Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1179 ØIET. 1180 indgaa deri i alle mulige Nuancer. Naar Lyset trænger igjennem et lysbrydende Stof, f. Ex. Glas, brydes den røde Farve mindst, den violette mest. Dersom nu et ensfarvet Straalebundt, f. Ex. et violet, som udstraaler fra en lysende Gjenstand (Fig. 5, «), træffer en bikonvex Lindse (/>), saa brydes Straalerne ae og ae, ved begge Lindsens Flader saaledes, at de, efter at være udtraadte deraf, løbe sammen i et Punkt /, hvorfra de paany divergere. Dersom den lysende Gjenstand ved a i Stedet for violet udsendte rodt Lys, vilde ogsaa dette brydes saaledes ved at passere Lindsen, at dets Straaler vilde løbe sammen i et eller andet Punkt paa Linien af, men da det røde Lys ikke brydes saa stærkt som det violette, maa det Punkt, i hvilket dets Straaler atter lobe sammen, ligge længere borte til ae,, desto nærmere ligge ogsaa Straalerne v og v„ samt r og r„ ind til hverandre. Heraf vil det let indsees, at de forskjelligt farvede Straaler mellem v og v, blandes saaledes, at hele Feltet bliver hvidt, med Undtagelse af den yderste Kant, som bliver violet med en Overgang til Blaat. Af samme Grund bliver i *9 hele Feltet hvidt med en rød, i Brandgult overgaaende Rand. Denne nu beskrevne Farve- spredning, der finder Sted naar som helst Lyset gaar igjennem en bikonvex Lindse, er det, der betegnes med Udtrykket »kromatisk Aber- ration». Det følger af sig selv, at Farve- spredningen bliver desto mindre tydelig1, jo mindre Hullet er i Skjærmen dd, og af denne Grund anvender man lignende Ringskjærme i det Indre af Tuber ved optiske Instrumenter. Adskillige Fig. 5. Til Forklaring af den »kromatiske Aberration.« fra Lindsen end Punktet /, f. Ex ved Der- som endeligt a udstraaler hvidt Lys og en med et Hul gjennemboret Skjærm |(77d,) begrændser det i Lindsen indfaldende Straalebundt, saa at «« og ae, blive de to yderste Straaler, der kunne trænge ind i Lindsen, saa vil, som det fremgaar af Fig. 5, det udgaaende Straalebundt nærmest ved Lindsen begrændses af de af Yderstraalerne ae og ae, dannede røde Straaler r, og r og senere af de fra de samme Grændsestraaler hid- rørende violette Straaler v og v,. Paa samme Maade som begge Grændsestraalerne opløse ogsaa alle de andre mellem ae og ae, indfaldende Straaler sig i deres enkelte Farver ved Gjennem- gangen gjennem Lindsen. Saaledes danner en indfaldende Straale ac, efter Brydningen paa Linien S, et Lysbaand, som indeholder alle Farvervne r„—v„; og jo nærmere ae ligger ind ansete Videnskabsmænd mene, at Regnbuehinden, idet den virker som en saadan Skjærm, er i Stand til at gjore Farvespredning-en umærkelig. Naar det er mørkt, see vi Intet, ei heller ved Dagslys, naar vi lukke øinene; saa snart vi derimod aabne dem, bemærke vi Gjenstandene i vor Omgivelse; disse Billeder fremtræde paa Nethinden, og derfra forplantes Indtrykket paa en os gaadefuld Maade gjennem Synsnerven til Hjernen. Denne Lysets Indvirken paa Nethinden er et af de mærkeligste Forhold, vi kjende, uagtet der gives nok af de mest overraskende Kjendsgjerninger i Henseende til Lysstraalernes Virksomhed, ikke alene paa Dyrelivets Omraade, men ogsaa i Planteriget og den uorganiske Verden. Det Arbeide, som Lyset udretter i Planternes grønne Blade, er af en ganske over- ordenlig Betydning1,*og det vilde ikke være uden