Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1201 INSEKTLIVET I VORE FERSKE VANDE. 1202 finder tumlende sig i det salte Vand langs vore Kyster, erc saaledcs vist nok Individer, som Blæ- sten har ført, ud over et Element, der til dag- lig or dem fremmed. Undertiden finder man i vore Haver Drivhusvinduer og lignende blanke Gjenstande om Morgenen besatte med Hvirvlere, som under afmægtige Hop og Spring søge at komme bort fra Steder, som saa lidet egne sig for dem. Da man ogsaa kan finde selv større Vandkalve under lignende Forhold, er det rimeligt, at alle disse Dyr see daarligt i Tusmørket, og at Maanens Giands paa de skraatliggende Glas- flader har bibragt dem den Tro, at der her var et sølvklart Vand, hvor de kunde tumle sig efter Behag-. I Modsætning til de fleste andre Vandbiller overvintre Hvirvlerne i Vandet selv og- vise sig- tidligst af næsten alle Insekter. Saa snart Is- skorpen tøer og det første Solguld falder over Vandene, komme disse »Foraarets lykkelige Be- budere«, som Latreille kalder dem, frem for at bryde Skovvandenes Ensformighed med deres Bølge- linier. Kjønnene begynde med den tiltagende Varme at søge hinanden, og under Parringen sidder Hannen hele Dage igjennem paa Ryggen af Hunnen, som, trods sin betydelige Byrde dog jager med samme urolige II hen over Over- fladen. Efter Parringen svulme Hunnens Ægge- stokke meget stærkt, og den søger hyppigere ned under Vandet end ellers. Omklamren'de Vand- planternes Stængler med sine lange Forben aflægger den paa Blade og Grene henved 80—100 valse- formede, hvidguJe Æg. Disse aflægges saaledes, at Spids vender imod Spids, hvorved Æggene danne regelmæssige Striber med en Snes Æg i hver. Disse Æggestriber kunne snart være lodrette, snart bugtede, snart endog forgrenede; men Æggene ligge aldrig paa tværs og findes klistrede til vedkommende Plante ved et seigt, fernisagtigt Stof, som ikke lader sig paavirke eller opløse af Vandet. Efter omtrent tre Ugers Forløb gjennem- hryder den langstrakte, hvidgule Larve Æggeskal- len. Efter flere Hudskifter er den udvoxen i August, og har da naaet en Længde af over en halv Tomme og har tillige forandret Farve, idet den nu er smudsig gulbrun med lysere Ryglinie. Denne langstrakte Larve udmærker sig ved et lille, fladtrykt Hoved, som paa hver Side bærer sex enkelte dine. Benene ere temmelig1 lange Gangben og mangle som saadanne Svømmehaar. Hvad der især giver denne Larve et meget eiendommeligt og fra Vandkalve-Larverne af- vigende Udseende, er en Række af traadforniede Vedhæng, som i et Antal af ti Par straale ud fra Larvens Bagkrop som en Række Fryndser, der flottere i Vandet, følgende Larvens orm- eller slangeformede Bevægelser under Svømningen. Disse Vedhæng ere altsaa passive Organer, der ikke have noget med Svømningen at gjøre, uden for saa vidt de kunne betragtes som en Række Udliggere, der støtte Larvens Bevægelser i Vandet, hvorfor de ogsaa paa Siderne ere be- satte med en Bræmme af Randhaar. Larven mangler ganske Aandehuller, og undersoger man disse eiendommelige Vedhæng- Høiere, vil man let see hvorfor. Gjennem hvert Vedhæng lober der nemlig et Aanderør. som udgaar fra de to mægtige Aanderørsstammer langs hver af Kroppens Sider, og som atter forgrene sig inde i Vedhænget med fine Grene. Vi have altsaa her ikke noget Svømmeapparat, men et eget Aanderedskab, et Slags Gjælle, der opsuger Luften i Vandet gjennem de tynde, overalt lukkede Hudvægge. Man liar kaldet slige Aande- redskaber »Luftrørsgjæller«, og vi gjeniinde dem hos forskjellige andre Vandlarver, som vi senere komme til at omtale. Der følger nu en kortvarig Periode, hvor Larven tvinges til at forlade sit Element, da den efter det sidste Hudskifte mangler Orga- nerne til at kunne aande i Vandet. Ved Hjælp af sine lange Ben entrer den op ad en Vand- plante, paa hvis Stængel eller Blad den om- spinder sig med et ovalt Puppehylster, om- trent af Farve som graat Papir. Den stryger derpaa Larvehuden, og Puppen, som er omhyllet af en tynd, hvidlig Puppehud, bliver i sit snævre Gjemme et Par Uger, hvorpaa den sprænger Puppehylstret og kryber ud for at begynde sit Vandliv. Ikke alle Individer naa imidlertid saa vidt; thi foruden dem, som ødelægges ved ugunstige Veir- og Strømforhold, efterstræbes Resten af en lille Snyltehvepse, som bringer sit ødelæggende Æg ind under Puppehylstret. Af slige Individer fremkommer altsaa en i T>uften levende Snyltehvepse i Stedet for en væver Vand- bille, et Forhold, som i ældre Tider naturligvis vakte stor Opmærksomhed. Hvirvelbillerne efterstræbes desuden af Fiske og insektædende Vandfugle, men de spille ingen Bolle i Menneskets -Økonomi og føre i det Hele taget en tilbagetrukken Tilværelse mellem Insek- ternes Myriader. De imponere ikke ved Stør- relse, glimre ikke ved Farver, forbavse ikke ved særligt mærkværdige Livs fænomener. Arterne, som ere temmelig jevnt udbredte over hele Jorden, have næsten alle sorte eller mørkebrune Farver, ofte i Forbindelse med en særegen Staal- glands. Vore danske Arter opnaa kun en Lajngde af henimod tre Linier, og selv for de tropiske Former er en Størrelse af en halv Tomme meget 76