Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

70 Magnetisme og Elektricitet. som den siden har beholdt, ihvorvel den med større Ret kunde have faaet Voltas Navn. Gennem Voltas Fortolkning af de i Frøbenet iagttagne Byk blev han Skaberen af en ny Afdeling indenfor Elektricitetslæren, som, inden endnu et Aarhundrede var forløbet fra dens første Fremtræden, skulde bringe Menneskeheden større Gavn end maaske nogensomhelst anden videnskabelig Opdagelse (Dampmaskinen undtagen). Volta døde 1827 i Padua. 167. Hvad forstaas der ved „Voltas Søjle“? Fig. 70. Voltas Søjle Forat bevise Rigtigheden af sine Ansku- elser med Hensyn til Kilden til Elektricitets- udviklingen, konstruerede Volta det Apparat, som efter ham bærer Navnet Voltas Søjle. Han sammenloddede en Zink- og en Kobberplade med Fladerne imod hinanden, saa at der fremkom en dobbelt Plade. Af denne Plade udhuggede han runde Stykker, alle af samme Størrelse. Disse Pla- der opstablede han i en høj Søjle, saa at de alle vendte det samme Metal opad. Imellem hver Plade blev der lagt en rund Skive af Pap eller af Klæde, som var noget mindre end Metalpladerne og fugtet i syret Vand. Ved Søjlens Endeflader eller Poler fastloddedes der Kobbertraade, saa at Søjlen fik det Udseende, Fig. 70 viser. 168. Hvad forstaas der ved elektromotorisk Kraft? Derved forstaas den Kraft, som ved Berøring mellem to Metaller eller mellem et Metal og en Væske, opvækker Elektricitet. Hvad denne Kraft egenlig er, véd man ikke, og netop i vore Dage er dette Spørgs- maal et af Videnskabens mest brændende. 169. Hvorledes opkommer den elektriske Strøm? Tænker vi os en Voltas Søjle med f. Eks. Zinkfladerne vendt opad^ saa virker der ved alle Berøringsfladerne elektromotoriske Kræfter, og der sker en Fordeling af det nevtrale elektriske Stof, saa at ved Ledning den øverste Zinkplade lades med positiv Elektricitet, den underste Kobberplade med negativ. Forbindes Polfiaderne med en Metaltraad, kan de fri Elektriciteter forene sig igennem denne, men