Hygiejniske Anlæg i moderne Byer

4 Betydningen ved at betragte Dødeligheden ved Tyfus, som beregnet pr. 100.000 Indbyggere var pr. Aar: Paris London Berlin Wien 1880—89 . . .... 69 22 21 13 1889—94 . . • ••• 25 18 8 7 1895 . . . . 11 14 5 6 1 København var Tyfusdødeligheden i 1912 pr. 100.000 Indbyggere 2. Overalt, hvor Samfund i tidligere Tid har hævet sig til en passende Grad af Kultur, har man forstaaet at lægge Vægt paa Renlighed ; men uden at kende de egent- lige Sygdomsaarsager i Form af Smittekimene, kunde man naturligvis aldrig naa saa langt, som vi kan nu. Ninive og Babylon var forsynede med et fuldstændigt Kloaksystem, og Grækerne og Romerne byggede Vand- ledninger ind til deres Byer, som endnu den Dag i Dag aftvinger en Ingeniør den største Beundring. Men Re- sultatet har ingenlunde altid svaret til Anstrengelserne. Vandet i de aabne murede Render var udsat for For- urening, saa at Beboerne i Rom foretrak Brøndvand som Drikkevand og kun benyttede Ledningsvandet til Bade og Renholdelse af Gader og Huse. Da Barbarerne i det femte Aarhundrede erobrede Ita- lien, viste de, som man naturligvis let kan tænke sig, kun Foragt for den forfinede romerske Kultur, hvorfor Badeanlæg og Vandledninger hurtig forfaldt. Igennem hele Middelalderen var de Fordringer, man stillede til Hygiejnen, yderst smaa, hvorfor Historien ogsaa beretter om den ene Farsot, som hærgede Lan- dene, efter den anden. Vandforsyningen bestod kun i Brønde og Vandløb, som var udsat for Forurening’ fra de store Ophobninger af Natrenovation, som fandtes overalt, idet man benyttede Kuler, der sjeldent tømtes;