Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Magnetisme og Elektricitet. 69 I Aaret 1780 opdagede Galvani, Professor i Anatomi ved Uni- versitetet i Bologna, da han en Dag var sysselsat med Nerveundersø- gelser og i dette Øjemed havde afskaaret Bagbenet paa en nylig dræbt Frø og blottet den saakaldte Kruralnerve, at det gav et Ryk i Frøbenet, hver Gang hans Medhjælper med sin Kniv berørte Nerven. Gralvani mærkede snart, at disse Ryk ikke alene fremkaldtes ved Berøringen mel- lem Kniven og Nerven, men at de ogsaa indfandt sig, naar kun en i Nærheden staaende Elektrisermaskine samtidig var i Virksomhed. Dette Fænomen var ganske tydelig ikke andet end et „Tilbageslag“ (se Styk- ket 147), som viste sig hver Gang Nerven befandt sig i Nærheden af en elektrisk Udladning og sattes i ledende Forbindelse med Jorden (gen- nem Kniven og Operatøren). Galvani mente nu i Frølaaret at have fundet et nyt Elektroskop, som ved sine Ryk kunde angive Tilstede- værelsen af Elektricitet. Han besluttede at anvende dette Elektroskop til Studiet af Luftens Elektricitet og anbragte i dette Øjemed en Dag i Aaret 1786 nogle præparerede Frølaar paa et Jærnstakit med Kroge af Kobbertraad, som var fæstede i Kruralnerven. Han erholdt imid- lertid ikke noget Udslag ved Luftens Elektricitet, men derimod bemær- kede han til sin store Forundring, at hver Gang Frølaaret berørte Sta- kittet, sammentrak Benenes Muskler sig. Han gjorde Forsøget om flere Gange og under forskellige Former, altid med samme Resultat. Hver Gang Nerven ved en Metaltraad sattes i Forbindelse med Musk- lerne, opstod der Ryk i Frø benet. Dette var en glædelig Opdagelse for Galvani, thi nu ansaa han for bevist, hvad han længe havde anet, at der i Dyrelegeraet frembragtes Elektricitet. Musklerne er ladede med den ene Art af Elektricitet, Nerverne med den anden. Nu var Livsprincipet fundet, Svaret givet paa det tusendaarige Spørgsmaal: Hvad er Liv? Hele Verden modtog Galvanis Opdagelse med Begejstring og den saakaldte dyriske Elektricitet var opdaget. Imidlertid var der ved et nærliggende Universitet ansat en Mand, som betragtede Sagen mere nøgtern og kritisk. Volta, Professor i Fysik ved Universitetet i Pavia, sluttede sig i Begyndelsen til Galvanis Anskuelse om den dyriske Elektricitet, men da han var Fysiker, var han mere opfindsom' i Udtænkning af Eksperimenter, og han fandt da ogsaa snart en anden Aarsag til de af Galvani iagttagne Fæ- nomener. Han paaviste, at Elektricitetskilden ikke laa i Dyrelegemet, men i Berøringen mellem Metallerne, dels indbyrdes, dels med Væskerne -i Dyrelegemet. Frølaaret var ikke andet end en. Ledning, ad hvil- ken de to forskellige Arter af Elektricitet forenede sig. Det var ikke nogen ny elektrisk Kraft, som Galv.ani havde opdaget, men efter Voltas Anskuelse kun en anden Maade at adskille fra hinanden de tvende Arter af Elektricitet, som findes sammenblandede i alle Legemer (se Stykket 92). Læren om den nye Elektricitetskilde kaldtes allerede af Volta, i et i Aaret 1797 udgivet Arbejde, for G’alvanisme, et Navn