Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
1023 OM RUST PAA JERN OG NOGLE ANDRE METALLER. 1024 at forbinde sig- kemisk med andre Legemer — og til de Betingelser, under hvilke disse Egen- skaber i Almindelighed fremtræde.' Rust er et sammensat Stof, der dannes ved Jernets Forbindelse med Ilt og Vand. Vi have allerede viist, baade hvorledes Rustdannelsen fremkaldes og hvorledes den forhindres, og vi have gjort dette for ved Exempler at simplificere og belyse den videnskabelige Del af vort Æmne og give den med Videnskaben ubekjendte Læser et klart Begreb om det, der ellers vilde blive vanskeligt for ham at forstaa. Vi have seet, at tørt Jern ikke kan ruste i Luften, det vil sige, at Ilten ikke kan forbinde sig- med Jernet uden Tilstedeværelse af Fugtighed, og vi have gjort opmærksom paa, at Varmegraden indvirker her- ved, saaledes at Rustdannelsen foregaar hurtigere i varme end i kolde Himmelstrøg. Ilten forbinder sig nu med Jern i mange Forhold, men altid i et Vægtforhold af 56 Jern til 16 eller i Flerfold af disse Tal. De For- hold, i hvilke Jern og Ilt forbinde sig for at danne almindelig rød Rust, ere, naar vi fore- løbig ikke tage Hensyn til Rustens Indhold af Vand, 2X56 Vægtdele Jern paa 3X16 Vægt- dele Ilt. Denne Forbindelse af Jern og Ilt kaldes Jerntveilte eller Jern oxyd (det Pro- dukt, der opstaar, naar Ilt forbindes ined et andet Stof, kaldes et Ilte eller Oxyd) og dan- nes til sidst, naar Jern lades i Berøring med Luft og Fugtighed. Vi sige med Villie »dannes til sidst«, fordi der uden Tvivl først opstaar et andet Ilte, der kaldes Jernforilte eller Jernoxydul og indeholder mindre Ilt, og denne Forbindelse gaar efterhaanden over til at blive Jerntveilte. Den lavere Iltningsgrad af et Legeme benævnes i Almindelighed Forilte eller Oxydul, den høiere Tveilte eller Oxyd. Den Virkning, man antager der finder Sted, naar Jern ruster, er noget ind- viklet, men vi ville dog søge at forklare den saa simpelt som det er muligt. Lad os tænke os et Stykke blankt Jern, der paavirkes af Luften, d. v. s. Dten i Luften, under Nærværelse af Fugtighed, og lad os an- tage, at 56 Vægtdele af dets Overflade forbindes med 16 Vægtdele Ilt. Der dannes da en Ilt- ningsgrad, der i sin Sammensætning skiller sig fra Jerntveiltet, som bestaar af 2X^6 Jern paa 3 X 16 Ilt. Vi have altsaa frembragt et Legeme, der indeholder en Trediedel mindre Ilt end Jern- tveiltet; men tænke vi os nu, at dette først dannede Legeme yderligere optager en Trediedel Ilt, saa er Jerntveiltet færdigt. Efter nogen Tids Forløb bliver Jernets hele Overflade bedækket med dette Stof, der saaledes kommer i Berøring med det metalliske Jern neden under. Man an- tager, at Rusten, der kommer i Berøring med Jernet, afgiver en Trediedel af sin Ilt til dette og saaledes atter igjen paa Overfladen danner Jernforilte, og at Jerntveiltet eller Rusten, som afgiver sin Ilt, paa ny forvandles til Jernforilte. Følgende Beregning1 anskueliggjør maaskee bedst den kemiske Virkning: 56 16 er Jernforiltets Sammensætning-; tag 2 (56 4-16) d. v. s. den dobbelte Mængde Jernforilte, læg 16 Ilt til, saa faaes: (2 X ^6) -L- (3 X I6)» hvilket er Jerntveiltets Sammen- sætning. Naar nu dette Jerntveilte afgiver 16 Ilt til 56 Jern, saa erholdes: 3 (56 + 16) eller tre Gange Jernforiltets Sammensætning. Fordobles dette, d. v. s. naar vi tage: 6 (56 4- 16) saa optager dette endnu yderligere 3 (16) Ilt,, da vi have seet, at 2 (56 -j- 16) optager 16 Ilt, og vi faa atter: 3 [(2 X 56) X (3 X 16)J eller Jerntveilte, hvilken Virkning fortsættes, indtil alt Jernet er blevet forvandlet til Rust. Iltningen gaar hurtigere for sig i Begyndelsen end siden, thi den tykke Rustskorpe danner et Slags beskyttende Dække for de neden under liggende Dele, men den ophører aldrig fuldstæn- digt. Heraf sees, at naar Jerntveilte kommer i Berøring med Jern, virker det som Leder for Ilten i Luften til Jernet, hvilket er Aarsagen til, at Jern under Tidernes Løb fuldstændigt ødelægges af Rust, hvorimod dette ikke er Til- fældet med. andre Metaller, saaledes som Bly, Kobber og Zink. Hvorpaa dette sidste beroer, bliver klart, naar vi komme til at tale om, paa hvilken Maade disse Metaller angribes af Luften og ruste. For bedre at forstaa Virkningen ved Rust- dannelsen er det nu nødvendigt, at vi studere Jernforiltet. Foriltet eller Oxydul betegner, at Legemet indeholder mindre Ilt end Tveiltet eller Oxydet, som det ogsaa kaldes. Skjøndt Jern- foriltet dannes ved direkte Forbindelse mellem Jern og Ilt, er det ikke bestandigt, d. v. s. det kan ikke bestaa som Forilte, men forandres let ved Optagelse af Ilt til Jerntveilte. hvilket ud- trykkes ved at sige, at Jernforiltet har stærk kemisk Tiltrækningskraft eller Affinitet til Ilt- Jernforilte erholdes ved Bundfældning- af en Op- løsning, hvori vi kunne betragte det som opløst i en sur Vædske. Naar metallisk Jern lægges i fortynde