Hygiejniske Anlæg i moderne Byer

grøglc Ingeniørforenings Bogsamling Indledning. Mennesker og Dyr producerer stadig en Mængde Af- faldsstoffer, flydende og faste, som virker forurenende paa Luften, Jorden og Vandet, hvorfor store Opsamlin- ger af saadanne Stoffer er generende og skadelige. Ved smaa Samfund, der ligger langt fra hinanden, kan Mæng- den af Affaldsstoffer ikke blive større, end at de let kan henligge og omdannes ved en naturlig Forraadnclse, uden at der behøver at opstaa Ulemper deraf; men efterhaan- den som Byerne vokser i Størrelse, mangedobles Farerne. Hvor man enten paa Grund af uheldige Omstændighe- der eller af Ukyndighecl og Ligegyldighed undlader at sørge for den fornødne Renlighed i en By, udsætter man den for at rammes af forskellige smitsomme Sygdomme, der særlig følger med Urenlighed, f. Eks. Pest, Kolera og Tyfus. Gennem Statistik kan man ligefrem paavise Nedgangen i Byernes Dødelighed, efterhaanden som de har forbedret deres Vandforsyning og sørget for en be- tryggende Bortskaffelse af saavel de flydende som de faste Affaldsstoffer. I Berlin var Antallet af Dødsfald pr. 1000 Indbyggere i 1872 saaledes 31,6, Aaret efter begyndte man en Kloakering af Byen, og i 1892 var Dø- deligheden gaaet ned til 20,2 pro mille. For Københavns Vedkommende var den gennemsnitlige Dødelighed i Femaaret 1882—86 22,7 p. m., i Femaaret 1902—06 15,6 p. ni. og i 1912 14 p. m. Bedst ser man imidlertid