Frankrig, ligesom i andre Lande i Evropa, men i Frankrig var deres Kaar væsentlig forbe- drede før Revolutionen; de ejede da allerede som Selv- ejere en Tredjedel af Landets Jord og var i det hele taget langt bedre stillede end Nabolandenes Bønder. Ganske vist trykkedes de haardt af de Skatter, som Krigen havde paadraget Landet, men baade Regeringen og Frankrigs andre Institutioner var ivrigt beskjæftigede med at omre- gulere Skattebyrden, inden Revolutionen udbrød. Alle Beretninger viser da ogsaa, at det var i Slæderne, Revo- lutionen brød ud — særlig i det industridrivende Nord- frankrigs Byer og i Paris, Landets største Industristad — medens Bønderne rejste sig imod Revolutionen i Kontra- revolutioner, saasnart de lærte dens Væsen og Formaal at kjende. Fra Slæderne strømmede Skarer af sultne, arbejds- løse og nødlidende Arbejdere til Paris; Oktrojbetjentene ved Paris’ Porte berettede om Ankomsten af »et frygteligt Antal fattigklædte Mænd af et truende Udseende« — netop som Arbejdere maatte se ud, naar de var drevne til For- tvivlelse af Arbejdsløshed paa en Tid, da Brødet kostede Hungersnødpriser. Alle disse ulykkelige raabte paa Brød, og hele Revolutionen — særlig dens første Aar — var en Kamp for Brødet, en forfærdelig Kamp for at faa Føden; det var forhungrede. Mennesker, der stormede Bastillen, forhungrede Skarer hentede Kongefamilien i Versailles og førte den i Triumf til Hovedstaden under Raab om, at nu skulde de nok faa Brød, for nu bragte de »Bageren«, »Bagersken« og »den lille Bagerdreng« med sig til Paris. Men Aarsagen til denne pludselige Nød var Edentrak taten. Dette kan siges med positiv Sikkerhed paa Grundlag af de Oplysninger, der foreligger fra Datiden. De vigtigste af disse Oplysninger skyldes en Englænder Arthur Young, der havde gjort Studiet af Landbruget til sin Livsopgave og i Aarene 1787, 1788 og 1789 berejste Frankrig for at sammenligne dette Lands Forhold med Englands. Som anset Forfatter fik han overalt i Frankrig Adgang til Undersøgelse, og han er bleven den store Av- toritet med Hensyn til Livet og Tilstandene i Frankrig