Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1033 REGNORMENE, DERES LIV OG VIRKSOMHED. 1034 oven for saae, kun naar de grave i en haard Jord- bund, at de sluge Jord for Gravningens Skyld. Men nu er det et Faktum, at saadanne Reg-n- orme-Exkrementer ere saa langt fra at være sjeldne, at de tvært imod findes allevegne, hvor der er Orme i stort Antal, og, som vi senere skulle høre, spille en betydelig Rolle; og af deres Udseende kan man let see, at de næsten altid hidrøre fra. den løse Muld, selv om Muld- laget er meget tyndt, medens det kun er sjel- dent, at man seer Exkrementer, som hidrøre fra den fastere Undergrund. Det or deraf klart, at de ikke blot sluge Jord, naar de ere nødte der- Fig. 2. Taarnagtig Exkrementhob dannet af en tropisk Regnorm (Perichæta) og funden i Nærheden af Nizza. (Naturl. Størrelse.) til for at komme frem, men virkelig ogsaa, og hyppigst, for at uddrage de nærende Dele af den; ellers vilde deres Færd være ganske utor- staaelig. At de virkeligt æde Jord for at benytte den som Næring, kan sees af Følgende. Visse tro- piske Regnorme, som ogsaa tilfældigt ere bievne indførte i Syd-Frankrig, dynge deres Exkrementer oven paa hverandre ved deres Huller, saaledes at de danne taarnagtige Hobe af et Par Tommers Høide med et Rør i Midten, der er en Fortsæt- telse af Ormens Gang- nede i Jorden. Gjennem dette Rør kryber Dyret op, aflægger for oven den Jord, som har passeret dets Tarmkanal, og for- øger saaledes Taarnets Høide. Man vil let for- staa, at en Indretning af denne Art maa gjøre det særdeles vanskeligt for Ormene at faa Blade eller Andet ned i deres Ror, og en Undersøger, som studerede disse Ormes Liv i Syd-Frankrig, fandt da heller ikke nogensinde Spor til ind- trukne Blade. Lige saa lidt kunde han finde nog’eii Antydning- af, at Ormen krøb ned ad Taarnets Yderside for at søge efter Blade, livad man ganske sikkert vilde liave fundet, hvis de havde gjort det, da de øverste friske Dele af Taarnet naturligvis i saa Tilfælde vilde bære Indtryk af Ormens Legeme. Disse Orme maa altsaa, saa længe de have dannet Exkrement- hoben, have næret sig af Jorden, hvori de levede, eller rettere, af de organiske Dele, der tilfældig- vis have været i denne. Ormene færdes sædvanlig i Mulden, men naar det er meget varmt i Veiret eller, paa den anden Side, naar Jorden er frossen, opholde de sig længere nede, i Undergrunden, i en Afstand af indtil 6—8 Fod fra Overfladen. I Under- grunden løbe Ormerørene omtrent lodret og ere her sædvanligvis meget lette at forfølge, da de ere udforede med et tyndt Lag sort Jord, som stikker stærkt af mod den i Regelen lysere farvede Un- dergrund. Det tynde mørke Lag bestaar af Ex- krementer, som Ormen har afsat paa Rørets Vægg'e. Dette ender for neden med en lille Ud- videlse, et lille Kammer, som er tapetseret med smaa Stene eller Frø; her er det man træffer Ormene om Vinteren og i den hede Sommertid. Den øverste Del af deres Gange, lige under Overfladen, udfores ifølge Darwin med Blade i en Strækning af flere Tommer, og det med megen Omhu; som for anført finder man ofte Ormen siddende i den øverste Del af sit Ror Dagen igjennem, og Darwin mener, at det er for ikke at komme i Berøring med den kolde, fugtige Jord, at Ormene udfore denne Del af Gangen ined Blade. Vi nævnede før, at Ormene manglede •Øine. De ere dog ingenlunde derfor uimod- tagelige for Lyspaavirkninger, hvad Darwin har godtgjort gjennem en Række omhyggelige For- søg. Naar han om Aftenen lod Lyset fra en Lygte med mørkerødt eller mørkeblaat Glas falde paa de Orme, han holdt i Urtepotter, tildækkede med Glas, saa bleve de ikke i mindste Maade afficerede deraf*). Naar man belyste Ormene med en Paraffin-Lampe eller med et Lys, biove de i Regelen i Førstningen heller ikke foruroligede heraf; enkelte Gange trak de sig dog- øieblikkeligt *) Naturligvis maa man ved saadanne Forsøg passe at gaa meget forsigtig for ikke at forstyrre Ormen ved Rystelser.