Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

13 INSEKTÆDENDE PLANTER. 14 følende Organ har mindste Fornemmelse derved), lægges paa en af Haarknupperne, saa fremkaldes derved det ovenfor beskrevne Fænomen. Det er derfor naturligt, at et hvilketsomhelst Insekt, selv det allermindste, kan frembringe den samme Bevægelse ved at træde paa en saadan Knap. Mærkværdigt nok fremkaldes dog ikke en saadan Virkning af en Vanddraabe, der falder eller lægges paa Bladet, men i modsat Tilfælde vilde jo ogsaa disse Sumpplanter altfor ofte forstyrres til ingen Nytte. Naar nu Sandkorn eller andre livløse Smaa- gjenstande af Vinden eller paa anden Maade fores hen paa Bladene og blive hængende i Haar- knappernes Slim, bliver Følgen deraf da den samme, som naar et Insekt fanges derpaa? At Haarene i det forste Tilfælde krumme sig, er allerede ovenfor omtalt; men Bevægelsen er dog da langsommere, og Haarene indtage snart igjen deres oprindelige Stilling uden paany at lade sig forstyrre eller narre. Man kunde fristes til at tro, at disse smaa Haar vare udrustede med en Slags Smagssands, og en saadan Antagelse synes heller ikke at stride mod de Forsøg-, man liar anstillet i denne Retning. Anbringer man nemlig- paa Bladet en Draabe Sukkervand, eller Gummi- oplosning, Olivenolie, fortyndet Alkohol, kort sagt et hvilket som helst flydende, kvælstofl'rit Stof, saa opstaar der ingen Bevægelse, hvorimod en Draabe Kjodextrakt, Kjødsuppe, Ærtesuppe eller anden kvælstofholdig Vædske hurtigt fremkalder Be- vægelsen med de dertil hørende Fænomener; dog or Følsomheden meget forskjellig- lige over for de forskjellige kvælstofholdige Stoffer. De stær- kest virkende ere Ammoniaksaltene, saa at der, for at tage et Exempel, af salpetersurt Amnio- niumoxyd kun behøves omtrent l/7ooooo Gram og af fosforsurt Ammoniumoxyd, endog kun V20000000 Gram for at fremkalde Bevægelsen*). Kraftigt virkende ere fremdeles saadanne Stoffer som Kjed, Æggehvide, Mælkens Ostestof o. s. v. Over saadanne Suger holde Haarene sig længe lukkedo, og desto længere jo mere Næringsværdi de have, saaledes t. Ex. længere over en Stump Kjød end over et Stykke Husblas. I intet Tilfælde varer Sammenbøiningen længere Tid end et Par Dage, og efter denne Tids Forløb ere Haarene beredte paa en ny Fangst. Darwin har saaledes seet et og samme Blad tre Gange efter hverandre fange Insekter, og- da flere saadanne kunne fanges samtidigt, er det ikke saa forunderligt, at man har Exempler paa, at et eneste Blad har taget Livet af indtil tretten Smaadyr. De fangede Insekter undergaa hurtigt en betydelig Forandring; de opløses, og med Und- tagelse af de haarde chitinholdige Dele forsvinde de ganske. Lægger man derimod et lille Stykke raat Kjød paa Bladet, kan man let overtyde sig om, at det Time for Time aftager i Størrelse og tilsidst ganske forsvinder uden at efterlade sig noget som helst Spor. Det samme Forhold linder Sted med Æggehvide, Brusk, ja endog med saa haarde Legemer som Ben og Tændernes Emaille. Til en vis Grad gjælder det Samme ogsaa om forskj ellige Plantefrø og Bladstykker, saa at Dro- sera-Arterne altsaa ere baade kjødædende og planteædende. At der virkelig finder en saadan Opløsning eller Fordøielse Sted, derom ere alle Iagttagere enige, men der hersker nogen Uenig- hed med Hensyn til Angivelsen af det Stof, der er det virksomme ved Fordøielsen. Darwin har imidlertid paavist, at der under den paagjæl- dende Proces ikke alene afsondres en rigeligere Mængde Slim fra alle Haarenes Knapper, selv om kun en enkelt af disse berøres, men at ogsaa selve Slimen forandrer sin Natur. Tager man nemlig et lille Stykke Lakmuspapir (som kan faas paa ethvert Apothek), saa finder man ved at benytte dette, at det ikke paavirkes af Slimen paa de Haar, som ei have været pirrede, hvor- imod det bliver rødt af Slimen, naar Haarene ere pirrede, hvilket atter beviser, at Slimen nu er bleven sur. Ifølge nogle Forfatteres Mening er det denne nydannede Syre, som — idetmindste for en Del — bevirker Stoffernes Opløsning. Andre antage, at der ved Siden deraf findes et andet Stof, ganske svarende til, eller i alt Fald virkende aldeles paa samme Maade, som det ved Menneskets og Dyrenes Fordøielse virksomme Pepsin, medens atter Andre fuldstændigt frakjende Bladene enhver Evne til at opløse det fremmode Legeme, og paastaa, at denne Opløsning skyldes mikroskopiske, i Slimen tilstedeværende Svampe, de saakaldte »Bakterier«, der — som alminde- ligt bekjendt — antages at foraarsage enhver Forraadnelse i Naturen. Vi skulde efter denne sidste Hypothese saaledes for Droseraens Ved- kommende kun have at gjore med en almindelig Forraadnelsesproces, og man har til Støtte for denne Antagelse henviist til, at et Stykke Kjød, som, forinden det lægges paa Bladet, er dyppet i Aseptin, forbliver upaavirket. Saa meget er i ethvert Tilfælde vist, at netop dette Punkt af Undersøgelsen endnu ikke er tilstrækkeligt oplyst, men trænger til fortsatte Iagttagelser. Derfor maa vi fremfor Alt, hvad dette Spørgsmål an- *) Man har fremsat den Gisning, at visse i Fluens Uddunstninger tilstedeværende, særligt stærkt virkende Stoffer skulde være Aarsag til den ovenfor omtalte Bevægelse af hele Bladet hos Drosera fdifonnis.