Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
19
INSEKTÆDENDE PLANTER.
20
— om vi tør bruge denne Betegnelse — der
sidder to lange, grenede og nedad rettede Le-
gemer, som af Darwin ere bievne benævnede
Fig. 10. Et lille Blad af Ctricularia vulgaris med en
eneste Blære; forstørret.
»Antenner«* **)). Langs Mundens bageste Rand
sidder der desuden nogle kortere, ugrenede Haar.
Denne Mund er imidlertid, ikke aaben, men til-
lukket af en tynd, gjennemsigtig Hinde. Naar
man berører denne sidste med et Haar, en Naal
eller lignende, bemærker man let, at den ikke
or fastvoxet i hele sin Omkreds med Mundens
»Kjæber«, men blot fæstet paa et enkelt Punkt
i den yderste Rand, saa at den danner en Klap,
som med sin frie Ende hviler paa en Forhøining
paa don indre »Kjæbe«. Trykker man udenfra
paa denne Klap, skydes den let opad, ind i den
med. Vand eller med Luft og Vand fyldte Blære,
men i samme øieblik som Trykket horer op,
falder Klappen hurtigt og med Kraft tilbage i
sin forrige Stilling, og Blæren er atter lukket.
I de Vande, hvor disse Planter pleie at
forekomme, vrimler det i Regelen med Smaadyr.
Hvorvidt de ved Mundvigene siddende »Antenner«
g-jore samme Nytte som »Armene« paa et Vaad,
saa at Smaadyreue af dem ledes hen til »Munden«,
er endnu uafgjort. Lige saa lidt veed man,
hvad, det er, som lokker Dyrene hen til Blæren
og faar dem til at støde Klappen op, men sik-
kert cr det, at de med Ivriglied g'jøre dette og
trænge ind i Blæren. Man finder ogsaa, at de
fleste af Blærerne indeslutte saadanne Smaadyr,
ofte flere (man har talt indtil ti) i en og- samme
Blære. Da Klappen kun kan aabnes indad, er
det umuligt for de fangne Dyr at slippe ud,
medmindre de — hvad der vel undertiden skeer —
bide Hul paa Blærens Væg. I Regelen holde de
sig dog temmelig stille i deres Fængsel, og
Indespærringen synes ikke at have nogen ugun-
stig Indflydelse paa de smaa Arrestanters Vol-
belindende. 1 mange Dage, ja endog- Uger, kan
man see dem bevæge sig tilsyneladende vel til-
fredse inde i den trange Blære. L)er afsondres
ikke’j nogen opløsende Vædske i Blærerne, og
smaa Kjødstumper, som man forsøgsvis har an-
bragt inde i dem, angribes ikke i riugeste Maade.
Først naar de fangne Dyr ere døde af Alderdom
eller maaskee ere sultede ihjel og liave begyndt
at gaa i Forraadnelse, synes det, at de derved
dannede Vædsker opsuges af de firstraalede Stjerne-
haar, som i stort Antal bedække Blærens indre Væg.
I Forbigaaende ville vi blot sige et Par Ord
om en anden Slags Fælder, som findes lios Ar-
terne af en i Brasilien, Sydafrika og andre tro-
piske Egne forekommende Slægt, der af Botani-
kerne benævnes Genlisea. Hos disse Planter
finde vi to forskjellige Former af Blade, idet
nogle af dem ere omdannede til en Slags Flasker
med en forholdsvis lang og smal Hals. Noget
maa der være, som lokker smaa Orme og andre
mindre Vanddyr til at krybe ned gjennem Flaske-
halsen, men man veed ikke, livad det er. Ind-
krybningen frembyder ingen synderlig Vauskelig-
hed, men derimod er det forbundet med stort
Besvær for Dyret at komme ud igjen, og i
Regelen vil et saadant Forsøg vistnok mislykkes.
L Halsens øverste Parti findes der nemlig flere
Rækker tætstillede, nedadrettede og- temmelig stive
Haar, som danne en saa godt som uigjennem-
trængelig Hindring- for det opkrybende Dyr. Ogsaa
hos disse Planter findes der paa Flaskens indre
Væg firstraalede Stjernehaar, som efter al Sand-
synlighed gjøre Tjeneste ved Opsugningen af do
Vædsker, der fremkomme ved de indespærrede
Dyrs Forraadnelse.
Langt mere iøjnefaldende ere de sækdannede,
kandeformige eller kræmmerhusagtige Bladdan-
nelser, ved hvilke de i det tropiske Asien og
paa Madagaskar forekommende iVepe^Aes-Arter,
de nordamerikanske Arter af Slægterne Sarracema
og Darlingtonia samt den nyhollandske Cephalotus
have vundet saa stor Berømmelse. Mest be-
kjendte ere vistnok de førstnævnte, og navnlig
den i de botaniske Haver hyppigt forekommende
Nepenthes destillatoria^), hvis mærkværdige Livs-
forhold ofte have været Gjenstand for Omtale.
Voxende i vidtstrakte Sumpegne, hvis raadne,
stinkende Vand ikke kan drikkes af Mennesker
*) hn saadan lille Blære faar derved en skuffende habituel Lighed med de smaa i vore ferske Vande
saa almindeligt forekommende »Vandlopper«, nogle smaa Krebsdyr, der henhøre til de saakaldte
Entomostraca.
**) Nepenthes-Bladenes Udseende er fremstillet under Nr. 1 paa den i Fig. 11 givne Afbildning af insekt-
ædende Planter.