Konstige Lemmer
Afbildede og Beskrevne
Forfatter: Camillus Nyrop
År: 1851
Forlag: Universitetsboghandler C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 42
UDK: 617
Chirurgisk Instrumentmager ved Kjöbenhavns Universitet.
Decor. Med dansk Fortjenstemedaille i Sölv,
og svensk-norsk Guldmedaille.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
15
Tværstangen r, og naar Knæet atter udstrækkes, falder atter r ned i sin Fordybning,
drevet af sin overliggende Fjeder, og saaledes holdes Knæet atter stivt. Naar Knæet
er i böiet Stilling, understottes dets Udstrækning til en ret Linie af de tre Spiralfjedre
(v, særskilt afbildede ved Siden), som fra Knæstykket y glide paa Laarets Forflade
under Messingkapselen x.
Ved ethvert konstigt Been er Ankelledet den Deel, som i Forhold til sit Omfang
stiller de störste Fordringer med Hensyn til Styrke og Durabilitet; det er ogsaa næsten
altid paa dette Sted, at Mekanismen forst kommer i Uorden, hvilket stemmer med min
Erfaring baade her hjemme og i Udlandet. Grunden er let at indsee, thi der fordres paa
eengang af dette konstige Led, at det er stærkt nok til at bære hele Legemets Vægt,
at det kan udholde en uophörlig Bevægelighed, Og at denne Bevægelighed er elastisk
baade i Flexion og i Extension. Hertil har man desuden ikke sjeldent föiet endnu
den Idee, at sætte Ankelen i Forbindelse med Forfodens Bevægelighed, eller rettere, at
lade denne udgaae fra Ankelens Mekanisme. Jeg kan kun ansee dette for en Con-
struetionscomplication, der kan være muk nok i sin Udførelse, men altid bliver unyttig
og ofte skadelig.
Til lettere Oversigt over det af mig construerede konstige Ankelled, har jeg i
1 egn ingen A fremstillet et Længdesnit af samme. Skinnebenet e ender sig nedad i to
Skraasnit, hvilke ere beklædte med tynde Staalplader i og k. Mellem begge disse
Skraasnit er en halvrund, transversal Rende, bestemt til at hvile paa Ledets Axe, af
hvilken den udfylder */3 af Peripherien. Axen d er en gjennemboret Messingcylinder
(særskilt afbildet ved Siden), som ligeledes nedad med Vs af sin Peripheri hviler paa
Opstanderen f, nemlig den solide opstaaende midterste Deel af Foden, mellem de to
for Letheds Skyld anbragte Udhulinger b og c. Paa Opstanderen f er i Retning forfra
bagtil anbragt et Udsnit i Midten, omtrent 1" bredt, til at optage Fjederen h. Herved
er opnaaet tilstrækkelig Styrke i Axebevægelsen til at bære Legemets fulde Vægt.
Den dobbeltelastiske Bevægelse har jog opnaaet ved et anbringe en (særskilt
ved Siden afbildet) Vinkelfjeder h i Udsnittet paa Fodens Opstander f, saa at begge
Fjederens Ender under Gangen glide paa de to ovennævnte tynde Staalplader i og k,
der ere fastskruede paa Skinnebenets nederste Skraasnit. Den bageste Ende af Vinkel-
jedeien maa være noget stærkeje end den forreste, da den under Gangen skal tvinge
læerne noget opad, hvilket er nødvendigt, for ikke at slæbe. Jeg har senere hel-
med Nytte anvendt sammensatte Fjedre, i Lighed med Vognfjedre, 3 Lag ovenpaa
i aftagende Længde og Tykkelse, hvorved de vinde i Styrke og Elasticitet.
i Ankelledets Construction nu kun tilbage at vise Fodens Forening med
Skinnebenet; denne skeer udelukkende udvendigt paa begge Sider, ved Hængslerne g,
som heller ikke have anden Bestemmelse.
Tegningen B viser Maaden, hvorpaa det forreste Fodled bevæger sig. Contra-
fjederen m, som er nedlagt i Fodsaalon, og fastskruet ved Hælen, hviler med sin hele
Federkraft paa o, der som en Vægtstang gaaer bagtil fra dette Leds Axe. Under