Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

17 INSEKTÆDENDE PLANTER. 18 at de hvile fladt paa Jorden. Forøvrigt ere de temmelig tykke og kjodfulde, og deres Overside er noget klæbrig- at fole paa. Ved nærmere Eftersyn finde vi, at denne Klæbrighed hidrører fra, at Bladet er ligesom overstroet med talrige, dels langstilkede dels kortstilkede eller næsten stilkløse Kjertier (Fig. 9), hvis øverste, knap- Fig. 9. Stilkede og ustilkcde Kjertier paa Bladet af en Pinguicula; stærkt forstørret. formige Ender, lig'esom Drosera-Arternes, afsondre en saa seig Slim, at den lader sig trække ud i lange Traade. Vilde vi foretage Forsøg med denne Plante i samme Retning som mod Drosera, da vilde vi paa mange Punkter finde Overensstemmelser i de opnaaede Resultater, men tillige forskjellige Afvigelser. Ogsaa hos Pinguicula ville Draaber af kvælstofholdige Vædsker eller et vedholdende, om end nok saa svagt Tryk af et fast Legeme fremkalde en Bevægelse af Bladet; men Haarene (do stilkede Kjertier) forandre ikke hos denne deres Stilling; derimod bole Bladets Rande sig mere og more opad og indad, saa at de paa Bladpladen fastklæbede, fremmede Smaalegemer tilsidst ganske eller tildels omsluttes deraf. I et- hvert Tilfælde begynde nu Kjortlerne at afsondre en rigeligere, tynd Slim, men dennes Beskaffenhed afhænger væsenligt af, om det fremmede Legeme er kvælstofholdigt ellei’ kvælstoffrit. I det første Tilfælde bliver Slimen nemlig sur, men i modsat Fald linder dette ikke Sted. Ligesom hos Drosera opløser den surt reagerende Slim de »fordoielige« Stoffer, som paa en eller anden Maade blive hængende paa Bladet, ikke blot Insekter eller andet Smaakryb, Kjød o. s. v., men ogsaa Blom- stcrstøv, Bladstykker og forskjellige Plantefrø. For Hurtighed i Bevægelserne kan man dog ikke rose denne Plante; der hengaar saaledes en Times Tid, forinden Bladets Kande begynde at boie sig indad, og endnu en, førend det frem- møde Legeme er helt omsluttet. Først efter et å to Døgns Forløb brede de Blade, der have fanget et Bytte, sig atter ud. De i det Foregaaende omtalte Planter ere de eneste hidtil kjendte, som ved Hjælp af Bla- denes Bevægelser kunne fange Insekter. Der gives imidlertid adskillige andre, som — selv om de ikke paa samme Maade som hine ere Insektfangere — dog fortjene Navn af Insekt- ædere. Blandt disse Planter maa først og frem- mest nævnes den artsrige og næsten over hele Jord- kloden udbredte Slægt, Utricularia eller Blærerod. Samtlige til denne Slægt hørende Arter, med Undtagelse af nogle faa tropiske, ere Vand- planter. De mangle fuldstændigt Rødder, Bladene ere sænkede under Vandfladen, og kun Blomster- stænglen skyder op over denne. De ovennævnte Navne hentyde til de temmelig- store Blærer eller Smaasække, som sidde imellem de fint fligede Blade eller paa særegne bladløse Grene. Bota- nikerne have, saa at sige fra Arilds Tid, troet, at de vare ganske paa det Rene med Hensyn til disse Blærer og til den Rolle, som de spille i Plantens Liv, men de nyeste Undersøgelser af Cohn og den ovenfor omtalte amerikanske For- fatterinde, Mrs. Treat, have viist, at man i Virke- ligheden snarere har havt feilagtige Forestillinger derom. Man mente tidligere, at Tingen var saa soleklar: Om Foraaret ere disse Blærer fyldte med Vand, og Planten, der — som ovenfor om- talt — ingen Rødder har, ligger da paa Bunden af Vandet. I Løbet af Sommeren, henimod Blomstringstiden, fyldes Blærerne med Luft, og Planten stiger da op til Vandfladen, baaren af Hundreder af disse smaa Luftsække, og skyder nu sine blomsterbærende Stængler op over Vandet. Naar senere hen Efteraaret nærmer sig med sine Frostnætter og Storme, fyldes Blærerne paany med Vand, saa at hele Planton synker tilbunds, hvor den ikke er udsat for Kulde og hurtige Temperaturforandringet. Saaledes var den tid- ligere Opfattelse af Forholdet, men den har den store Feil at være altfor meget konstrueret paa fri Haand. Nu veed man nemlig, at disse Blærer ere yderst sindrigt indrettede og fortrinligt vir- kende Fælder, hvori smaa Vanddyr, aom Myg- larver og lignende, fanges. Det vi] sikkert lønne Umagen at kaste et nærmere Blik paa disse Fælders Bygning*). Enhver af disse Blærer er omtrent halv- kugleformig, med den hvælvede Side vendt opad; ved en kort Stilk i Randen er Blæren fæstet til Stammen, og1 lige over for, i den modsatte Rand, findes en Aabning eller »Mund«, i hvis Mundvige *) De Arter af Utricularia, som i visse tropiske Egne voxe paa Land, have paa deres Rødder yderst smaa Blærer af en lignende Bygning, i disse fanges smaa Orme og andre i fugtig Jord levende Smaadyr. 2