Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

963 OM SPEKTROSKOPET OG SPEKTRALANALYSEN. 964 lader Solen, maa lige som sigtes gjennem et Lag af glødende Luftarter, som indsuge visse Farver eller rettere lade dem slippe igjennem i stærkt svækket Tilstand. Naar man nu sammenligner de Fraunhoferske Linier med de lyse Striber, som bekjendte Stoffer frembringe i Spektret, kan man altsaa udfinde hvilke Stoffer der forekommer i det luftformige Lag, som omgiver Sollegemet. Man har anstillet en saadan Sammenligning og' fundet, at de Fraunhoferske Linier for største Delen noiagtigt svare til Jernets Linier. Over- ensstemmelsen mellem Liniernes Tykkelse og Beliggenhed er saa fuldstændig som man paa nogen Maade kan forlange. Afbildningen (Fig-. 8) viser de mørke Linier i Solspektret og Jernets lysende Linier. Ved Siden af disse sidste findes der andre Fraunhoferske Linier, som svare til Spektrallinierne af Brint samt af Metallerne Natrium, Magnesium, Kalcium, Nikkel o. fl. For nylig har man endvidere troet at have opdaget Ilt i Solens Atmosfære. Iltiggins i England og Secchi i Rom. Ved deres Forskninger er det blevet sat uden for al Tvivl, at Fixstjernerne ere fjerne Sole lige som vor egen Sol. Man har fundet, at de omgives af glødendo Dampe afJern, Natrium, Brint o. s. v., men Sammensætningen af disse Dampatmosfærer er forskjellig hos de forskj ellige Fixstjerner. Saaledes fandt man f. Ex. ingen Brintlinier i Spektret af Stjernen a i Orion, hvorimod Linierne af Natrium, Magnesium og Jern vare tydelige for denne Fixstjernes Vedkommende. I Aldebarans Atmosfære forekomme Metallerne Antimon, Kvik- sølv og Vismuth, men det er ikke lykkedes at opdage disse i Solons Atmosfære. Ved sine spektralanalytiske Undersøgelser af Fixstjernerne fandt Hug-gins, at Brintens Linier i visse Stjerners Spektra ere rykkede et ganske lille, men dog maaleligt, Stykke nærmere mod Spektrums røde eller violette Ende. Heraf sluttede han, at nogle af Stjernerne maatte være i Begreb med at fjerne sig fra os, andre der- Fig. 8. Linierne i Solspektret og Jernets Spektrallinier. Uagtet Flertallet af de Fraunhoferske Linier altsaa fremkaldes af det Solen omgivende Damp- lag, findes der dog nogle, som man antager at hidrøre fra vor egen Jordklodes Atmosfære. Dette kan man slutte deraf, at nogle af de Fraunhoferske Linier vise sig stærkest ved Solens Op- og Nedgang, altsaa naar Sollyset trænger gjennem de tykkeste Lag af vor Jords Atmosfære. Man har nu virkeligt ogsaa ved Forsøg fundet, at de nævnte Linier fremkaldes af Vanddampe. Derimo'd har man ikke fundet disse Linier for- stærkede i Maanelysets Spektrum, af hvilken Omstændighed man har draget den Slutning, at Maanen mangler en Atmosfære, i hvilken der forekommer Vanddampe. I Spektret af Saturns Atmosfære har man atter fundet disse Linier, hvilket viser, at der findes Vanddampe paa denne Planet. Beskaffenheden af Fixstjornernes Lys er navnlig bleven undersøgt med Spektroskopet af imod med at nærme sig. Naar Linierne ere flyttede hen imod den røde Ende, betyder dette, at Afstanden mellem vor Jord og Stjernen bliver større; ere de rykkede hen imod den violette Ende, er det Tegn paa, at vi nærme os til Stjernen. Vi kunne maaskee gjøre dette tyde- ligere ved et Par Exempler. Naar man ror eller svømmer mod Vinden, synes Vandets Bølger at være kortere, end de i Virkeligheden ere, men følger man med Bølgernes Bevægelses- Retning, vise de sig længere, end de ere. Befinder man sig i et Jernbanetog, som møder et andet, og begge Togenes Lokomotiver syde og bruse, saa høres den hvislende Lyd som en høiere Tone, medens Togene nærme sig hinanden, men som en lavere Tone, medens de atter fjerne sig fra hinanden. I det første Tilfælde fornemmes Lydbølgerne som kortere, i det sidste Tilfælde derimod som længere. Lyset er jo Ætherens Bølgebevægelse, og naar man altsaa hurtigt