Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

15 INSEKTÆDENDE PLANTER. 16 gaar, tiltræde den Udtalelse, med hvilken Darwin slutter sin 277 Sider store Meddelelse om de af ham anstillede Undersøgelser alene af Drosera rotundifolia^ »at man af denne hans Fremstilling kan see, hvor lidt man endnu veed herom i Sammenligning med det Meget, der endnu staar tilbage at udforske«. Hvilken Nytte de hidtil omtalte Planter — Dionæa, Aldrovanda og Drosera — selv kunne have af denne Insektfangst, er et Sporgsmaal, der ligeledes har været Gjenstand for de mest for,skjellige Besvarelser. Allerede Ellis antog, at der her forelaa en virkelig Ernæringsproces, idet Bladet gjennem sin Overflade indsugede de op- løste dyriske Stoffer og fordelte disse til Plantens øvrige Dele. Imod denne Anskuelse stillede man den ubestridelige Kjendsgjerning-, at selv om disse Planter ikke fangede et eneste Insekt, saa kunde de dog trives, voxe, blomstre og sætte Frø paa sædvanlig Maade. Desuden ansaa man sig længe for berettiget til simpelthen at afvise den omtalte Antagelse, fordi man mente, at Videnskaben gjennem omhyggelige Forsøg til- strækkeligt havde slaaet fast, at Planternes Blade vare ganske ude af Stand til at optage andet gjennem deres Overflade end Luftens Kulsyre. At Bladene skulde kunne optage Vand, betrag- tede man som en Umulighed, og det er derfor intet Under, at den blotte Tanke om, at disse Planteorganer endog skulde kunne opløse faste Legemer og derefter indsuge og fordøie dem, maatte stille sig som noget aldeles utroligt. Senere Undersøgelser have imidlertid fuld- stændigt godtgjort Uholdbarheden af hin Tids Anskuelser i saa Henseende. At adskillige Vand- planter, navnlig saadanne, som ganske mangle Rødder, igjennem Bladene opsuge Vandet med de deri opløste Stoffer, er nu et vel konstateret Faktum. Hos Landplanterne er Bladenes Over- flade derimod ofte ligesom ferniseret eller over- trukket med et ganske tyndt Lag Vox, saa at det gaar med dem som naar man »slaar Vand paa en Gaas«, idet de ikke engang blive vaade af Vandet. Men saaledes forholder det sig ikke med alle Landplanter. Ved Forsøg er det saa- led.es blevet godtgjort, at f. Ex. Ærte- og Bønne- planter, som voxe i Urtepotter, kunne, naar de paa Grund af mangelfuld Vanding ere begyndte at gaa ud, erholde deres friske Udseende paany, naar man blot i nogen Tid dypper deres Blade i Vand. Ved et saadant Forsøg, under hvilket Rødderne ikke fik saa meget som en Draabe Vand, lykkedes det at holde nogle af disse Planter friske i to Maaneder, blot ved nu og da at lade dem gjennem Bladene opsuge saa meget Vand, som de behovede. At ville frakjende alle Blade Evnen til at opsug-e flydende Næring, kan derfor paa ingen Maade gaa an. Noget Lignende gjælder med Hensyn til Røddernes Evne til at optage faste Bestanddele; tidligere har man paa det Bestemteste benægtet, at dette var muligt for dem, nu derimod veed man, at disse Organer endogsaa ere i Stand til at borttage fine Par- tikler af den haarde Kalksten, og at disse Smaa- dele senere komme Planten til Gode. Forøvrigt er dot vel bekjendt, at de i Frøet tilstedeværende saakaldte Hjerteblade undertiden ved Spiringen kunne optage og benytte den udenfor dem lig- gende, i flere Tilfælde endogsaa benhaarde Frø- hvide. Kort sagt, man savner ingenlunde indenfor den øvrige Planteverden Exempler paa Tilfælde, der ere ganske analoge med de kjodædende Planters Evne til ved Hjælp af Bladene at op- tage og fordøie Næringsstoffer. At Drosera- Bladene virkeligt ere i Besiddelse af denne Evne, or tilmed nu ikke længere en Gisning, men en beviist Kjendsgjerning. Saaledes har en Eng- lænder ved Navn Clark taget Brudstykker af Insekter, dyppet dem i en Oplosning af citron- surt Lithium og derefter anbragt dem paa et Drosera-Blad. Lithium er et Stof, af hvilket endog det ubetydeligste Kvantum let lader sig paavise ved Hjælp af Spektroskopet. Efter to Døgns Forlob fandt Clark Lithium ikke alene i Bladstilken, men som oftest ogsaa i Blomster- stilken og i de nærved siddende Blade. Den Nytte, som Planten har af den gjennem Bladene optagne Kjødnæring, har i de sidste Aar været Gjenstand for flere Forskeres Undersøgelser. Særligt er det lykkedes disse at paavise, at de Planter, som have faaet Kjod eller Insekter til Næring, have udviklet et langt større Antal Blomster, Frugter og Frø, end de, der kun ved Hjælp af Rødderne have skaffet sig Føde. For- skjellen var ved de foretagne Forsøg endogsaa saa betydelig-, at f. Ex. Frømængden var fra dobbelt til næsten fire Gange saa stor hos de Individer, der vare bievne »fodrede« med Kjod, som hos dem, der havde maattet undvære dette Næringsstof. Vi ville nu forlade Drosera-Slægten og iste- detfor denne betragte en anden Planteslægt, nemlig Dinguicula eller » Vibefedt«, af hvilken vi ogsaa her i Danmark have en Art (P. vulgaris), der forekommer almindeligt paa fugtige Enge og i Tørvemoser. Ligesom hos de i det Foregaaende omtalte kjodædende Planter, træffe vi ogsaa hos denne en ubetydelig Rod. Bladene ere, som hos vor Drosera rotundifolia, stillede i en Rosette paa Stængelens nederste Parti, men afvige fra sidstnævntes derved, at de ere bleggrønne, kort- stilkede og- aflange, med opadbøiede Rande, og