Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager
Forfatter: Jul. Wulff
År: 1915
Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 72
UDK: 33(09) Wul
DOI: 10.48563/dtu-0000168
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FORORD.
For snart et Slægtled tilbage blev det en atter og
atter gjentagen Anke mod Historieundervisningen i vore
Skoler, at den altfor meget beskjæftigede sig med Konger
og Krige og undlod at give sine Elever Oplysning om Fol-
kenes Kaar og Udvikling til de forskjellige Tider. Anken
trængte igjennem, og vi fik historiske Lærebøger, der be-
fattede sig mindre med Konger og Krige, men derimod
lagde en Del Vægt paa at gjøre Eleverne bekjendt med
Bærerne af den aandelige Udvikling — de forskjellige Ti-
ders Digtere, Videnskabsmænd og Filosofler.
Men det er ikke tilstrækkeligt at give den opvoksende
Slægt en Dosis Litteraturhistorie som Tilsætning til Konge-
°g Krigshistorien; den første forklarer ikke den sidste —
Krige er meget sjældent ført for aandelige Spørgsmaals
Skyld. Og Litteratur — særlig Filosoffernes skiftende Lære-
systemer — har altid været for de Faa; de er meget sjæl-
dent (om overhovedet nogensinde) naaet ned til de Mange
og har sat dem i Bevægelse. Hvad der har Betydning for
disse, er til syvende og sidst de materielle Interesser:
Spørgsmaalet om at være eller ikke være.
At skaffe sig Føde og Husly er, og har altid været,
Menneskeslægtens første Formaal; først naar disse Krav er
tilfredsstillede, kan Litteratur, Kunst og Videnskab blom-
stre. Og intet Samfund er, eller har nogensinde været,
rigt gjennemgaaende, i dette Ords egentlige Betydning;
det store Flertal har til alle Tider kæmpet for Tilværelsen,
og dette har sat sit Præg paa Brydningerne mellem Na-
tionerne. Ikke alene indadtil — gjennem en fortsat
Række af Opfindelser, hvis Formaal er at sætte Mennesker
i*