Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager

40 da Nelson i Slaget ved Trafalgar i 1805 havde knust den fransk-spanske Flaade, var der ikke længer nogen Sømagt tilbage i Evropa, hvorpaa Frankrig kunde bygge et Haab om at blive i Stand til direkte at angribe det engelske Ørige. Saa valgte Kejseren Alternativet 2: at udelukke England fra al Handel paa Evropa og derved tilintetgjøre dets Indtægtskilder. Da han havde slaaet Russerne og Østerrigerne ved Austerlitz og havde erobret Preussen, ud- stedte han i 1806 fra Berlin de berømte Dekreter, der paabød Fastlandsspærring mod England. Endnu manglede dog Rusland i denne mod England rettede Kjæde; men da den daværende engelske Regering havde været uklog eller ubehændig nok til at fornærme Rusland, lykkedes det Napoleon at vinde ogsaa dette Rige for sine Planer — og nu syntes England aldeles udelukket fra at kunne afsætte sine Varer og Frembringelser til nogensom- helst Kjøber i Evropa, Portugal alene undtaget. England tog imidlertid Liforfærdet Kampen op, og det var i Stand til at besvare Spærringen ved et virkningsfuldt Modtræk: det lod sin Sømagt hindre al Tilførsel af over- søiske og koloniske Frembringelser til Evropa. Altsaa blev denne Verdensdel pludselig berøvet al Tilførsel ad Søvejen, og det paa en Tid, da Transporten til Lands var saa langsom og kostbar, at den som Regel ikke formaaede at erstatte Søtransporten. Den franske Industri, hvis Frem- bringelser havde fri Adgang til de erobrede Lande, uden at disse havde fri Indførsel til Frankrig, høstede naturlig- vis derigjennem store Fordele af Spærringen, men den lormaaede ikke at holde Evropa skadesløs derfor. Selv- følgelig voldte de drakoniske Spærringer derfor Evropa store Savn og Besværligheder, thi det var jo ikke muligt at oprette nye Fabrikker i en saadan Hast, at de kunde erstatte den manglende Tilførsel af engelske Varer; heller ikke forslog de Anstrængelser, Napoleon fremkaldte for at raade Bod paa Savnet af Kolonialvarer, uagtet de satte visse Frugter, f. Eks. den nye Roesukkerindustri, der siden er bleven Rørsukkeret en saa farlig Konkurrent. Derimod er det en Selvfølge, at Begunstigelsen af den franske Produktion paa de erobrede Landes Bekostning, fremkaldte stor Misfornøjelse hos disse og derved gjorde Spærringens Tryk endnu mere snærende for de besejrede Nationer. At Spærringen voldte ogsaa England store Vanskelig-