Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1227 INSEKTLIVET I VORE FERSKE VANDE. 1228 deres Snabel; men den ringeste Larm er nok til at jage dem fra hverandre. I lange, ryk- eller stødvise Sæt fare de da paa deres Skoite- ben hen ad Vandfladen, samle sig paa ny, og ile atter videre, hvis de tro sig- forfulgte. Flugten gaar ikke, som hos Hvirvlerne, i Halvkredse, men pilsnart lige ud, og- er der Strøm, lobe de altid mod denne. Kjennene opsøge hinanden paa Vandet selv, og Hunnen aflægger efter Parringen sine noget langstrakte Æg rækkevis paa Vandplanter, ind- hyllede i et Æggespind. De udkrybende Smaa- larver have strax Moderens Form, i hvor vel de ere plumpere og mangle Vingerne. De holde sig sammen i smaa Flokke, skifte fire Gange Hud og- opnaa ved det sidste Hudskifte de Udvoxnes Fodbygning og Vingerne. De sidst paa Somme- ren udkrøbne Larver gaa, lige som de Voxne, i Vinterkvarter under Rør, Siv eller Mos; thi alle- rede tidligt om Foraaret finder man halvvoxne Larver sammen med de fuldt udviklede Hanner og Hunner. Andre Arter søge hen imod Efteraaret Ly end- ogsaa i Menneskets Boliger, hvor de vække Op- - mærksomhed ved deres mærkelige Form og ofte gjemnies som Trops »sjeldne Dyr« for at forevises Sagkyndige. Til disse Former hører den tyndeste og fineste af dem alle, »den naaleformede Dam- løber« (Limnobates stagnorum), hos hvem Forbenene have samme Længde og Finhed som de bageste, hvilket end yderligere forhøier dette zarte Insekts næsten utrolige Spinkellied. Hos Slægten Velia, der mest færdes paa rindende Vand, er Formen derimod plumpere, Baglaarene hos Hannerne ofte tandede og, hvad der er ganske eiendomme- ligt, Bagkroppen er baadformet udhulet derved, at Siderandene ere kantagtigt udtrukne, medens Vingerne oftest mangle hos begge Kjøn. Dette Forhold, der forresten ikke er ualmindeligt hos Tægerne, har givet Anledning- til en Del Mis- forstaaelse og unyttigt Skriveri, idet man har antaget disse, i Virkeligheden udvoxne og kjøns- modne Insekter, for — Larver, som vare i Stand til at parre og forplante sig. En anden, ligeledes vingeløs Gruppe, hører hjemme i Troperne, især i Sydamerika. Det er »Havloberne«, Slægten Halobates, hvis Medlemmer vise den store' Eiendommelighed, at de færdes ude paa det aabne Verdenshav, hvor de nære sig af smaa Krustaceer, som de jago i Overfladen, ofte mange Milo fra Land. Det er iovrigt uanseelige Former, som hverken ved Farvetegning, Størrelse eller Bygningsforhold tiltrække sig mere Opmærk- somhed end deres Beslægtede fra de ferske Vande. Som vi have seet, bevæge Vajidmaalerne sig paa Vandets Overflade i større Flokke og faa herved en vis biologisk Lighed med Hvirvlerne. Skulle vi blandt Tægerne paavise en Familie, der, ligeledes biologisk seet, stemmer med Vand- Fig. 31. Den almindelige Rygsvømmer, seet oven fra. kalvene, maatte det være »Rygsvømmerne« (Noto- nectae), af hvilke »den almindelige Rygsvømmer« (N. glauca) er fremstillet i Figur 29, liggende i Færd med at indtage sin Ladning af Luft. Allerede den skraa Stilling med Hovedet nedad, Manden, hvorpaa Bagbenene holdes, og Luftfornyelsen gjennem Bagkroppens Spids minder os om Vandkalvene; men hermed horer ogsaa al Lighed op, thi Rygsvømmerne ere saa besyn- derligt byggede Vandformer, at deres Lige ikke findes i nogen anden Insektgruppe. Det Eiendommelige hos dem bestaar nemlig deri, at hele Dyret er vendt om, saa at det kun kan bevæge sig med Ryggen nedad og Bugen i Veiret. Som en Følge heraf bliver Rygsiden hvælvet, hos- den her afbildede Art endogsaa kjolformig, medens Bugsiden bliver baadformet indhulet og hen imod Spidsen forsynet med en Bræmme af tætte Randhaar, der gjøre Tjeneste som Luftholdere, saa snart Rygsvømmeren søger bort fra Overfladen. De øvrige Organer modifi- ceres ogsaa med Hensyn til deres respektive Stilling. De store dine rykkes frem paa Under- siden af det ligeledes store, skraat ned ad til af- faldende Hoved. Den kegleformede Sugesnabel ligger under Svømningen trykket tæt op til Brystet, ligeledes Forbenene, medens selve Bevægelsen udføres af de bageste, særdeles lange og med Svømmebræmme udrustede Baglommer. Aare- bladet dannes af de to, stærkt randhaarede Fodled, af hvilke det sidste mangler Kloerne, medens disse findes paa For- og Mellemføddernes Endeled. Det forroste Benpar benyttes til at gribe Byttet, uden dog at være bygget som egenlige Fangben, Mellem- benene ere kraftige Gangben, men Drivkraften er her, s.om hos Vandkalvene, væsenligt lagt i det bageste Benpar. I Vandet svømme disse Tæger omkap med de kraftigste Vandkalve, og