Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1231 INSEKTLIVET I VORE FERSKE VANDE. 1232 fremtrædende Arter, af hvilke enkelte synke ned til kun en Linies Længde. lovrigt er Familien udbredt over hele Jorden, mest dog i Europa, Asien og Nordamerika. Endeligt sende Tægerne en tredie Familie ud i vore ferske Vande, nemlig de saakaldte »Klofodder« eller, som de ogsaa kaldes »Vand- skorpioner« (Nepae). Begge Navne tyde lien paa Forbenenes eiendommelige Omdannelse til Fang- ben, idet Hofterne ere stærkt forlængede og Laaret forsynet med en Rende, i hvilken Skinne- benet kan lægges ind. Herved faa Forbenene Udseende af et Slags Klo eller Sax, og med denne gribes og fastholdes Byttet, som i Regelen bestaar af mindre Vandinsekter, medens det ud- suges med den korte og særdeles kraftige Suge- snabel. En anden, meget fremtrædende Eien- dommelighed er et ofte flere Tommer langt Ror, hvori det sidste Bagkropsled ender. Røret best.aar af to Halvkanaler, er altsaa kun et Slags Hale- vedhæng, som vi kjende det fra Vandkalvenes og Vandkjærenes Larver, men i lukket Tilstand danner det en Kanal, hvorigjennem Luften kan ledes paa samme Maade som hos enkelte Flue- larver, de saa kaldte »Rottehaler«, hvor Aande- røret dog har en anden Bygning, idet det bestaar af to Rør, et ydre, mere tykhudet, hvori et- indre meget tyndhudet Ror kan skydes ud og trækkes tilbage som Leddet i en Kikkert. Klofødderne ere næsten alle langsomme, dorske Tæger, der trægt kravle om i Dyndet mellem Vandplanterne. Deres Form er flad- trykt, deres Farver svarende til det Ælte, hvori de bevæge sig-, altsaa lergraa eller gulige; dog forekommer ogsaa en heirød Farve, men denne kommer først tilsyne, naar man løfter de smudsig- graa Vingedækker i Veiret hos vor almindelige Klofod. Denne Årt forekommer hvert Foraar i alle vore Vande og er saa vel kjendt, at den neppe behøver at afbildes. Meget sjelden er i Danmark derimod »den linie formede Klofod« (Rana- tra linearis), en sand Gigant, idet den med sit Aanderør maaler hen imod fire Tommer. Den vandrer lige som den almindelige Klofod lang- somt om paa Bunden af Vandet med Aanderøret i Veiret og ligner i denne Stilling nærmest et vandrende Halmstraa. Den blev for nogle Aar siden af Dr. Fr. Meinert taget i den nu til- kastede Stadsgrav lige uden for Nørreport, omtrent samtidigt med, at Cybister Roeselii, der ligeledes er særdeles sjelden, fangedes i Holger Danskes Briller — et godt Exempel paa, hvor lunefuld disse Vandinsekters Optræden er, og hvor om- hyggelig man maa være med at undersøge selv de allernærmeste Vandsteder. Klofødderne fasthefte om Foraaret deres Æg til forskjellige Vandplanter, og Larverne anvende en Sommer til deres Udvikling. Æggene vise den Eiendommelighed, at deres øverste Pol løber ud i lange, tilbagebøjede Flige, hos don almindelige Klofod i et Antal af syv, hos den linieformede derimod kun af to. Hyppigt seer man paa Bagkroppen og mellem Benene hos de udvoxne Dyr hele Klumper af røde, ovale Smaa- legemer, som Almuen antager for Æg. Dette er saa langt fra at være Tilfældet, at det tvært imod er Snyltedyr, Bælgene af en Vandmidde (Hydrachna), som ofte findes i et saadant Antal, at det maa virke hoist afmagrende paa de Indi- vider, som ere befængte med dem. Uagtet Klofødderne ere graadige Rovdyr, ere de dog langsomme i deres Bevægelser og opholde sig mest i Plantedækket langs Bred- derne, hvorved de minde om Vandkjærene. Med denne Familie afsluttes Tægernes Vandformer, idet der vel findes Familier, hvis Medlemmer tumle sig paa Bredderne af Vandet i Dynd og under Stene, lige som Parniderne, men ingen, hvis Organisation maa siges at være omformet til et stadigt Ophold i og under Vandet. Med de oven for skildrede Familier slutter tillige Rækken'af Insekternes Vandformer, for saa vidt som disse hele deres Liv igjennem bevæge sig i eller paa Vandet. Tilbage bliver en meget betydelig'Række af saa kaldte »uægte Vandinsekter« o: amfibiale Former, som gjennemløbe deres Meta- morfose i Vandet, medens de kjonsmodne Indi- vider ere Luftdyr, af hvilke Hunnerne efter Parringen atter maa søge tilbage til de Aaløb og Søer, hvoraf de ere stegne op, for at betro disse deres Æg til videre Udvikling. Af slige Former er der en meget betydelig Mængde, især tilhorende Fluernes og de Hjælmkjæbedes Orden, hvorimod Sommerfuglene og de Aarevingede ikke frembyde et eneste Exempel paa dette Dobbelt- liv, der er lige saa enestaaende i hele Dyreriget som det er eiendommeligt i sine enkelte Fænomener. Der er alt tidligere i disse Skildringer (cfr. »Nogle Træk af Dyrenes Udviklingshistorie« S. 150) gjort Rede for Myggenes og Guldsmedenes eien- dommelige Larveliv. Vi skulle derfor indskrænke os til at skildre et Par Familier, som spille en over- ordenlig- stor Rolle i vore ferske Vande, hvor de ofte forekomme i saa forbausende Masser, at de som Føde yde et af de væsenligste Bidrag ikke alene til Fi- skene, men ogsaa til hele den talrige Rovdyrverden, som fra Foraarets Begyndelse til sent ud paa Efter- aaret tumler sig i vore Indvande, og som giver disse