Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

9 INSEKTÆDENDE PLANTER. 10 kalde dem saaledes), maa der skee det Samme som naar en Inigl sætter sig- paa en Limpind Eig. 6. Haar af en Drosera (tyve Gange forstørret) a helt, b gjennem- skaaret paa langs. (Fig. 7). See vi nær- mere efter paa nogle Drosera-Planter, saa ville vi ogsaa let bo- mærke, at der paa næsten hvert eneste Blad findes et eller andet fremmed Legeme fastklæbet, et lille Dyr, Fro, smaaBlade, Sand- korn eller andet des- lige. Allerede for- længst have Botani- kerne kjendt dette For- hold/ ligesom ogsaa den Omstændighed, at af de fastklæbede In- sekter (i Regelen Myrer og Fluer, undertiden ogsaa Sommerfugle eller smaa Biller) for- svandt efterhaanden alle de bløde Dele, saa at der tilsidst kun blev liggende Vinger, Ben og andre haarde Dele til- bage paa Bladet. Paa hvilken Maade og hvorfor Mg. 7. En Bladlus, fastklæbet paa et Haar af en Drosera rotundifolia (forstorret). dette fandt Sted, har imidlertid lige til vore Dage været en Gaade; vi skulle nu forsøge at løse den. I dette (Herned maa vi anstille forskjellige nærmere Undersøgelser paa nogle Exemplarer af vor almindelige Drosera rotundifolia og foretage et Par Experimenter. Da det imidlertid vilde blive baade besværligt og ubehageligt at staa hele den lange Dag igjenneni udo i Mosen, hvor Planten voxer, er det bedst, at vi tage nogle Exemplaret hjem med os og plante dem i en Urtepotte. Herved kunne vi nu strax gjøre to ingenlunde uvigtige Iagttagelser, for det Første nemlig, at Planten kun har særdeles svagt ud- viklede Rødder*), og dernæst, at den vanddrukne Jordbund, paa hvilken Planten findes, kun inde- holder en meget ringe Mængde af Næringsstof. Efter nogle Dages Forlob, naar Planten igjen er kommen til Kræfter efter sin Flytning, kunne vi tage fat paa vore Forsøg; til en Be- gyndelse ville vi tage en almindelig Flue, som vi, for at undgaa enhver unyttig Grusomhed, først dræbe, og lægge den paa Knappen af et af Drosera-Haarene. Vi ville da iagttage Følgende: 1) Haaret begynder snart, ofte inden et Minuts Forlob, at bøie eller krumme sig henimod Bladpladens Midtpunkt, og vedbliver med denne Bevægelse, indtil det har naaet det omtalte Punkt. 2) Kort efter at Haaret har begyndt at krumme sig, iagttager man den samme Bøining hos de nærmest siddende Haar, og efterhaanden deltage flere og flere i Bevægelsen, saa at tilsidst samtlige Haar ere i Færd med at krumme sig hen mod Bladets Midte, ret som om de ønskede at faa hver sin Del af det fangede Bytte. 3) En saadan Fællesbevægelse af alle Haarene finder dog kun Sted, naar Fluen lægges over Bladets Midt- ribbe ; anbringer man den derimod paa den ene Side af Midtribben, bøie kun de Haar, der sidde paa den samme Halvdel af Bladet, sig med en mærkværdig Præci- sion hen imod In- sektet (Fig. 8), og lægger man sam- tidigt smaa Insekter paa begge Side- halvdele af Bladet, dannes der ligesom tV6Ilde Centr cl, mod Fig. 8. Et Blad af Drosera rotundifolia. hvilke Haarene bøie som er i)irret Paa den ene stdehaivdei . (forstørret). sig. »Mankunde — siger Darwin — gjerne føle sig fristet til at tro, at man havde et af de lavere Polypdyr for sig, som griber sit Bytte med sine Fangarme. *) Det samme Forhold træffe vi ogsaa hos Dionæa.