Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1209 INSEKTLIVET I VORE FERSKE VANDE. 1210 Figuren til Venstre viser os Hannen, udmærket derved, at de tre forste Fodled paa Forbenene ere omdannede til et ovalt Fasthæftningsapparat, hvori der findes en større og en mindre Suge- skaal, foruden en Mængde mindre, langstilkede Sugekopper. Hele Apparatet, som desuden er omgivet ined en Bræmme stive Randhaar, afgiver et mægtigt Klæberedskab, naar Luften i Suge- skaalen fortyndes. Dette skeer ikke, som man hvorom de skulle gribe. Medens de udvidede Fodled med deres mangeformede Redskaber af Randhaar, Krogbørster og Sugekopper støtte fladt mod Hunnens Forbryststykke og mod Vinge- dækkerne, omfatte Kloerne disse Partiers Runde og ere formede efter disse. Ved denne dobbelte Forening1 af Sugeflader og Krogholdere opnaas der en ualmindelig Virkning i Hannernes Evne til at holde sig fast. Fig. 20. Dytiscus marginalis. (Han og Hun.) Imellem disse Hannens Forfod, seet fra neden. Fig. 21. Dytiscus marginalis. a. Den store Sugeskaal seet fra Siden med c, dens Randfryndseblade. b. Mandlig Forfod, seet fra Undersiden. Fig. 22. Hydaticus grammicus. (Han.) tidligere har troet, ved særegne Ringmuskler i Sugeskaalenes Vægge, men ganske simpelt derved, at Hannen trykker de udvidede Fodsaaler fast mod Gjenstanden, hvorpaa de ved deres Elastici- tet atter udvide sig- noget og- derved fremkalde Luftfortyndingen. Selv tørrede og atter opblødte Hanner kan man paa denne Maade faa til at hænge endog ved en Glasplade, og- Tilhæftningen Men ogsaa Hunnen giver sit, om end kun passive Bidrag-. Medens Hannerne altid udmærke sig ved en glat, stundom endogsaa speilblank Overflade, vise Hunnerne dels paa Forbryst- stykket, dels paa Vingerne en Skulptur, der fra grovt punkteret, gjennem netridset eller stribet gaar lige over til at blive riflet, saaledes som Hunnen tilhøire viser os det. Undertiden op- Fig. 23. Mandlige Forkløer hos forskjellige Arter af Slægten Agabus. bliver i levende Live saa meget stærkere, som Virk- ningen af Kloerne kommer til. Disse naa hos de forskjellige Slægter en høi Grad af Udvikling i Forbindelse med ganske særegne Former, som paa det nøieste afpasses efter den Kant, hvorom de skulle slutte. De kunne være hage- eller krogformede, tandede, bugtede, ja snoede; kort sagt, der hersker her en uendelig Mangfoldighed, afpasset efter den Del af Hunnens Forkrop, træder der paa Hunnernes Overside en ligefrem filtet Behaaring, som dels i brede Striber strækker sig ned ad Vingedækkerne (see Fig. 15), dels optræder pletvis paa Forbryststykkets Skive netop der, hvor Hannens Forfodder anbringes. Hos andre {Hydaticus) findes paa det samme Sted en grovt rynket Skulptur, lige som det overhovedet er g-jennemgaaende, at Udviklingen af Han- nens Klamreorganer staar i nøie Forhold til de