Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

11 INSEKTÆDENDE PLANTER 12 4) Den fra Haarenes knapformige Ender afsondrede klæbrige Vædske begynder, samtidigt med Haarenes Krumning, at flyde rigeligere og- at omgive Fluen, som, hvis den havde været levende, snart vilde være bleven kvalt derved, at dens Aandehuller bleve tilstoppede af Vædsken. 5) Bladrandene blive mere eller mindre ind- bøiede, saa at Bladpladen danner ligesom et lille Bassin, paa hvis Bund den ved Haarenes Bevægelse didforte Flue ligger, fastholdt og næsten skjult af do længere Haar samt overgydt af den i Mængde udflydte Slim. 6) Efterat Haarene have vedligeholdt doros bøiecle Stilling i adskillige Timer eller endog- i liere Dage, indtage do paany lidt efter lidt deres oprindelige, oprette Stilling, Bladpladen bliver atter rettet ud til en Flade og Vædskeafsondringen bliver mere sparsom. Vod nærmere Eftersyn linder man nu intet Andet af Fluen tilbage end Vingerne, Benene og do øvrige hornagtige, haarde Dele. Det følger af sig selv, at det gaar til ganske paa samme Maade i den frie Natur, naar en lille Flue eller et andet Insekt, maaskee hid- lokket af en eiendommelig Lugt ved Bladene, sætter sig paa denne forræderiske Plante; og hos alle de Arter af Drosera-Slægten, som man hidtil har undersogt i denne Henseende, gjentager det samme Forhold sig- uden nogen væsenlig For- sk, jol. Et noget afvigende og endnu forunder- ligere Fænomen træffer man dog hos den nord- amerikanske Art, Drosera filiformis, der udmærker sig- ved sine lange, smalle Blade. Forholdet Ilos denne Art er først iagttaget af Amerikanerinden Mrs. Mary Treat, som har gjort sig bekjendt ved sine omhyggelige Iagttagelser over insektædende Plantor. Anbringer man nemlig en levende Flue i en halv Tommes Afstand fra et af den omtalte Plantes Blade, vil dette bøie sig henimod det troskyldige Insekt og have naaet dette efter om- trent halvanden Times Forlob. Ved Hjælp af den klæbrige Slim fastholdes Byttet, som derefter gribes af de lange Bladhaar. Af det hidtil Meddelte fremgaar tydeligt, at den paa Bladet fastklæbede Flue bovirker en Pirring, som udbreder sig’ og fremkalder Be- vægelse. Nøiagtige Forsøg have fremdeles viist, at kun Haarenes Knapper ere modtagelige for Pirringen, idet der ikke opstaar nogen Bevægelse, naar kun selve Bladpladen eller endog Haarenes Stilke udsættes for en lignende Paavirkning. Men fra Knappen forplantes Pirringen forst nedad gjennem Haurstilkon og derfra opad gjennem de nærstaaende Haars Stilke lige op til deres Knapper, som derved bringes til at afsondre en langt storre Mængde Slim end ellers. Ved Hjælp af Mikroskopet er man i Stand til at følge Pirrin- gens Udbredelse. Haarene bestaa nemlig hoved- sagelig af smaa Celler, der ere fyldte med en rodlig Vædske, som omgives af et tyndt Lag af saakaldet Urslim eller Protoplasma; ligesom i mange andre Tilfælde hos Planterne, viser denne Urslim en strømmende Bevægelse. Pirrcs nu en Haarknap, kan man allerede en halv Snes Se- kunder senere bemærke en Forandring i den nærmeste Celles Indhold, idet dette forst synes at være forvandlet til smaa Korn og noget der- efter til større Klumper, som stadigt skifte Form, adskilles og atter forenes og omgives af en saa godt som farveløs Vædske. Denne Forandring af Celleindholdets Udseende kan man nu følge fra Celle til Celle nedad gjennem Stilkon, og den vedbliver saalænge Haarene ere bøiede; forst naar de atter have rettet sig fuldstændigt ud, ere alle Klumperne forsvundne, og Vædsken har paany faaet don samme klaro, rødlige Farve, som den forhen havde. Bevægelsens Hurtighed af- hænger af Bladets Alder, Temperaturen og andre Forhold, men i Almindelighed er den temmelig langsom, og det er sjøldent, at et Haar har fuldendt sin Krumning1 i mindre end en halv Time. Det kunde synos forunderligt, at et In- sekt, som saaledes seer alle disse slimbedækkede Kugler*) sænke sig truende ned over det, ikke tager Flugten; men herved maa det erindres, at Dyret sidder ubevægeligt fastklæbet af den seige Slim. Dersom Insektet havde Evne til at tænke over Situationen, maatte det gjennemgaa alle Dødsangstens Kvaler vod saaledes at see de dræbende Redskaber sænke sig langsomt men sikkert ned over det. Vi bemærke ved første Oiekast, at Be- vægelsesaarsageu er en ganske anden hos Drosera end hos Dionæa. Hos den sidste Plante behøves der kun en hurtig Beröring, medens Haarknapperne hos den førstnævnte ere yderst følsomme lige over for et vedblivende Tryk, selv om dette er overordenligt svagt. Fortsatte Forsøg kunne ogsaa vise os, at det er ligegyldigt, om dette Tryk udøves af et Insekt, et Sandkorn eller en hvilkensomhelst anden lille fast Gjenstand. Hvor lidt der behøves for at sætte hele Mekanismen i Bevægelse, faar man et Begreb om ved at høre, at naar et lille afklippet Stykke af et almindeligt Haar, som ikke veier mere end x/78740 Gran (det vil sige saa lille, at endnu større Stykker kunne lægges paa Tungen, uden at dette særdeles fint- *) Hos vor almindelige Drosera rotundifolia beløber disses Antal sig gjennemsnitligt til ikke mindre end 192 paa hvert Blad.