Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1173 ØIET. 1174 at de, naar de betragtes gjenneni et gult Glas, erholde en naturlig Farvetone. — Efter at vi have lagt Mærke til Lindsens Form og fundet, at den er niere konvex paa den ene Side end paa den modsatte, lægge vi den til Side for senere at benytte den ved nogle Forsog. Et af de Snit, som vi gjorde i Hornhinden, forlænges nu saa meget, at ogsaa Senehinden bliver gjennem- skaaret og Oieæblet næsten tvedelt. Vi bemærke da et fuldkomment farveløst og géléagtigt Legeme, Glas væd sken, gjennem hvilken vi ganske tyde- ligt kunne see Oiets indre Væg, livis som oftest matte, sorte Farve paa visse Steder gaar over i en violet Farvetone. Den kugleformige Be- klædning, som omslutter Glasvædsken, bestaar af tre Lag; det inderste, farvede Lag er Net- hinden (retina), det yderste er Senehinden, og- mellem begge disse to ligger Aarehinden (choroidea). Denne sidste Hinde er farvet paa den Side, som vender mod Nethinden. Førend vi foretage en nærmere Undersøgelse af disse Dele og medens vi endnu have ÆXiet nogenlunde i Behold, ville vi ved Hjælp af en Naal be- stemme Beliggenheden af det Sted paa Net- hinden, hvor den oven omtalte hvide Stræng- (Synsnerven) træder ind i det Indre af Diet. Vi (inde da, at Naalespidsen kommer til Syne et lille Stykke fra Nethindens Midte. Vor forberedende Undersøgelse har nød- vendigvis maattet være af en mere almindelig- Natur og kun omfattet de grovere Træk. Den, som ønsker at faa nærmere Besked om de finere Bygningsforhold, maa nu anvende Lancet og- Mikroskop og søge Hjælp og Veiledning i Spe- cialarbejder over dette Emne. For det Tilfælde, at Et og Andet af det Foregaaende skulde være mindre klart for Læseren, f. Ex. Lindsens Be- liggenhed, Regnbuehindens Forhold til de andre Hinder o. s. v., have vi hidsat et Gjennemsnit af Diet (Fig*. 1), hvorved de nævnte Forhold tydeliggjøres. Af Fig. 1 vil det saaledes sees, at Lindsen er beliggende mellem Glasvædsken og Vandvædsken, og at den fastholdes paa denne Plads ved en hindeagtig Ramme, som strækker sig fra Lindsens Rand til Aarehindens saa kaldte »Ciliarvedhæng«. Regnbuehinden har sin Plads midt for Lindsens forreste Flade, og dens ydre Rande ere fast for- bundne med Diets omgivende Hinder der, hvor Hornhinden og Aarehinden løbe sammen. Ved Sammentrækning af et System af Ringmuskler, med hvilke Regnbuehinden er forsynet, kan Pu- pillen eller det aabne Rum, der omsluttes af Regnbuehindens indre Rand, formindskes lige som man kan snøre en Pung sammen ved at trække i en Snor, der er anbragt i en Løbegang omkring Åabningen. Ved Hjælp af de straale- formigt udløbende Muskelfibre, der ligeledes findes i Regnbuehinden, kan Pupillen udvides, idet Fibrene trække sig sammen. Regnbuehindens Bevægelser frembyde stor Interesse, thi de vise, hvor overordenligt føl- somt Oiet er for Lysindtryk. Man kan paa mange Maader iagttage disse Bevægelser og be- hover blot et Speil for at overbevise sig derom. Man lukker nemlig det ene Øie og betragter det andet dies Regnbuehinde i Speilet. Naar man efter en kort Tids Forløb atter aabner Oiet, finder man, at den betragtede Regnbuehinde ud- vider sig betydeligt og- at Pupillen derved for- mindskes. Forfatteren har andetsteds givet An- visning paa forskjellige andre Forsøg i samme Retning, og- da disse Forsøg ere meget lette at udføre, skulle vi i det Følgende omtale dem lidt nærmere. Fig. 1. Gjennemsnit af et Menneske-Øie. a, Senehinden; b, Horn- hinden; c, Conjunotiva; e, Aarehinden; f, Ciliarmuskelen; g, Ciliarvedhæng; h, Regnbuehinden; i, Synsnerven; k, Nethindens Grændse; l, Lindsen; n, Pigmentlag; o, Nethinden; q, dennes gule Plet; aq, Vandvædsken; v, Glasvædsken. Hornhindens Overflade er bestandigt fugtig paa Grund af den Vædske, der kommer ud af Taarekanalen i Oiets inderste Hjørne, og som ved Oielaagets Blinken stadigt fordeles over hele Øiets ydre Flade. Som bekjendt brydes Lyset ved. Gjennemgangen gjennem en Vædske, og heraf følger da, at visse af de Straaler, som trænge ind i Oiet, til en vis Grad forandre deres Retning. Betragte vi f. Ex. en Gasflamme i nogen Afstand, idet vi tillukke det ene Øie, saa ville vi faa Indtrykket af, at der udgaar Jige som gyldne Straaler fra hele Flammens Omkreds. Dette Fænomen hidrører for en stor 74*