Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
1219 INSEKTLIVET I VORE FERSKE VANDE. 1220 sammentrykket, den hele Skikkelse tyndere og svagere i sine Forhold, mere oppustet, en Følge af Plantenæringen og det derved betingede, ringere Svommeanlæg. Af de tre Benpar er det forreste det sidste Fodled paa Hannernes Forben omdannet til et øxeformet Blad, beregnet paa at hages ind bag Randene af Hunnens Forbryststykke under Parringen. Fig. 26. Begsort Vandkjær (Hydrophilus piceus). Foroven Hunnen ifærd med at lukke sit Æggespiad. Til Venstre dette gjennemskaaret; forneden den udvoxne Larve. svagest udviklet, kun tjenligt til at omfatte og fastholde de Vandplanter, hvorimellem de bevæge sig. Mellem-og Bagbenene ere derimod betydeligt længere, forsynede med Svømmebræmme paa deres indvendige Side og ved deres fladtrykte Form egnede til at drive Legemet frem i Vandet paa samme Maade som hos Vandkalvene. Dog’ maa det ikke oversees, baade at Bagbenene ere langt svagere udviklede, og at de paa Grund af deres frie Hofter ikke kunne gjøre Svømmetagene med den uhyre Kraft og Hurtighed, som udmærker navnlig- de større Vandkalve. Mellem- og Bag- brystbenet danne tilsammen en fladtrykt, fortil stærkt furet Kjøl, som bagtil ender i en lancetformigt udtrukken Spids, der rager ud over Baghofterne. Bugleddene hæve sig i Midten kjølformigt op ad, og deres sidste Led er hos Hunnen i Besiddelse af Spindeorganer, hvis Betydning' vi senere skulle omtale. Den gjennemførte og i sine Detailler saa interessante Kjonsforskjel, der hos Vand- kalvene fik sit Udtryk i Oversidens Skulptur hos Hunnerne og Hannernes i Overensstemmelse der- med afpassede Forlemmer, findes i langt svagere Grad udtrykt hos Vandkjærene, hvor Parringen frembyder langt ringere Vanskeligheder, dels ved Legemets hvælvede Form, dels ved den lang- sommere Stedbevægelse. Hos Slægten Hydro- philus, der repræsenterer Familiens Giganter, er Denne finder Sted i April eller Mai, og naar Hunnen skal til at aflægge sine Æg, træder en Række Organer i Virksomhed, som vi fuld- stændigt savne hos Vandkalvene, der overlade deres Æg frit til det dem omgivende Element. Fig. 27. Hydrophiluspice- us. Sidste Bagkropsled hos Hunnen med Spinde- kjertlernes Ror. Fig. 28. Hydrophilus piceus. Puppen i sit Leie. Figur 26 viser os øverst til Venstre en Hun i Færd med at lukke sit Æggespind, og vi see, at sidste Bugled rager frem som en Vorte, for- synet med nogle korte Børster eller Rør. Under-