Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
1219
INSEKTLIVET I VORE FERSKE VANDE.
1220
sammentrykket, den hele Skikkelse tyndere og
svagere i sine Forhold, mere oppustet, en Følge
af Plantenæringen og det derved betingede, ringere
Svommeanlæg. Af de tre Benpar er det forreste
det sidste Fodled paa Hannernes Forben omdannet
til et øxeformet Blad, beregnet paa at hages ind
bag Randene af Hunnens Forbryststykke under
Parringen.
Fig. 26. Begsort Vandkjær (Hydrophilus piceus). Foroven Hunnen ifærd med at lukke sit Æggespiad. Til Venstre dette gjennemskaaret;
forneden den udvoxne Larve.
svagest udviklet, kun tjenligt til at omfatte og
fastholde de Vandplanter, hvorimellem de bevæge
sig. Mellem-og Bagbenene ere derimod betydeligt
længere, forsynede med Svømmebræmme paa deres
indvendige Side og ved deres fladtrykte Form
egnede til at drive Legemet frem i Vandet paa
samme Maade som hos Vandkalvene. Dog’ maa
det ikke oversees, baade at Bagbenene ere langt
svagere udviklede, og at de paa Grund af deres
frie Hofter ikke kunne gjøre Svømmetagene med
den uhyre Kraft og Hurtighed, som udmærker
navnlig- de større Vandkalve. Mellem- og Bag-
brystbenet danne tilsammen en fladtrykt, fortil stærkt
furet Kjøl, som bagtil ender i en lancetformigt
udtrukken Spids, der rager ud over Baghofterne.
Bugleddene hæve sig i Midten kjølformigt op ad,
og deres sidste Led er hos Hunnen i Besiddelse
af Spindeorganer, hvis Betydning' vi senere skulle
omtale. Den gjennemførte og i sine Detailler
saa interessante Kjonsforskjel, der hos Vand-
kalvene fik sit Udtryk i Oversidens Skulptur hos
Hunnerne og Hannernes i Overensstemmelse der-
med afpassede Forlemmer, findes i langt svagere
Grad udtrykt hos Vandkjærene, hvor Parringen
frembyder langt ringere Vanskeligheder, dels ved
Legemets hvælvede Form, dels ved den lang-
sommere Stedbevægelse. Hos Slægten Hydro-
philus, der repræsenterer Familiens Giganter, er
Denne finder Sted i April eller Mai, og
naar Hunnen skal til at aflægge sine Æg, træder
en Række Organer i Virksomhed, som vi fuld-
stændigt savne hos Vandkalvene, der overlade
deres Æg frit til det dem omgivende Element.
Fig. 27. Hydrophiluspice-
us. Sidste Bagkropsled
hos Hunnen med Spinde-
kjertlernes Ror.
Fig. 28. Hydrophilus piceus.
Puppen i sit Leie.
Figur 26 viser os øverst til Venstre en Hun
i Færd med at lukke sit Æggespind, og vi see,
at sidste Bugled rager frem som en Vorte, for-
synet med nogle korte Børster eller Rør. Under-