Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1029 REGNORMENE, DERES LIV OG VIRKSOMHED. 1030 REGNORMENE, DERES LIV OG VIRKSOMHED. VED J. E. V. BOAS. I let gaar i Naturen som i Samfundslivet, at det ofte er de Kræfter, som tilsyneladende indtage den laveste Plads, der i Virkeligheden have den mest indgribende Betydning-, enten som uundværlige for det Heles rolige Tilværelse eller som forfærdelige Samfundsfjender. Det er saaledes utallige Skarer af forsvin- dende smaa Organismer — Bakterier — som frembringe Forraadnelse i døde Dyr og Planter: tag dem bort, og hele Jorden vilde snart blive opfyldt med Lig- og den organiske Natur for største Delen blive tilintetgjort. Og' det er andre lignende smaa Organismer, der ere Aarsag i alt Fald til mange af de Farsoter, der hjem- søge Dyr og Planter. De Skabninger, Regnormene, hvis Betydning vi paa efterfølgende Blado skulle forsøge at skildre*), ere vel ikkle Almenheden saa lidet be- kjendte som hine, men det er dog Væsener, som have et meget ringe Renommé, som i Regelen kun betragtes med Afsky eller Væmmelse, og om hvis fremragende Betydning man som oftest ikke har nogen Anelse. For vi gaa over til i korte Træk at skildre disse Dyrs Liv og Fær- den, ville vi kaste et flygtigt Blik paa deres Bygning. Regnormene ere, som man veed, langstrakte, trinde Skabninger, hvis Legeme ved svage Ind- t i et stort Antal Led, saaledes hos den største af vore Arter i indtil 180 Led. Paa hvert Led — med Undtagelse af det forste og sidste — lindes 4 Par korte, stærke Børster (Fig. 1), som stritte ud til Siderne, de to Par paa Bugsiden, de to andre nær- mere ved Ryggen; de spille en snoringer er Fig. i. Tværsnit en Regnorm for vise Borsternes af at vigtig Rolle ved Dyrets Bevægelser. Noget foran Midten af Dyret finder man, at det paa en eiendommelig Maade er fortykket og noget blegere farvet end paa den øvrige Del af Krop- pen; det er ligesom der var spændt et Bælte omkring Legemet paa dette Sted; fra dette Parti afsondres et Stof, som danner den Kapsel, hvor- med Regnormen omgiver sine Æg-. løvrigt seer man ved en ydre Undersøgelse endnu ikke syn- derligt Andet end Mundaabningen, som findes i den forreste Del af Kroppen, og Gattet, som findes i den bageste; særlige Sandseredskaber — •Øine, Lugteredskaber, Høreredskaber etc. — mangler Regnormen fuldstændigt. Aabner man Dyret, seer man en Tarmkanal, som gaar fra den forreste til den bageste Ende i en lige Linie. Foruden denne linder man et vel udviklet Kar- og Nervesystem, endvidere Organer, der tjene som Nyrer, kunstige Kjøns- redskaber (Regnormen hører til de saa kaldte hermafroditiske Dyr, som udmærke sig ved, at det samme Individ har baade Han- og Hunkjøns- redskaber). Under Hudon er der stærkt udviklede Muskellag, ved hvis Hjælp Dyret bevæger sig. Regnormene leve, som Enhver veed, i Jorden. De ere ikke særdeles kræsne med Hensyn til Jordbundens Beskaffenhed, nien visse Stedei’, f. Ex. Heder, foragte de dog ganske. De komme sædvanligvis kun op paa, Jordens Overflade om Natten. Paa denne Tid af Døgnet kan man træffe dem krybende frit omkring paa Jorden; men i Regelen forlade de dog ikke det Hul, hvorigjennem de ere komne op, men holde sig fast i dette med Bagenden af Kroppen, som er lidt fladtrykt, og ved de tidligere omtalte Bør- ster; de holde sig saa fast i deres Huller, at det er vanskeligt at trække dem ud, uden at de *) Til Grund for efterstaaende Fremstilling ligge forskjellige Arbeider over Regnormene, deriblandt navnlig Darwins nys udkomne interessante og lærerige Bog: The Formation oi Vegetable Mould through the action of Worms.