Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager

Forfatter: Jul. Wulff

År: 1915

Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 72

UDK: 33(09) Wul

DOI: 10.48563/dtu-0000168

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 80 Forrige Næste
faar den sande Karakter, som passer for den«. Direktoriet forstod altsaa meget godt, at det var Englands industrielle og kommercielle Blomstring, som satte det i Stand til at krydse alle Frankrigs Planer. Ikke mindre klart begreb Napoleon dette: »Det er i Fædrelandets Værksteder, man fører den bedste og sikreste Krig mod Fjenden«, var en af hans Grundsætninger, og af denne Forstaaelse udsprang jo ogsaa hans store Fastlandsspærring. Men allerede over- for Direktoriet erklærede han i en skriftlig Fremstilling, at der overfor England kun var 4 Ting at vælge imel- lem, nemlig enten 1) at angribe selve England, 2) at bemægtige sig den nordtyske Kyst, 3) at erobre Levanten, eller 4) at slutte Fred. Det første af disse 4 Alternativer kunde Frankrig ikke vælge, fordi Englands Sømagt forhindrede det, og det sidste vilde det ikke vælge. Saa havde det kun Valget mellem det 2det og det 3dje — enten at aflukke Evropa for Englands Udførsel ved at gjøre sig til Herre over Østersøens Kyster, hvis Havne endnu stod det aabne, eller at skaffe Frankrig Herredømmet i Østerlandene, hvorfra det kunde skaffe sig Raastoffer (Bomuld f. Eks.) og derved blive i Stand til at optage Konkurrencen med den engelske Industri. Besiddelsen af Ægypten vilde saaledes lette Frank- rig Forbindelsen med Indiens Markeder og bane det Vejen til at tilintetgjøre Englands Herredømme i Indien ved paany at aabne den Kanalforbindelse, som i Oldtiden be- stod mellem Nilen og det røde Hav. Fuld af ærgjerrige og vidtskuende Tanker bestemte Napoleon sig til at vælge det tredje Alternativ, og han foretog da sit berømte Tog til Ægypten. Men atter her mødte han Englænderne: Nelson tilintetgjorde den franske Flaade i Slaget ved Abukir, og en engelsk Hærs sejge Forsvar af Fæstningen St. Jean d’Acre standsede hans Planer til Lands; Napoleon erkjendte selv, at dette For- svar havde grebet afgjørende ind i hans Skæbne, og han maatte opgive sine østerlandske Planer. Da han vendte tilbage fra Ægypten i 1799 for at blive Førstekonsul og derefter Frankrigs Kejser, gjorde han endnu et Forsøg paa at komme England direkte til Livs (Alternativ 1). Men