Hygiejniske Anlæg i moderne Byer

5 men Indholdet sivede efterhaanden ud i Jorden gennem de utætte eller manglende Sider. Det blev Koleraepidemierne, der hærgede Europa om- kring Midten af forrige Aarhundrede, som fik aabnet Øjnene paa Befolkningerne, og belærte dem om, at saa uhygiejniske Tilstande var uforenelige med det Maal af Kultur, man nu efterhaanden var naaet til. Som et Mærkepunkt kan man sætte 1848, da England fik sin første Lov om hygiejniske Forhold (The public health act). At Omslaget kom, skyldtes ganske simpelt, at man gennem Iagttagelse fik konstateret, at Koleraens Hær- gen var større i de urenlige Kvarterer end i de højere og mere sundt beliggende, saaledes var Sygdommen i 1853 i København værst paa Kristianshavn og i Amalie- gadekvarteret, hvor Grunden begge Steder bestaar af Opfyldninger, dannede for en stor Del af Fejeskarn. Efter Koleraaaret tog man i København i Slutningen af Halvtredserne fat paa Anlæget af et Vandværk og Klo- aker, og i860 kunde Byen forsynes med Vand fra Dam- hussøen.