Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1025 OM RUST PAA JERN OG NOGLE ANDRE METALLER. 102 G Vitriololie (Svovlsyre), opstaar der Kogning eller Brusning, fordi der udvikles en Luftart, og denne Luftart er Brint. Naar .Jernet er opløst, og Vædsken afdampes ved Kogning, indtil Resten er meget koncentreret, saa fremkommer der efter Afkøling- grønne Krystaller. Disse kunne vi samle og opløse i Vand, hvorefter Opløsningen indeholder Jernforilte opløst i fortyndet Vitriololie. Naar Vitriololien skaffes bort, samler der sig paa Bunden et s. k. Bundfald af Jernforilte. Det vilde være meget nyttigt at anstille dette For- søg; men vi behøve da ikke at gjøre os den Uleilighed at oplose Jernet i fortyndet Vitriol- olie, thi Krystaller af dette grønne Stof, der kaldes grøn Vitriol eller svovlsurt Jernforilte*), kunne erholdes i enhver Materialhandel. Nogle Proveror af omtrent 6 Tommers Længde bør anskaffes samtidigt. Læg lidt af Jernvitriolen i et Prøverør med noget rent Vand; naar det er opløst, held saa noget Ammoniakvand eller Sal- miakspiritus til; man vil da see, at der strax dannes et grønt Bundfald. Dette indeholder Jernforilte, men rystes Bundfaldet godt om i Glasset, forandres Farven oven paa, hvor den kommer i Berøring med Luften; det antager en snavset gul Farve, fordi det gaar over til at blive Jerntveilte. Virkningen iagttages bedst, naar Alt, efter at Bundfaldet har dannet sig, hældes paa et Papirsfilter eller ogsaaendnu simplere ud paa en hvid Tallerken. Efter en kort Tids Forlob forvandles da det grønne Jernforiltebund- fald vod Indvirkning af Ilten i Luften til Jern- tveilte og antager en gulbrun Farve. Dette gule Stof er det samme som Rust eller Jerntveilte i Forbindelse med Vand. Forbindelser mellem Ilter og Vand kaldes Hydrater, og Rust er et Hydrat, nemlig Jern- tveilte hydrat. Men Vandet i et Hydrat er langt fra saa stærkt bundet som Ilten, thi naar Hydratet forsigtigt ophedes, gaar Vandet bort, og det gule Pulver forandrer Farve, idet det bliver til rødt Jerntveilte. Den sidste Del af dette Forsøg udføres lettest, naar man lægger det gule Pulver, efter at det er tørret, i en lille Porcellænsdigel, som ved Hjælp af en Tang holdes over en Glas- eller Spritlampe. Efter- haanden som det gule Pulver ophedes, antager det forskj ellige brune Farvenuancer, indtil det til sidst antager den rødbrune Farve, paa hvil- ken man kan gjenkjende vandfri Jerntveilte. Disse forskjellige Farvenuancer, som Jerntveilte- hydrat antager ved Ophedning-, medens det mister Vand og gaar over til at blive Jerntveilte, beror tildels paa, at der derved dannes nye, men vand- fattigere Hydrater af Jerntveiltet, dels paa andre Omstændigheder, der ikke kunne udvikles her. De lysegule, gulrøde og rustfarvede Sorter have været underkastede en mindre stærk Ophedning, end de mørkebrune eller violetrøde, der have været udsatte for en temmelig heftig- Ild. De' anvendes ti] Malerfarver samt til Farve paa Porcellæn. Vandfri Jerntveilte træffes i Jordens og Bjergenes Indre i store Masser og udgjør ot af de Mineralier eller Malme, hvoraf Jernet ud- smeltes. Til Forskjel fra andre Jernmalme kal- des det Jerng’lands. Jernglandsen er sort af Farve, men giver et rødt Pulver, naai- den stø- des i Stykker, og1 kaldes derfor ogsaa Blodsten. Undertiden er den meget smukt krystalliseret, og navnlig i denne Henseende udmærker Jern- malmen paa Elba sig. I Sverrig er Jernglands et meget almindeligt Mineral. Det er den ukry- stalliserede Varietet heraf, der kaldes Blodsten; denne er rød og meget haard, hvorfor den an- vendes til Polering af Staal og Glas. Ogsaa Jerntveiltehydrat findes i Naturen, saaledes Myre- malm og brun og rod Okker. Myremalm findes paa Bunden af Søer og Moser i Form af rust- brune Kugler og kaldes i Sverrig for »Sjømalm«. Okker træffes hyppigt ved jernholdige Kilder, og Ahlen under Jyllands Heder er en Sandsten, der er sammenkittet ved Jerntveiltehydrat. Visse Stoffer danne meget hurtigt Rust paa Jernets Overflade; Eddike f. Ex. angriber øje- blikkeligt vore Bordknive, og endog Salt paa- skynder Rustdannelsen. Virkningen herved er noget indviklet, og dens Forklaring vilde over- skride Grændserne for denne Afhandling. Naar Jern ophedes i Ilden og udsættes for Luftens Indvirkning, dannes der en Skorpe derpaa, som let kan tages bort. Saadanne Skorper findes i Smedierne i stor Mængde omkring de Ambolte, paa hvilke Jernet hamres, og de kaldes derfor Hammerslag; men dette er ikke Jern, men iltet Jern af graa, næsten sort Farve. Dette Ilte skiller sig i sin Sammensætning fra begge de Ilter, hvormed vi hidtil have beskjæftiget os. Jernforiltet indeholder, som vi allerede have lært, 56 Vægtdele Jern paa 16 Vægtdele Ilt, og Jern- tveiltet 2 X 56 Vægtdele Jern paa 3 X 16 Vægtdele Ilt. Hammerslag er en Blanding af begge disse Ilter i vexlende Mængder; men en virkelig Forbindelse af dem, der indeholder 3 *) Det er dette Stof, den almindelige Vitriol, hvoraf man første Gang tilberedte Svovlsyre, denne koncentreret Tilstand olieagtige Syre, som derfor fik sit Navn, Vitriololie, heraf. O. A. 65