Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1229 INSEKTLIVET I VORE FERSKE VANDE. 1230 komme de tilfældigvis ud af deres Element, forsøge de ved en Række voldsomme Spring, hvorved de slynges hoit i Veiret, atter at komme tilbage til de Bølger, hvori de ene føle sig hjemme. Kunne de. ikke naa dem paa denne Maade, klattre de noget i Veiret paa en Plante eller deslige, ud- brede et Par klare, meget tyndhudede Vinger, der ligge sammenfoldede under de bleggule Vinge- dækker, og søge saa Vandet flyvende. Om Efter- aaret og under Parringen flyve de i varme Nætter fra det ene Vand til det andet, hvori de pludseligt lade sig styrte ned med en Lyd som af Hagl. Undertiden antager denne Natteflugt storartede Dimensioner. Saaledes paastaar Simpson, at han i September 1846 paa Mississippi har iagt- taget et Tog af flyvende Rygsvømmere, der efter lians Beregning maatte være fem og tyve engelske thi beholder man den i Haanden, vil man let blive ubehageligt overrasket ved et pludseligt, men meget smertefuldt Stik, som hidrører fra, at den har seet Leilighed til at bore sin kraftige Suge- snabel ind under Huden. I Fangenskab viser don os bedst sin Natur: en utrættelig Svømmer og en ubændig Røver, der er paa Færde ved Dag og ved Nat for at overvælde, dræbe og udsuge Alt, hvad der kommer i dens Nærhed, selv Dyr, der i Størrelse overgaa den hundrede Gange. Smaafiske og et Par Salamandre, som vare i samme Glas, fandtes om Morgenen liggende paa Bunden, døde, men tilsyneladende usaarede. Først en nøiere Undersøgelse viste Grunden. Paa Bugen fandtes en skarpt begrændset, med Blod under- løben Prik, Mærket af Rygsvømmerens frygtelige Vaaben. At de derfor, hvor de forekomme i Fig.£32. Larver til Dyndfluen (Eristalis tenax) under Vand. Mile langt. At Rygsvømmerne spille en stor Rolle i Amerikas uhyre Flodnet, fremgaar alene deraf, at de i Mexiko finde økonomisk Anvendelse, ja endog benyttes som Handelsvare. Under Navn af »Moschitos« samle nemlig Mexikanerne en Rygsvømmer - Art, tørre den og forhandle den som Fuglefoder. Af Slægten Corixa gives der i Mexiko et Par Artor, hvis Æg indsamles sammen med den ovennævntes. Af disse Æg, som altsaa maa forekomme i Millioner, bage Mexikanerne et Slags Kager, som kaldes »Hautie« og som skulle være meget velsmagende. Uden at være saa talrig, forekommer »den almindelige Rygsvømmer« dog- særdeles hyppigt i vore ferske Vande, hvor den strax tildrager sig Opmærksomheden ved sin klare, lysrodgule Farve og sit fløielssorte Brystskjold. Man skal imidlertid være varsom, naar man tager den; Masse, maa kunne gjøre Skade paa Fiskeriet, er en Selvfølge. Efter Parringen, som foregaar i April eller Mai, aflægger Hunnen sine ovale, lysegule Æg paa Undersiden af en eller anden Vandplante, hvor den klæber dem Side om Side, saa at de danne en lille Skive. Efter fjorten Dages Forløb komme de mælkeg’ule, vingeløse Larver frem og tumle sig strax livligt om i Vandet, hvor de gjore en ivrig Jagt paa allehaande Smaadyr. I Løbet af Sommeren skifte de tre Gange Hud og faa i August det første Anlæg til Vinger. Ved det fjerde Huclskifte naaer den først sin endelige Form og overvintrer som udvoxen i Vandet, hvor den synes at tilbringe den koldeste Tid i Vintersøvn, skjult under Dynd og Stene. Foruden »den almindelige Rygsvømmer« have vi her i Danmark endnu en Række af mindre