Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1171 1172 01 ET. AF WILLIAM ACKROYD. Der gives mangfoldige Tilfælde, i hvilke man med Lethed anvender et eller andet Instru- ment uden at kjende Noget til dets Indretning eller til Lovene for dets Virkemaade. Tusinder af Turister rette aarligt deres Kikkerter mod Bjerg eller Sø uden at have det ringeste Spor af Forestilling om, hvorledes dette vidunderligo Apparat formaar at nærme de fjernt liggende Punkter til Betragterens Øie. Hvor mange Millioner Mennesker findes der ikke, som Dagen igjennem bruge deres Dine uden at have noget som helst Begreb om disse mærkværdige Organers Bygning. Og dog behøver man ikke at gjøre saa over- ordenligt indtrængende Studier for at faa en Forestilling om Øiets Bygning og for at forstaa hvorledes dets Dele træde i harmonisk Sam- virken med hverandre, saa at man bliver i Stand til at opfatte Form, Størrelse, Afstand, Farve o. s. v. Dersom vi havde i Sinde at gjøre os be- kjendte med Indretningen af et Teleskop, rnaatte vi begynde med at tage de forskjellige Dole fra hverandre og dernæst efter bedste Evne soge at prøve og udforske Hensigten med og Betyd- ningen af hver enkelt Del, for til Slutning at danne os et Begreb om hele Instrumentets Virke- maade. Paa samme Maade maa vi gaa til Værks ved den Undersøgelse, som vi nu agte at foretage over (het. Lad os altsaa sønderdele et Øie og lægge nøie Mærke til hvad vi der- ved faa at see; naar vi da paa Grundlag af den saaledes erhvervede Viden foretage nogle Experi- menter og Sammenligninger, ville vi til Slutning have beriget os med den Kundskab, vi sogte. For vort Oiemed er det saa at sige ligegyldigt, hvilket Pattedyr-øie vi vælge, mon da vi kun behove at sende Bud til Slagteren for at faa et Oxe- eller Faareøie, vælge vi et saadant. Efterat vi have bortskaaret den Muskel, som endnu hænger fast paa øiets Side, lægge vi først Mærke til, at Diet har en næsten kuglerund Form, og at der fra dets Bagside udgaar en hvid Stræng. Denne sidste, som udgaar fra Øiets Indre, har, forinden den blev overskäaren, tjent som Forbindelsesled mellem Diet og Hjernen. Førend vi skjære ind i øjet, kunne vi iagttage Et og Andet, som vi ikke bemærke, naar vi see paa vore egne øine i Speilet. Paa øiets forreste Side finde vi saaledes en gjennemsigtig, cirkelrund og noget fremspringende Flade; det or den saa kaldte Hornhinde (cornea), som begrændses af Senehinden (sclerotica), der danner Resten af Øjeæblets Beklædning. Under den gjennemsigtig-e Hornhinde sees en farvet Ring, Regn-buehi riden (iris), der omslutter et aabent Rum, Pupillen. Vi gaa nu over til at aabne Oiet for at lære dets indvendige Bygning at kjende og skjære i dette øiemed forsigtigt og' ved Hjælp af en skarp Kniv et Kors igjennem Hornhinden. Saa snart denne er skaaret igjennem, trænger der en vandklar Vædske ud gjennem Saaret, den saa kaldte Vandvædske. Dersom Snittet er tilstrækkeligt stort, vil man ved Hjælp af et let Tryk paa Oiet ogsaa kunne udpresse en af dettes vigtigste Dole, nemlig Kry s tal linds en, et Legeme, der er saa klart, farveløst og gennemsigtigt som den reneste Is- krystal. Dog gjælder det ikke i alle Tilfælde, at Lindsen er aldeles farvelos, thi hos ældre Folk faar den en svag gul Tone, der paa en eiendonirnelig Maade indvirker paa' Farvesandsen. Om det end maa siges, at denne Indvirkning for de fleste Mennesker kun er af ringe praktisk Betydning i det daglige Liv, saa spiller den en desto større Rolle for Malerne. En Kunstner, hvis Øie har undergaaet denne Forandring, vil nemlig ved Dagslys see alle dybt blaa Partier i Naturen mere morke, hvorimod hans egne blaa Farver af svagere Nuancer forekomme ham langt lysere end de i Virkeligheden ere. Naar han nu vil fremstille Naturens skarpere blaa Farver ved Hjælp af sine lysere Farvestoffer, forledes han til at lægg'e alt for Meget af dem paa Lærredet, idet han bestræber sig for at gjengive Virkeligheden med saa stor Troskab som muligt. Dette var saaledes Tilfældet med Mulready i hans Alderdom, og Leibreich bemærker, at hans senere Malerier ere alt for kolde, men