Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
19 INSEKTÆDENDE PLANTER. 20 — om vi tør bruge denne Betegnelse — der sidder to lange, grenede og nedad rettede Le- gemer, som af Darwin ere bievne benævnede Fig. 10. Et lille Blad af Ctricularia vulgaris med en eneste Blære; forstørret. »Antenner«* **)). Langs Mundens bageste Rand sidder der desuden nogle kortere, ugrenede Haar. Denne Mund er imidlertid, ikke aaben, men til- lukket af en tynd, gjennemsigtig Hinde. Naar man berører denne sidste med et Haar, en Naal eller lignende, bemærker man let, at den ikke or fastvoxet i hele sin Omkreds med Mundens »Kjæber«, men blot fæstet paa et enkelt Punkt i den yderste Rand, saa at den danner en Klap, som med sin frie Ende hviler paa en Forhøining paa don indre »Kjæbe«. Trykker man udenfra paa denne Klap, skydes den let opad, ind i den med. Vand eller med Luft og Vand fyldte Blære, men i samme øieblik som Trykket horer op, falder Klappen hurtigt og med Kraft tilbage i sin forrige Stilling, og Blæren er atter lukket. I de Vande, hvor disse Planter pleie at forekomme, vrimler det i Regelen med Smaadyr. Hvorvidt de ved Mundvigene siddende »Antenner« g-jore samme Nytte som »Armene« paa et Vaad, saa at Smaadyreue af dem ledes hen til »Munden«, er endnu uafgjort. Lige saa lidt veed man, hvad, det er, som lokker Dyrene hen til Blæren og faar dem til at støde Klappen op, men sik- kert cr det, at de med Ivriglied g'jøre dette og trænge ind i Blæren. Man finder ogsaa, at de fleste af Blærerne indeslutte saadanne Smaadyr, ofte flere (man har talt indtil ti) i en og- samme Blære. Da Klappen kun kan aabnes indad, er det umuligt for de fangne Dyr at slippe ud, medmindre de — hvad der vel undertiden skeer — bide Hul paa Blærens Væg. I Regelen holde de sig dog temmelig stille i deres Fængsel, og Indespærringen synes ikke at have nogen ugun- stig Indflydelse paa de smaa Arrestanters Vol- belindende. 1 mange Dage, ja endog- Uger, kan man see dem bevæge sig tilsyneladende vel til- fredse inde i den trange Blære. L)er afsondres ikke’j nogen opløsende Vædske i Blærerne, og smaa Kjødstumper, som man forsøgsvis har an- bragt inde i dem, angribes ikke i riugeste Maade. Først naar de fangne Dyr ere døde af Alderdom eller maaskee ere sultede ihjel og liave begyndt at gaa i Forraadnelse, synes det, at de derved dannede Vædsker opsuges af de firstraalede Stjerne- haar, som i stort Antal bedække Blærens indre Væg. I Forbigaaende ville vi blot sige et Par Ord om en anden Slags Fælder, som findes lios Ar- terne af en i Brasilien, Sydafrika og andre tro- piske Egne forekommende Slægt, der af Botani- kerne benævnes Genlisea. Hos disse Planter finde vi to forskjellige Former af Blade, idet nogle af dem ere omdannede til en Slags Flasker med en forholdsvis lang og smal Hals. Noget maa der være, som lokker smaa Orme og andre mindre Vanddyr til at krybe ned gjennem Flaske- halsen, men man veed ikke, livad det er. Ind- krybningen frembyder ingen synderlig Vauskelig- hed, men derimod er det forbundet med stort Besvær for Dyret at komme ud igjen, og i Regelen vil et saadant Forsøg vistnok mislykkes. L Halsens øverste Parti findes der nemlig flere Rækker tætstillede, nedadrettede og- temmelig stive Haar, som danne en saa godt som uigjennem- trængelig Hindring- for det opkrybende Dyr. Ogsaa hos disse Planter findes der paa Flaskens indre Væg firstraalede Stjernehaar, som efter al Sand- synlighed gjøre Tjeneste ved Opsugningen af do Vædsker, der fremkomme ved de indespærrede Dyrs Forraadnelse. Langt mere iøjnefaldende ere de sækdannede, kandeformige eller kræmmerhusagtige Bladdan- nelser, ved hvilke de i det tropiske Asien og paa Madagaskar forekommende iVepe^Aes-Arter, de nordamerikanske Arter af Slægterne Sarracema og Darlingtonia samt den nyhollandske Cephalotus have vundet saa stor Berømmelse. Mest be- kjendte ere vistnok de førstnævnte, og navnlig den i de botaniske Haver hyppigt forekommende Nepenthes destillatoria^), hvis mærkværdige Livs- forhold ofte have været Gjenstand for Omtale. Voxende i vidtstrakte Sumpegne, hvis raadne, stinkende Vand ikke kan drikkes af Mennesker *) hn saadan lille Blære faar derved en skuffende habituel Lighed med de smaa i vore ferske Vande saa almindeligt forekommende »Vandlopper«, nogle smaa Krebsdyr, der henhøre til de saakaldte Entomostraca. **) Nepenthes-Bladenes Udseende er fremstillet under Nr. 1 paa den i Fig. 11 givne Afbildning af insekt- ædende Planter.