Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

64 Magnetisme og Elektricitet. 157. Hvorledes skal man faa en god Jordledning for en Lyn- afleder ? Derved at Lynaflederen faar saa stor og god Berøringsflade med Jorden som muligt. Findes der Vandledning i Bygningen, kan Lynaflederen med Fordel sættes i Forbindelse med denne, da der der- ved erholdes en ypperlig Jordledning. Ellers bør Ledningen ende i fugtig Jord, og man bør derfor om muligt lede den ned i en Brønd eller en Sø. En god Jordledning er næsten det væsenligste; thi fra Jorden skal den Elektricitet tages, som gennem Lynaflederen skal strømme til Skyen. 158. Findes der nogen anden Form for Lynaflederen end den nys omtalte? Meisens i Bryssel har foreslaaet at beskytte Bygninger ved et helt Net af metalliske Ledere, som ved alle Bygningens Hjørner og Fig. &j. Meisens Lynafleder. fremstaaende Partier løber ud i Knipper af Jærnstænger, 3 å 4^2 Fod lange (se Fig. 67). Disse Knipper er indbyrdes forbundne ved Ledninger og staar i For- bindelse med Vandledningen eller særlige Jordledninger. Ved denne Konstruktion lettes Elektricitetens Udstrømning imod Skyen, og dermed Lynaflederens beskyt- tende Kraft. Det storartede Raadhus i Bryssel er forsynet med Meisens Lyn- afleder. Grenet angiver en endnu simplere Lynafleder. Alle Metalpartierne paa Ta- get (Pladetag) er indbyrdes forbundne ved et bredt Baand af Kobber, som følger Nedløbsrørene helt ned i Kloak- rørene. Skulde Lynet ramme Taget, vil det da følge Metalledningen ned i Jorden uden at skade Bygningen. 159. Hvad forstaas der ved St. Elms Ild? Derved forstaas de Smaaßammer, som stundom udgaar ira spidse Genstande, i Særdeleshed fra Mastetoppene og Bæerne paa Fartøjer (Fig. 68). Fænomenet viser sig mest i mørke Uvejrsnætter paa eller ved Havet.