Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager

43 2000 Love og Forordninger, som indeholdt rene Indfør- selsforbud eller prohibitive Toldsatser for over 1000 Vare- slags — et Virvar, som kun juridiske Specialister kunde finde Rede i. Med et saadant Toldsystem i sit eget Land — maatte det engelske Folk forstaa — kunde det ikke opfordre Udlandet til at mildne sine Toldsystemer til Bedste for Englands Varer; og nu, da England notorisk havde naaet et industrielt Udviklingstrin, som var alle andre Landes absolut overlegent, kunde det heller ikke længer være nødvendigt at fastholde et saadant System. Overvejelser af denne Art gjorde sig efterhaanden gjældende i England og skabte en Bevægelse for at faa det gjældende Toldsystem reformeret; i 1820 førte Bevæ- gelsen til Indgivelsen af en Adresse til Parlamentet i dette Øjemed, og i 1825 begyndte Handelsminister Huskisson paa Reformerne. De mest urimelige Udførselsforbud op- hævedes og erstattedes med Toldsatser, nogle af de højeste Toldsatser nedsattes, og Regeringen fik Bemyndigelse til mod Gjensidighed at afslutte Skibsfartstraktater med frem- mede Lande, hvorved Skibsfarten paa England — der, siden de endnu gjældende Navigationslove af 1650 affatte- des, var saa godt som lukket for fremmede Nationer — atter blev aabnet for disse. Og de saaledes begyndte Re- former fortsattes gradvis i de paafølgende Aar, saaledes at Englands industrielle Toldsatser i Fyrrerne naaede ned til et nogenlunde maadeholdent Beskyttelsesstandpunkt. I hele denne Bevægelse var Drivkraften paa ingen Maade industrifjendtlig, men kom tværtimod fra Industri- befolkningen selv og havde Industriens Afsætningsinteres- ser til Formaal. Først i Fyrrerne blev Bevægelsen doktri- nært-frihandlerisk, men rettede sig da mod det engelske Landbrug, hvis Korntold antoges at være en Byrde for Industriens Arbejderbefolkning; dennes Feltraab under den nu stigende Bevægelse blev da: »Billig Føde«, og under dette Raab gjennemførtes i 1846 under Fabrikan- ten Richard Cobdens Anførsel Afskaffelsen af Korntol- den, idet det engelske Landbrug efterhaanden var blevet et overfor Industrien magtesløst Mindretal. »Frihandel« var først herefter bleven det doktrinære Løsen, og under dette fortsatte man med Toldnedsættelserne paa Industri- frembringelserne, indtil del engelske Frihandelssystem i 1861 fuldstændig blev gjennemført af Gladstone. Den