Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager

Forfatter: Jul. Wulff

År: 1915

Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 72

UDK: 33(09) Wul

DOI: 10.48563/dtu-0000168

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 80 Forrige Næste
42 kets Skattebyrde var mægtigt forøget, men Landets kom- mercielle og industrielle Udvikling havde givet det Evne til at bære og hurtigt afryste disse Byrder. Trods Krigen var Englands Velstand steget saa stærkt, at dets Kapital i 1815 ansloges til 40 Milliarder Kroner; og saa kom oven i Kjøbet det væsentligste, nemlig at det af alle Lande var England alene, der stod industrielt udrustet til at høste Fordelen — i al Fald Løvens Part — af hele det Varebegær, som maatte melde sig efter Napoleons Fald og de store Kriges Afslutning. IX. Efter Napoleon. England søger ved Frihandel at blive Verdens Værksted. Economisternes Lære havde, uagtet Adam Smith i Hovedsagen var dens Discipel — hidtil ikke øvet nogen Indflydelse paa Englands Toldlovgivning; medens vi i Dan- mark straks fulgte dens Theorier og i 1797 gjennemførte en for vor daværende Industri ødelæggende Toldreform, beholdt England uforandret sin traditionelle Beskyttelses- politik, ja forøgede dens prohibitive Styrke ind i det 19de Aarhundrede. Saa stærk var Englændernes Vedhængen ved deres nedarvede System, at selv Gjennemførelsen af Eden-Traktaten kun kunde ske under stærk Modstand. Imidlertid maatte den napoleonske Spærringspolitik gjøre det klart for den engelske Nation, at den paa det Stadium, som dens Produktion havde naaet, havde en uomtvistelig Interesse i at faa den lettest mulige Adgang for sine Varer til fremmede Markeder. Nu ophørte ganske vist den absolutte Spærring ved Napoleons Fald, men i de fleste Lande traadte der protektionistiske Toldtariffer i dens Sted — Preussen udstedte endogsaa en Søfartslov, der ikke gav den engelske noget efter — og Freden bragte derfor ikke England den frie Adgang til Afsætning af sine Varer i Nabolandene, som det maatte ønske. Dette maatte bringe Englænderne til at tænke over Aarsagen til Nabo- landenes Fastholden ved Toldspærringerne og bringe dem til at forstaa, at de jo selv gav Eksemplet, hvad spærrende Toldlovgivning angik. Den engelske Toldbeskyttelse, under hvilken Landets hele Industri var vokset op, havde længe været af skrappeste Art og dannede nu et højst indviklet System; i Aarene 1815—20 bestod ikke færre end henved