Loven om Aktieselskaber 1917
Forfatter: P. Herscend
År: 1917
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 126
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
78
Om Registrering m. m.
§ 51.
Hvad der overensstemmende med denne Lov er
blevet registreret og bekendtgjort i Statstidenden, skal
betragtes som kommet til Trediemands Kundskab.
Saa længe saadan Bekendtgørelse ikke har fundet
Sted, kan det Forhold, der er eller skulde have været
anmeldt til Registeret, ikke gøres gældende mod Tre-
djemand, medmindre det bevises, at denne har haft
Kundskab derom.
Den Betragtning, som ligger til Grund for Bestemmelsen,
er, at Aktieselskabs-Registeret og den i Forbindelse med
Registreringen anordnede yderligere Offentliggørelse i Stats-
tidenden skaber en Adgang til at søge Oplysning om de paa-
gældende Forhold, som ikke blot kan, men ogsaa bør be-
nyttes af Trediemand, naar han ikke for sin Undladelse af
at skaffe sig Kundskab om det bekendtgjorte vil tage Skade
for Hjemgæld*). Under Hensyn hertil maa Trediemand være
berettiget til at gaa ud fra, at det, som er indført i Registeret
og bekendtgjort i Statstidenden, stemmer med de virkelige
Forhold, saa længe det ikke ad samme Vej er bleven publi-
ceret, at Forholdet er forandret, eller dette dog ad anden
Vej er kommen til hans Kundskab. Stedfundne, men ikke
anmeldte og bekendtgjorte Ændringer i noget i Registeret
indført Forhold saavel som Indskrænkninger i de anmeldte
og kundgjorte almindelige Signaturregler, som et Selskab
maatte have truffet som indre Ordensforskrifter, jfr. ovenfor
Note 4 til § 10, vil derfor kun kunne gøres gældende, naar
Selskabet kan bevise, at Trediemand var bekendt dermed.
*) Se herom den af de dansk-norsk-svenske kommitterede afgivne Betænk-
ning over Udkast til Lov om Handelsregistre, Firma og Prokura pag. 32 ff.