Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager
Forfatter: Jul. Wulff
År: 1915
Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 72
UDK: 33(09) Wul
DOI: 10.48563/dtu-0000168
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
faar den sande Karakter, som passer for den«. Direktoriet
forstod altsaa meget godt, at det var Englands industrielle
og kommercielle Blomstring, som satte det i Stand til at
krydse alle Frankrigs Planer. Ikke mindre klart begreb
Napoleon dette: »Det er i Fædrelandets Værksteder, man
fører den bedste og sikreste Krig mod Fjenden«, var en
af hans Grundsætninger, og af denne Forstaaelse udsprang
jo ogsaa hans store Fastlandsspærring. Men allerede over-
for Direktoriet erklærede han i en skriftlig Fremstilling,
at der overfor England kun var 4 Ting at vælge imel-
lem, nemlig enten
1) at angribe selve England,
2) at bemægtige sig den nordtyske Kyst,
3) at erobre Levanten, eller
4) at slutte Fred.
Det første af disse 4 Alternativer kunde Frankrig
ikke vælge, fordi Englands Sømagt forhindrede det, og
det sidste vilde det ikke vælge. Saa havde det kun Valget
mellem det 2det og det 3dje — enten at aflukke Evropa
for Englands Udførsel ved at gjøre sig til Herre over
Østersøens Kyster, hvis Havne endnu stod det aabne, eller
at skaffe Frankrig Herredømmet i Østerlandene, hvorfra
det kunde skaffe sig Raastoffer (Bomuld f. Eks.) og derved
blive i Stand til at optage Konkurrencen med den engelske
Industri. Besiddelsen af Ægypten vilde saaledes lette Frank-
rig Forbindelsen med Indiens Markeder og bane det Vejen
til at tilintetgjøre Englands Herredømme i Indien ved
paany at aabne den Kanalforbindelse, som i Oldtiden be-
stod mellem Nilen og det røde Hav.
Fuld af ærgjerrige og vidtskuende Tanker bestemte
Napoleon sig til at vælge det tredje Alternativ, og han
foretog da sit berømte Tog til Ægypten. Men atter her
mødte han Englænderne: Nelson tilintetgjorde den franske
Flaade i Slaget ved Abukir, og en engelsk Hærs sejge
Forsvar af Fæstningen St. Jean d’Acre standsede hans
Planer til Lands; Napoleon erkjendte selv, at dette For-
svar havde grebet afgjørende ind i hans Skæbne, og han
maatte opgive sine østerlandske Planer. Da han vendte
tilbage fra Ægypten i 1799 for at blive Førstekonsul og
derefter Frankrigs Kejser, gjorde han endnu et Forsøg paa
at komme England direkte til Livs (Alternativ 1). Men