Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager
Forfatter: Jul. Wulff
År: 1915
Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 72
UDK: 33(09) Wul
DOI: 10.48563/dtu-0000168
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
42
kets Skattebyrde var mægtigt forøget, men Landets kom-
mercielle og industrielle Udvikling havde givet det Evne
til at bære og hurtigt afryste disse Byrder. Trods Krigen
var Englands Velstand steget saa stærkt, at dets Kapital i
1815 ansloges til 40 Milliarder Kroner; og saa kom oven
i Kjøbet det væsentligste, nemlig at det af alle Lande var
England alene, der stod industrielt udrustet til at høste
Fordelen — i al Fald Løvens Part — af hele det Varebegær,
som maatte melde sig efter Napoleons Fald og de store
Kriges Afslutning.
IX. Efter Napoleon. England søger ved Frihandel at blive
Verdens Værksted.
Economisternes Lære havde, uagtet Adam Smith i
Hovedsagen var dens Discipel — hidtil ikke øvet nogen
Indflydelse paa Englands Toldlovgivning; medens vi i Dan-
mark straks fulgte dens Theorier og i 1797 gjennemførte
en for vor daværende Industri ødelæggende Toldreform,
beholdt England uforandret sin traditionelle Beskyttelses-
politik, ja forøgede dens prohibitive Styrke ind i det 19de
Aarhundrede. Saa stærk var Englændernes Vedhængen
ved deres nedarvede System, at selv Gjennemførelsen af
Eden-Traktaten kun kunde ske under stærk Modstand.
Imidlertid maatte den napoleonske Spærringspolitik
gjøre det klart for den engelske Nation, at den paa det
Stadium, som dens Produktion havde naaet, havde en
uomtvistelig Interesse i at faa den lettest mulige Adgang for
sine Varer til fremmede Markeder. Nu ophørte ganske
vist den absolutte Spærring ved Napoleons Fald, men i
de fleste Lande traadte der protektionistiske Toldtariffer i
dens Sted — Preussen udstedte endogsaa en Søfartslov,
der ikke gav den engelske noget efter — og Freden bragte
derfor ikke England den frie Adgang til Afsætning af sine
Varer i Nabolandene, som det maatte ønske. Dette maatte
bringe Englænderne til at tænke over Aarsagen til Nabo-
landenes Fastholden ved Toldspærringerne og bringe dem
til at forstaa, at de jo selv gav Eksemplet, hvad spærrende
Toldlovgivning angik. Den engelske Toldbeskyttelse, under
hvilken Landets hele Industri var vokset op, havde længe
været af skrappeste Art og dannede nu et højst indviklet
System; i Aarene 1815—20 bestod ikke færre end henved