Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager

meget store loldindtægt, som den engelske Statskasse frem- deles maatte kræve, blev nu under det nye System ude- lukkende opkrævet gjennem et Faatal af ikke-beskvttende Finanstoldsatser — dels paa Varer som The og Sukker, dels paa Tobak og forskjellige Luksusartikler. Skjøndt Frihandelssystemet nu var blevet til »Theori« i England, vai dets Formå al paa ingen Maade theoretisk, lige saa lidt som det var uegennyttigt — hvad der ogsaa maatte ligge det engelske Folks praktiske Sans fjærnt. Tværtimod, Reformatorerne — og særlig Cobden — til- sigtede en for England højst fordelagtig Ordning af Arbejds- delingen imellem Nationerne, saaledes at England kunde blive, i endnu højere Grad end hidtil, »Verdens Værk- sted«; fra hele den øvrige Verden skulde det modtage bil- lige Næringsmidler og Raastoffer og forarbejde de sidst- nævnte til færdige Industrivarer, hvormed det skulde for- syne ikke alene sig selv, men hele den øvrige Verden. For dette Formaals Skyld skulde Toldgrænserne mellem Nationerne forsvinde. Og til en vis Grad lykkedes det virkelig at faa Udlandet til at lystre Parolen; de Heste Lande efterlignede — skjøndt ikke i synderlig Grad før i Aarene omkring 1860 — det engelske Systemskifte, i al- fald saaledes at de nedsatte deres hidtidige Toldbeskyttelse mere eller mindre og derved idetmindste for en Del skaf- fede Englands Frembringelser den tilsigtede friere Adgang til deres Markeder. Tidsrummet 1820—80 blev ogsaa en vældig Fremskridtstid for England, hvis Produktion og Eksport i denne Periode steg efter en kolossal Maalestok Englands Udførsel, hvis Værdi i 1700 kun beløb sig til 126 Mill, og 1760 til 252 Mill. Kr., voksede i 1840 til 920 Mill, og naaede i 1880 op over 4000 Mill. Kroners Værdi. Hertil svarede en tilsvarende Vækst af alle Forhold i Eng- land; Indbyggertallet, som i 1780 var 8V2 Millioner, naaede i 1880 26 Millioner, hvoraf de 7s nu levede i Byerne; saa- danne Steder som Manchester, Birmingham og Liverpool, der i 1760 havde 30—40,000 Indbyggere, rummede nu 4— 600,000 Mennesker. Hele denne Udvikling blev da af Frihandelens Tals- mænd betegnet som Frihandelsreformens Frugt, og denne Anskuelse høres endnu ganske almindeligt. Nu maa det jo ogsaa antages for utvivlsomt, at Toldsatsernes Nedsæt- telse i Udlandet har givet Englands Handel og Produktion