Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1195 INSEKTLIVET I VORE FERSKE VANDE. 1196 Hvor vanskeligt det i det Hele taget er for Insekterne at tillempe deres Luft-Organisation efter det vaade Element, sees bedst af Aandedræts- organerne, de Redskaber, som først af alle maa omdannes, naar et Luftdyr skal kunne leve i Vand. Lige saa lidt som en Hval bliver til en Fisk fordi den færdes i Havet, lige saa lidt vise Insekterne nogen Overgang- til Krebsdyrene fordi enkelte af deres Familier stige ned i Vandenes Skjod. De fleste beholde deres sæd- vanlige Aanderor og aande Luft baade som Larve, Puppe og udviklet Insekt. Andre faa, snart under Larvestadiet, snart som udviklede Insekter, særegne ydre Apparater, hvorved de, trods Vandet, kunne sætte sig- i Forbindelse med den dem om- givende Luft, og den høieste Anstrængelse, der gjores for at tillempe disse Luftformer efter Vandets tungere og koldere Masse, er at Aande- rorene træde i direkte Beröring med Vandet, som Aanderørsgjæller, gjennem hvis tyndhudede Vægge Luftfornyelsen foregaar. Dog anvendes dette Middel sparsomt, næsten udelukkende hos Bundformer, der have Vanskelighed ved at naa Overfladen, og saa liden Tilbøielighed har Insekt- typen til at omdanne sig efter Vandet, at disse Gjælledannelser kun findes i en vis Periode af Insektets Liv, nemlig som Larve, sjeldnere som Puppe. Alle fuldkomne Insekter, selv de bedste Dykkere og kraftigste Svømmere, aande derimod Luft gjennem Aandespalter og maa som en Følge deraf hyppigt komme op til Overfladen, hvor de paa mangehaande, ofte kunstige Maader hente og opbevare den Luft, som de skulle forbruge i Dybet. At Insekterne, ægte Friluftsformer som de ere, kun nodigt slaa sig til Ro i Vandet, sees alene af den Omstændighed, at det kun er meget faa Familier, som ere bundne til dette Element hele deres Liv, og selv i dette Tilfælde forlade de næsten altid dette Opholdssted, saa snart Sol- varmen i Vandet aftager. Blandt Billerne have vi som ægte Vanddyr kun tre Familier: Vand- kalvene, Hvirvlerne og Vandkjærene; thi kun hos disse leve baade Larverne og de fuldkomne Insekter i Vandet; men betænker man, at Billernes samlede Artsantal kan sættes til mindst hundrede Tusinde, og at Vandbillernes neppe naaer mere end en hundrede Del deraf, faar man det bedste Begreb om Landbillernes uhyre Overtal, hvilket styrkes end mere derved, at ingen af disses Larveformer lever i Vand. Tægerne, som mest indeholde sirlige, broget tegnede Blomsterformer, sende ligeledes tre mindre Familier ud i Vandet. To af disse ere ægte Vandtæger, hvorimod de saa kaldte »Vandmaalere«, der paa en høist eiendommelig Maade ere byggede som Skiløbere, kun formaa at befare Vandets Overflade. De øvrige Ordener afgive derimod uægte Vandformer, det vil sige saadanne, der kun som Larver eller ofte ogsaa i Puppestadiet leve i Vandet, medens de udviklede Insekter ere rene Luftdyr. De Familier, som paa denne Maade sende Repræsentanter til vore ferske Vande, ere ret talrige, og Arterne ere hyppigt af en ganske betydelig- Størrelse, lige som Individernes Tal ofte er saa uhyre, at disse Vandlarver faa en indgribende økonomisk Betydning som Fiskeføde i vore Seer, Damme og Aaer. I de arktiske Lande spille Myggelarverne en saa betydelig Rolle, at -Ørred- og Laxefiskeriet uden dem vikle lægges øde, og i vore Vande give Guldsmedene, Vandnymferne, Døgnfluerne og Vaarflagrerne et saa stort Kontingent til Bundens vrimlende Insekt- liv, at man fra Bredden vanskeligt kan gjøre et Tag' med en Ketser uden at faa Nettets Bund fyldt med disse, mest vaarlige Gjæster. Sommer- fuglene og de aarevingede Insekter trække sig derimod saa aldeles bort fra ethvert Vandløb, at vi i disse Ordener ikke finde en eneste Re- præsentant, og det Samme gjælder for de saa kaldte »Uvingede« (Aptera), nærmest vel fordi de som Parasiter ere bundne til Hvirveldyr, der ikke søge Vandet. At Livet i Vandet maa medfore betydelige Modifikationer ikke alene i de ydreBygningsforhold, men ogsaa i de indre, er klart nok. Den ydre Form maa tillempes efter at kunne bryde Vandets større Modstandskraft, Drivkraften maa henlægges i Dyrets Bagende, Hudskelettet maa liærdes og styrkes, Sandseorganerne omformes til at modtage Indtryk under Vandet; men frem for Alt maa Aande- drætsorganerne afpasses efter det omgivende, fra Luften saa afvigende Medium. De forandres derved hos en hel Række Former til et Slags Gjæller, tjen- lige til at absorbere Luften i Vandet; men skeer dette ikke, beholde Vandformerne deres sædvan- lige Aanderor, ja saa maa der træffes særegne Forholdsregler i Form af Luftkamre, Fernisbe- klædninger etc., hvorved de, som et Slags Dykkere, kunne føre saa megen Luft ned i Vandet, som de behøve. Alt dette giver Vandinsekterne en forøget Interesse, og da Grupperne ikke ere større end at de nogenlunde kunne oversees, skulle vi i store Træk drage de vigtigste af dem frem af de Moser, Skovvande og Søer, der til daglig skjule dem for Lægmands Øine. Vi ville da begynde med Hvirvlerne (Gy- rini), en Række Biller, der i det Smaa ere vore Indvandes Delfiner, dets »Tumlere« i egenlig For- stand. Der horer ikke ret meget Die til for at blive dem vaer, noget mere derimod for at lære