Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1027 OM RUST PAA JERN OG NOGLE ANDRE METALLER. 1028 Gange 56 Dele Jern og 4 Gange 16 Dele Ilt, findes i Sverrig og kaldes Magnetjernsten eller sort Jernmalm til Forskjel fra don rode Blodsten. Den tiltrækkes af Magneten, og visse Sorter ere selv magnetiske eller naturlige Mag- neter, saa at de kunne tiltrække Jernfilspaan. Naar inan gnider et Stykke Staal med en saadan magnetisk Malm, bliver Staalet selv til en Magnet. Mange andre Metaller end Jern ruste og angribes; Solv f. Ex. antager en mork Farve i Luften; det derved virksomme Legeme er imid- lertid ikke Ilt, men Svovl. Sølv iltes eller oxy- deres ikke, men det forbinder sig let mod Svovl, naar det ophedes sammen dermed. Svovlbunden Brintluft eller s. k. Svovlbrinte sværter øieblikke- ligt Solv; naar man saaledes lægger et lille Stykke Svovljern paa en Sølvmønt, der er be- fugtet mod Vand, og derpaa helder et Par Draaber Klorbrintesyre (Saltsyre) paa Svovljernet, vil svovlbunden Brintluft frigjores og inden ret længe bedække Sølvmønten med brune og sorte Pletter. Da der nu findes Svovlbrinte i Luften i smaa Mængder, saa angribes Sølvet deraf. De fleste iblandt os have sikkert iagttaget, at Sølvskeer eller Gafler ofte blive brune, naar man benytter dem til at spise Æg med, og kun vanskeligt kunne rengjørés igjen. Denne brune Hinde op- staar ved Dannelse af Svovlsolv; Æg og ligeledes andre Fødemidler indeholde nemlig store Mæng- der Svovl, der særlig ved deres Forraadnelse kommer frem i Form af Svovlbrinte. Denne Luftart bidrager for en stor Del til den mod- bydelige Lugt, der er et Kjendemærke paa For- raadnelsen. Hvis nogle af vore Læsere bo i Nærheden af Havet, ville de sikkert have lagt Mærke til den modbydelige Lugt, der ledsager Tangens Forraadnelse. Ogsaa her udvikles Svovl- brinten, og det er denne Luftart, som er Grun- den til, at Kystbeboere saa ofte klage over, at deres Sølvtei sværtes. Med lidt fortyndet Skede- vand (Salpetersyre) kan man imidlertid let rense Sølvet igjen, idet det sorte Svovlsølv hurtigt lader sig opløse af Skedevandet; men anvendes denne Rensningsinaade, da maa Selvet øjeblikke- ligt vaskes godt i rent Vand. Paa Kobber dannes der i Almindelighed en grøn Rust eller Ir, hvilket imidlertid ikke er et Ilte, men et Karbonat eller kulsurt Salt, idet der altid findes en ringe Mængde Kulsyreluft til- stede i den atmosfæriske Luft. Kobber angribes ogsaa let ved Nærværelse af andre Syrer, i Særdeleshed Eddikesyre; ligeledes af Fedt, og' derfor maa Kogekar af Kobber renses godt for fede Stoffer, der danne Ir paa Metallet, hvorved Foden let kan komme til at indeholde Ir, der som alle andre Kobbersalte er meget giftigt. Don smukke, grønne Farve paa gammel Bronce kommer af, at Kobberet, der er Hovedbestand- delen deri, er rustet. Rustdannelsen paa Kob- ber foregaar dog- ikke lige som paa .lern, men her bevarer Rusthinden det underliggende Kob- ber fra yderligere at angribes. Saaledes er ogsaa Forholdet med Bly; Blyrust er hvid af Farve og lige soin Kobberrusten et Karbonat eller kulsurt Salt af Metallet. Naar Bly en Gang er anløbet, forhindres ethvert dybere Angreb, og det er en bekjendt Sag- fra mange af vore gamle Kirker, at Blytage have holdt sig i Aarhundreder. Zink overtrækkes i Luften af et hvidt Stof, hvilket er Metallets Tlte eller Oxyd; men da Zink kun danner en Forbindelse med Ilt, kan ingen Ilt komme til Metallets underliggende Dele, saaledes som det er Tilfældet med Jernet, og Rustdannelsen foregaar derfor heller ikke her. Guld og Platin ruste aldeles ikke; lige saa Aluminium, det kostbare Metal i almindeligt Ler, og herpaa grunder dettes Anvendelse til Ur- kasser, Penne, smaa Vægtlodder o. L. sig. Aluminium-Artikler blive rigtig- nok lidt mørke med Tiden, men dette hidrører da fra Kobber, hvormed det i Regelen er blandet (legeret). Nikkel anvendes nu for Tiden meget til at fornikle Jern, som derved holder sig blankt, thi Nikkel angribes heller ikke iJLuften. Oversat af S. Mørk Hansen.