Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1037 REGNORMENE, DERES LIV OG VIRKSOMHED. 1038 gjorde denne Forklaring høist sandsynlig. Han meddelte sin Formodning til Darwin, der for- fulgte Sagen noiere og skrev en lille Artikel derom, som han forelagde for det geologiske Selskab i London i 1837 og offentliggjorde i 1840. Den blev naturligvis, som det saa tidt gaar med gode Ideer, haanet af Nogle, igno- reret af Andre og snart glemt af de Fleste. Men Darwin glemte ikke Sagon; med den sjeldne Haardnakkethed og- Taalmodighed, hvormed han i lange Aarrækker forfølger en Ting uden at tabe den af Sigte, for saa endeligt at lade den træde frem i fuld Belysning, har han i over og' man fandt, da øverst et Lag Græstørv, be- staaende af de sammenfiltrede Græsrødder, \ Tomme tykt, derefter et Lag Muld paa 2| Tomme og derpaa et Lag Kalk i Pulver eller smaa Stumper, som tydeligt kunde forfølges langs Hullernes lodrette Sider. Jorden neden under Kalklaget var af grusagtig eller grovt sandagtig Natur og stak stærkt, af i Udseende mod den overliggende mørkt farvede, fine Muld. Over samme Mark var der i Aaret 1833 eller 34 bleven strøet Cinders; og da de omtalte Huller bleve gravede i 1837, altsaa efter 3 eller 4 Aars Forlob, dannede Cinders-Stykkerne en Linie Fig. 3. Tværsnit af Mulden (i halv Størrelse) af den i 1322 drænede Mark, saaledes som den saa ud i 1837. A Græstørven; B stenfri Muld; C Muld med Stykker af brændt Mergel, Cinders og Kvarts; D Undergrunden bestaaende af sort tørveagtig Sand med Kvartsstykker. 40 Aar samlet sammen paa Iagttagelser over Regnormenes Naturhistorie og endeligt ifjor ud- givet en Bog derom, hvorved vist nok enhver Tvivl om Forklaringens Rigtighed er ryddet af Veien. De Iagttagelser, som Darwin anfører som Støtte for sin Anskuelse, ere meget talrige, og vi kunne kun meddele et Udvalg af dem. Vi ville først omtale et Exempel, som Darwin alle- rede omtaler i sin lille Artikel fra 1837. Et Sted i Staffordshire var der omtrent i Aaret 1827 bleven spredt ulæsket Kalk i et temmelig tykt Lag over en god Græsmark, som ikke senere var bleven pløiet. I Begyndelsen af 1837 blev der gravet nogle firkantede Huller i denne Mark, af sorte Pletter paa Væggen rundt om Hullerne, i en Dybde af 1 Tomme under Overfladen, pa- rallel med det underliggende hvide Kalklag. Over en anden Del af samme Mark var der strøet Cinders ± Aar før Hullerne bleve gravede; disse Cinders laa enten endnu paa Overfladen eller vare indviklede mellem Græsrødderne, og her blev Darwin Vidne til Begyndelsen af den Proces, der havde været Aarsag til, at Kalken og Cinders-Stykkerne vare lige som sunkne ned i Jorden: han saae Orme-Exkrenienter dyngede oven paa nogle af de mindre Cinders-Stumper. Forklaringen af de her skildrede Fænomener er en ganske simpel. Ormene have Dag for Dag