Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
1023
OM RUST PAA JERN OG NOGLE ANDRE METALLER.
1024
at forbinde sig- kemisk med andre Legemer —
og til de Betingelser, under hvilke disse Egen-
skaber i Almindelighed fremtræde.'
Rust er et sammensat Stof, der dannes ved
Jernets Forbindelse med Ilt og Vand. Vi have
allerede viist, baade hvorledes Rustdannelsen
fremkaldes og hvorledes den forhindres, og vi
have gjort dette for ved Exempler at simplificere
og belyse den videnskabelige Del af vort Æmne
og give den med Videnskaben ubekjendte Læser
et klart Begreb om det, der ellers vilde blive
vanskeligt for ham at forstaa. Vi have seet, at
tørt Jern ikke kan ruste i Luften, det vil sige,
at Ilten ikke kan forbinde sig- med Jernet uden
Tilstedeværelse af Fugtighed, og vi have gjort
opmærksom paa, at Varmegraden indvirker her-
ved, saaledes at Rustdannelsen foregaar hurtigere
i varme end i kolde Himmelstrøg.
Ilten forbinder sig nu med Jern i mange
Forhold, men altid i et Vægtforhold af 56 Jern
til 16 eller i Flerfold af disse Tal. De For-
hold, i hvilke Jern og Ilt forbinde sig for at
danne almindelig rød Rust, ere, naar vi fore-
løbig ikke tage Hensyn til Rustens Indhold af
Vand, 2X56 Vægtdele Jern paa 3X16 Vægt-
dele Ilt. Denne Forbindelse af Jern og Ilt
kaldes Jerntveilte eller Jern oxyd (det Pro-
dukt, der opstaar, naar Ilt forbindes ined et
andet Stof, kaldes et Ilte eller Oxyd) og dan-
nes til sidst, naar Jern lades i Berøring med
Luft og Fugtighed. Vi sige med Villie »dannes
til sidst«, fordi der uden Tvivl først opstaar et
andet Ilte, der kaldes Jernforilte eller Jernoxydul
og indeholder mindre Ilt, og denne Forbindelse
gaar efterhaanden over til at blive Jerntveilte.
Den lavere Iltningsgrad af et Legeme benævnes
i Almindelighed Forilte eller Oxydul, den høiere
Tveilte eller Oxyd. Den Virkning, man antager
der finder Sted, naar Jern ruster, er noget ind-
viklet, men vi ville dog søge at forklare den
saa simpelt som det er muligt.
Lad os tænke os et Stykke blankt Jern,
der paavirkes af Luften, d. v. s. Dten i Luften,
under Nærværelse af Fugtighed, og lad os an-
tage, at 56 Vægtdele af dets Overflade forbindes
med 16 Vægtdele Ilt. Der dannes da en Ilt-
ningsgrad, der i sin Sammensætning skiller sig
fra Jerntveiltet, som bestaar af 2X^6 Jern paa
3 X 16 Ilt. Vi have altsaa frembragt et Legeme,
der indeholder en Trediedel mindre Ilt end Jern-
tveiltet; men tænke vi os nu, at dette først
dannede Legeme yderligere optager en Trediedel
Ilt, saa er Jerntveiltet færdigt. Efter nogen Tids
Forløb bliver Jernets hele Overflade bedækket
med dette Stof, der saaledes kommer i Berøring
med det metalliske Jern neden under. Man an-
tager, at Rusten, der kommer i Berøring med
Jernet, afgiver en Trediedel af sin Ilt til dette
og saaledes atter igjen paa Overfladen danner
Jernforilte, og at Jerntveiltet eller Rusten, som
afgiver sin Ilt, paa ny forvandles til Jernforilte.
Følgende Beregning1 anskueliggjør maaskee bedst
den kemiske Virkning:
56 16 er Jernforiltets Sammensætning-;
tag 2 (56 4-16) d. v. s. den dobbelte Mængde
Jernforilte, læg 16 Ilt til, saa faaes: (2 X ^6)
-L- (3 X I6)» hvilket er Jerntveiltets Sammen-
sætning.
Naar nu dette Jerntveilte afgiver 16 Ilt til
56 Jern, saa erholdes:
3 (56 + 16)
eller tre Gange Jernforiltets Sammensætning.
Fordobles dette, d. v. s. naar vi tage:
6 (56 4- 16)
saa optager dette endnu yderligere 3 (16) Ilt,,
da vi have seet, at 2 (56 -j- 16) optager 16
Ilt, og vi faa atter:
3 [(2 X 56) X (3 X 16)J
eller Jerntveilte, hvilken Virkning fortsættes,
indtil alt Jernet er blevet forvandlet til Rust.
Iltningen gaar hurtigere for sig i Begyndelsen
end siden, thi den tykke Rustskorpe danner et
Slags beskyttende Dække for de neden under
liggende Dele, men den ophører aldrig fuldstæn-
digt. Heraf sees, at naar Jerntveilte kommer i
Berøring med Jern, virker det som Leder for
Ilten i Luften til Jernet, hvilket er Aarsagen
til, at Jern under Tidernes Løb fuldstændigt
ødelægges af Rust, hvorimod dette ikke er Til-
fældet med. andre Metaller, saaledes som Bly,
Kobber og Zink. Hvorpaa dette sidste beroer,
bliver klart, naar vi komme til at tale om, paa
hvilken Maade disse Metaller angribes af Luften
og ruste.
For bedre at forstaa Virkningen ved Rust-
dannelsen er det nu nødvendigt, at vi studere
Jernforiltet. Foriltet eller Oxydul betegner, at
Legemet indeholder mindre Ilt end Tveiltet eller
Oxydet, som det ogsaa kaldes. Skjøndt Jern-
foriltet dannes ved direkte Forbindelse mellem
Jern og Ilt, er det ikke bestandigt, d. v. s. det
kan ikke bestaa som Forilte, men forandres let
ved Optagelse af Ilt til Jerntveilte. hvilket ud-
trykkes ved at sige, at Jernforiltet har stærk
kemisk Tiltrækningskraft eller Affinitet til Ilt-
Jernforilte erholdes ved Bundfældning- af en Op-
løsning, hvori vi kunne betragte det som opløst
i en sur Vædske.
Naar metallisk Jern lægges i fortynde