Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1169 OM TRINDSNE OG HAGL. 1170 Dufours Formodning ved Udfældning af Rimfrost paa Haglets Overflade i Mellemtiderne mellem dettes Berøring- med de overafkølede Vanddraaber. Man har ogsaa fundet Hagl, som have inde- holdt Plantehaar, Sand, vulkansk Aske, Meteo- riter eller andre fremmede Legemer, og i saadanne Tilfælde er det utvivlsomt Vanddraabens Berøring med det faste Legeme, der har fremkaldt Is- dannelsen. Af den her fremstillede Hagltheori folger ganske naturligt, at de større Hagl hoved- sagelig maa dannes om Sommeren, naar Fugtig- liedsmængden er forholdsvis betydelig og Regn- draaberne store samt ikke saa stærkt afkølede, hvorimod Trindsneen fortrinsvis maa optræde om Foraaret, paa hvilken Tid Fugtighedsmængden er mindre og Afkølingen stærkere; fremdeles, at Snedannelsen tilhorer Vinteren, da Fugtigheds- mængden er saa ringe og Kulden saa stærk, at Vandet fra sin Dampform direkte kan udkrystal- liseres til fast Form. Hvorledes derimod de store og klare Iskrystaller, som Abich og Delcros iagttoge uden paa de runde Hagllegemer, ere dannede, er endnu en Gaade, og Dufours smukke Undersøgelser give os intet Bidrag til dens Løsning. Til Slutning skulle vi anføre et Par Be- mærkninger om de heftige atmosfæriske For- styrrelser, som altid ledsage de omhandlede Uveir, og som uden Tvivl spille en vigtig Rolle derved. Hvor ødelæggende en Haglbyge end kan være, strækker den sig som oftest dog kun over et forholdsvis lille Omraade ad Gangen og1 holder sig kun en kort Stund over hvert enkelt Sted, idet den med vild Fart bruser afsted og ligesom slæber et smalt Baand af ødelæggelse efter sig. Saaledes drog et forfærdeligt Uveir d. 13de Juli 1738 gjennem Frankrig i to smalle, parallele Striber, der vare adskilte ved et om- trent tre Mile bredt Mellemrum, i hvilket der kun faldt Regn. Det skred frem med en Ha- stighed af 16 Mile i Timen fra Pyrenæerne, hvor det syntes at være opstaaet, helt op til Øster- søen , hvor man tabte dets Spor. Paa hvert enkelt Sted varede Haglfaldet kun i 7—8 Minuter, men ikke desto mindre blev den alene i Frankrig anrettede Skade anslaaet til et Beløb af 24,690,000 Francs. Dersom et saadant Uveir staar stille, vil det hurtigt dø hen, thi det fordrer en uop- hørlig Luftfornyelse og stadig1 Tilgang- af Fug- tighed for at leve. Voldsomme og uregelmæssige Bevægelser finde Sted saa vel i de høiere som i de lavere Luftlag, men man har kun ringe Kundskab om hvad der foraarsager dem. Nogle Forskere antage, at de hidrøre fra Forandringer i Fugtighedstrykket, medens Andre mene, at de skyldes elektriske Tiltrækninger (Attraktioner) og Frastødninger (Repulsioner). I Følge Under- søgelser, som ere anstillede af Professor Forel i Lausanne, synes disse Uveir at være af to forskjellige Slags, ganske som de atmosfæriske Forstyrrelser, der betegnes som barometriske Minima og Maxima*). Saaledes synes det, at det oven omtalte Uveir i Upsala d. 25de Juli 1872 skyldtes et barometrisk Maximum, idet Barometret steg i Uveirets Midte og Vinden blæste i alle Retninger ud derfra. For at erholde sikker Indsigt i Lovene for Luftens Bevægelse under disse Uveir, vil det imidlertid være nødvendigt at studere dem gjennem samtidige Iagttagelser paamange forskjellige Steder, ganske paa samme Maade som man har gjort det med Hensyn til de barometriske Minima og Maxima. Men medens Iagttagelserne i det sidste Tilfælde godt kunne ligge Hundreder af Mile og flere Timer fra hverandre, maatte de for det første Tilfældes Vedkommende anstilles paa Steder, som kun vare nogle faa Hundrede Metre fjernede fra hverandre og med kun nogle Minuters For- skjef i Tid, thi i hvor vel disse Haglstorme ikke give de andre Noget efter i Henseende til Styrke, saa ere de dog, hvad Udstrækningen an- g-aar, som oftest kun Miniaturbilleder af hine. Saa længe der ikke foreligger saadanne nøiagtige Undersøgelser, maa vort Kjendskab til Hagl- veirenes Natur desværre paa væsenlige Punkter indskrænke sig til Gisninger. Her, som over alt inden for Naturvidenskabernes Omraade, gjælder det, at man kun ved Iagttagelser og Forsøg, men aldrig alene ad Spekulationens Vei, erholder en fyldig og- paalidelig Kundskab om Naturens Love og Fænomener. (Oversat af Udg.). *) Ved et barometrisk Minimum förstaas, at Lufttrykket paa det paagjældende Sted er mindre end paa samtlige omgivende Steder, saa at Vinden fra alle Kanter blæser ind mod dette Sted; ved et baro- metrisk Maximum finder det omvendte Forhold Sted. 74