Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1221 INSEKTLIVET I VORE FERSKE VANDE. 1222 søge vi disse noie under en stærkere Forstørrelse, see vi, at de, som det er fremstillet i Fig. 27, udgjøre to Par hule Rør, hvoraf de yderste ere dobbelt saa lange som de inderste, og en nærmere anatomisk Forfølgelse lærer os, at de staa i For- bindelse med en Gruppe af Kjertier, som vi ellers ikke ere vante til at see hos Billerne. Det er nemlig Spinde kjertier, Organer, som vi ellers hos Insekterne ere vante til at finde i Larvestadiet, og som først hos Arach- niderne optræde hos de kjønsmodne Dyr, hvor de anvendes paa yderst mangfoldige Maader. At finde en spindende Bille, og det oven i Kjøbet i Vandet, er derfor meget overraskende; men denne Spindeevne hos Vandkjærene er eien- dommelig for Hunnerne og1 findes, modificeret paa forskjellig Maade, hos de fleste Slægter, af hvilke nogle danne selvstændige, frit svømmende Æggehylstre, medens andre sammenspinde Vand- planternes Blade, og atter andre, ganske som vi træffe det hos visse Ædderkopper, noies med en simpel Æggepose, som de fastspinde og- bære med sig under det stærkt indhulede Bugparti (Spercheus). Den begsorte Vandkjær hører til de Arter, som danne frie Æggehylstere af en ikke ubetydelig Størrelse og eiendommelig Form. Naar Hunnen føler Æglægningstrangen komme over sig, stiger den op til Vandets Overflade og skyder sig-, med Bugsiden opad, ind under et i Overfladen dri- vende Blad, som den fastholder med det mellomste Benpar. Derpaa skyder den det sidste Bugled stærkt frem, krummer det op ad og1 ind efter under en Række vridende og vrikkende Bevægelser, hvor- ved de langt fremskudte Spinderør komme til at berøre hele Bugsidens Overflade. Gjennem hvert af Rørene udtømmes en seig-, klæbrig Vædske, der i Vandet størkner til elastiske, silkeagtige Traade, og med disse overvæves Bugen paa kryds og tværs, indtil det Hele danner et seigt, for Vandet uigennemtrængeligt Væv, ikke uligt det bekjendte japanesiske Silkepapir. Paa Grund af Bugsidens Form bliver dette Væv convext, og skydes, saa snart det er færdigt, over paa Hunnens Rygside, hvor det fastholdes med Benene, medens Hunnen med uformindsket Flid tager fat paa Hylsterets anden Halvdel. Denne Gang føres Traa- dene over paa den færdigdannede Halvdel, som sammenvæves med den nye Bugside ved en fort- løbende Søm. Herved er det altsaa lykkedes Hunnen med sine faa Hjælpemidler at omspinde hele Bagkroppen med et sammenhængende Væv, en Slags Pose, hvori den kan opsamle sine dyre- bare Æg1. Disse, som have en aflang Form, af- lægges lagvis og beskyttes end yderligere mod Sted og Tryk ved et Lag Floksilke, som beklæder Æggehylsterets indvendige Flade. Efterhaanden som Hylsteret fyldes, trækker Hunnen Bagkrop- pens Spids mere og mere op efter, omfatter der- paa Posens Rande med sine Bagben og fuldender derefter Arbeidet ved at lukke Hylsteret foroven med et Laag af fastere Silkespind, der væves med svag1 Som op mod Æggehylsterets øverste Pol. Arbeidet afsluttes endeligt med at danne en lang, krumbøiet Spids af tæt sammenspundne Traade, der give Ægg-ehylsteret Lighed med en Frugt paa sin Stilk. Naar Æggehylsteret, efter fire til fem Timers uafbrudt Anstrængelse, er fuldendt, overlader Moderen sin lille Baad, som indeholder saamange slumrende Liv, trøstig til sin Skjæbne. Det lille Fartoi driver nu om paa den rolige Vandflade, beskinnet og opvarmet af Solen, bygget efter Love, som ingen Skibsbygger vilde skamme sig ved. Nederst ligger Lasten, vel emballeret i Silke, saa kommer Luftrummet, der altid holder den lette Seiler paa ret Kjøl, og endeligt repræsenterer den krumme Stilk et Slags Anker, hvormed den drivende Baad hager sig fast ved Vandplanter og deslige, for ikke at føres afsted med en alt for rivende Strøm; thi det er rolige, stærkt bevoxede Søer og Damme, som Vandkjærene ynde. I selve Æggehylsteret begynder der imidlertid at røre sig et virksomt Liv. Et efter et briste de ovale Æg-, og ud af dem kommer en Mylder af ganske smaa Larver, hvis første Næring er deres egne Æggeskaller, saa Flokket paa Ægge- hylsterets Vægge og endeligt, naar de have over- staaet det første Hudskifte, deres egne Larve- hamme, hvorved vel ogsaa en eller anden svagelig »Broder« gaar i Løbet. Æggehylsteret brister derpaa ved Laagets Rande, og Larverne forlade paa den tredie Uge efter Æglægningen, en for en deres beskyttende Skib, som nu er blevet dem overflødigt. Den udvoxne Larve, som naaer et Par Tommers Længde, viser sig i næsten alle sine Forhold saa forskjellig fra Vandkalvenes, at ingen Forvexling er mulig'. Den eneste Lighed ligger i Kroppens Form, som er lang, trind, af- smalnet ud imod Spidsen, hvor den er forsynet med et Par korte Vedhæng. Ved Grunden af disse findes lige som hos Vandkalvene et Par Aandehuller, hvorimod de andre ere lukkede, og enten simple, som hos ovenstaaende Ärt, eller udtrukne til Aanderørsgjæller, saaledes som vi have skildret dem hos Hvirvlernes Larver (J3e- rqsus Hydrous). Alle de øvrige Organer ere derimod meget forskjellige fra de tilsvarende hos Vandkalvene, og navnlig er Hovedets Bygning og Form høist eiendommelig. Seet oven fra seer det nemlig'ud, 77*