Loven om Aktieselskaber 1917
Forfatter: P. Herscend
År: 1917
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 126
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
64
Om udenlandske Selskaber
naar denne ledes af en eller flere her bosatte Personer,
uden hvis Medvirken Firmaet ikke kan tegnes. Disse
skal være fuldmyndige og maa ikke være ude af Raa-
dighed over deres Bo eller ved Dom fundne skyldige
i en i den offentlige Mening vanærende Handling. De
er ansvarlige for Overholdelsen af de i denne Lov
indeholdte Forskrifter vedrørende udenlandske Selskaber.
1. Et Aktieselskabs Nationalitet bestemmes efter det Land,
i hvilket Virksomhedens Hovedsæde findes, hvorfra dets
øverste Ledelse foregaar. Aktionærernes, Bestyrelsens og
Direktionens Nationalitet er i denne Forbindelse derimod uden
Interesse, ligesom det ej heller er afgørende, i hvilket Land
Selskabet er stiftet*). Et Selskab, der efter foranstaaende
maa anses som udenlandsk, kan under Iagttagelse af For-
skrifterne i §§ 42—46 her i Landet drive Virksomhed gennem
herværende Filialer, men ogsaa kun under Iagttagelse af
disse Forskrifter. Hvis et udenlandsk Aktieselskab derfor
driver Virksomhed her gennem et formelt selvstændigt Datter-
selskab med formelt selvstændig Aktiekapital, formelt selv-
stændig Bestyrelse o. s. v., er dette retsstridigt, naar Sel-
skabets øverste Ledelse reelt foregaar i Udlandet, og
der vil følgelig kunne gøres Ansvar gældende mod Selskabets
Bestyrelse. Kan det allerede ved Datterselskabets Anmeldelse
til Aktieselskabs-Registeret ses, at Aktieselskabet er uden-
landsk, maa Anmeldelsen som ikke opfyldende Aktielovens
§§ 43 og 44 afslaas, og kommer det virkelige Forhold først
senere for Dagen, vil der kunne gøres Strafansvar gældende
mod Bestyrelse og Direktion efter Reglerne i §§ 55 og 56
*) Se herom: Jules Valery: Manuel de droit international privé. Paris (1914)
pag. 1255 ff. I Overensstemmelse hermed er formentlig ogsaa Dom i U. f. R.
1917 pag. 143 (stadfæstet ved Højesteretsdom af 8. November 1917).