Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1041 REGNORMENE, DERES LIV OG VIRKSOMHED. 1042 grov, leret Jord fuld af Flintesteen lige som paa enhver af de nærliggende Pløiemarkcr. Gjennem- snitlig var der her blevet aflagt et Muldlag af Tommes Tykkelse (O,o8s) om Aaret; men Til- væxten har været langt ringere i Begyndelsen, da Ormene vare til Stede i ringere Antal, og senere betydeligt hurtigere. I alle disse Tilfælde er der ingen anden Forklaring mulig end den, vi ovenfor have nævnt: det er Regnormenes Exkrementsr — til- lige med hvad de andre i Mulden levende Dyr aflægge paa Overfladen — som efterhaanden have bragt de Ting, som vare strøede paa Overfladen, til at forsvinde. Mange ville maaskee synes, at det er et meget stort Arbeide, som man saaledes tilskriver Ormene; men selv den største Skeptikers Betænkeligheder ville sikkert forsvinde, naar han betragter føl- gende direkte Beregning af, hvad Regnormene i Løbet af ét Aar aflægge paa et bestemt Areal. En Dame af Darwins Bekjendtskab, for hvis Paalidelighed han ubetinget indestaar, tilbod ham, i Løbet af et Aar at indsamle alle de Regnorme-Exkrementer, som bleve aflagte paa to forskjellige Kvadrat-Yard*) Jord i Nærheden af det Sted, hvor hun boede. Det maa ved Be- regningen noteres, at den Portion Jord, hun paa denne Maade fik samlet, ganske vist var mindre end den, som Ormene bragte op; thi det er natur- ligvis mellem Græs etc. umuligt at faa enhver Smule med, lige som ogsaa Exkrementer. der af- lægges i Regnveir, blive noget udvaskede. I det ene Tilfælde — Terrænet var her kun be- dækket med et tyndt Lag Muldjord og efter For- holdene kun lidet gunstigt for Regnorme — fandt man, at den i Løbet af ét Aar indsamlede Jord- mængde, efter at være godt tørret, veiede 3‘ en- gelske Pund**), hvilket for en Tønde Land dansk Maal udgjør c. 21000 danske Pund. I det andet Tilfælde var Terrænet mere gunstigt for Ormene uden dog at være særligt favorabelt for dem; det var et Stykke almindeligt Græsland, som aldrig havde været under Dyrkning. Skjondt Indsamlingen ikke skete saa ofte som paa først- nævnte Sted, og en noget større Del af Exkre- nienterne derfor gik tabt, var Resultatet dog, at de i Løbet af ét Aar indsamlede Exkrementer veiede omtr. Pund eng. Vægt, pr. Tønde Land omtr. 45000 danske Pund. — For at faa at vide, hvor tykt et Lag den opsamlede Jord vilde udgjøre, naar den blev spredt jevnt ud over det Areal, hvorpaa den var samlet, fintdelte Darwin Jorden fra det første Sted, rystede og pressede den godt sammen i et Maal, og fandt da, at den udgjorde nær ved 125 Kubiktommer, hvilket, naar Jorden var udbredt over en Kva- drat-Yard, vilde udgjøre et Lag paa noget nær T’ff Tomme. I det andet Tilfælde udgjorde Jor- den 197 Kubiktoimne og vilde, udbredt paa en Kvadrat-Yard, udgjøre et Lag paa lidt over 0,15 (./o) Tomme. Tager man i Betænkning, at. ganske vist ikke alle Regnorme-Exkrementerne vare blevne opsamlede, vil man see, at dette Lag svarer temmelig nær i Tykkelse til det Lag Jord, som i de fleste af de oven for anførte Tilfælde aarligt havde samlet sig paa* Markernes Over- flade***); og det kan herefter ansees for givet, at. dette Fænomen i alt Fald væsenligt skyldes Regn- ormene. ønskeligt vilde det ikke desto mindre være, om lignende Indsamlinger bleve gjentagne af Andre med lignende Taalmodighed og Omhu, paa forskjellig Jordbund. Man vil, efter hvad vi have meddelt, ogsaa let forstaa Grunden til, at Monter og Lignende, som er tabt paa Jorden, efter Aars Forløb findes nede i denne; og man kun ganske vist takke Regnormene, for at mangfoldige Stykker Oldsager ere blevne gjemte i Jorden til Glæde for Efter- verdenen. Lige saa lidt kan det betvivles, at talløse Plantefrø blive bedækkede med Or- menes Exkrementer og paa denne Maade komme ned i Mulden, hvad der naturligvis er af største Betydning for Spiringen. Det er for øvrigt ikke blot mindre Gjenstande, som saaledes i Tidens Løb »arbeide sig« ned i Jorden; ogsaa med store Stene er det samme Tilfældet, om de end ikke som hine bringes helt til at forsvinde under Overfladen. Vi ville betragte dette Forhold lidt nærmere. Naar en Sten af betydelig Størrelse og uregelmæssig Form lægges paa Jorden, vil den selvfølgelig komme til at hvile paa de mest fremspringende Partier. Ormene ville imidlertid snart ved deres Exkrementer opfylde alle Hul- hederne mellem Stenene og Jorden, da de ynde at arbeide i Læ af Stene, og saa snart de have besørget dette, aflægge de deres Exkrementer omkring' Stenen, saaledes at Jorden hæves i Veiret ved denne. De Gange, som Ormene have gravet i Jorden under Stenen, ville fremdeles *) 1 Yard er noget nær 3 danske Fod (nøiagtigere: 2,9 Fod); 1 Kvadrat-Yard er omtr. 82L Kvadratfod. **) 1 eng. Pund er circa 90 Kvint dansk Vægt. *♦) Det er ved ovenstaaende Beregning forudsat, at Muldens Tæthed og Tætheden af de sammenpressede Exkrementer er den samme; en Undersøgelse, som Darwin har anstillet, synes at vise, at Muldens er lidt større, hvilket dog ikke væsenligt influerer paa Resultatet. G6